Hvordan kan en leder handle sådan?
På en arbejdsplads i en større kommune blev Elise og en række af hendes kolleger i årevis mobbet og bagtalt af deres leder. Uden at nogen greb ind.
Et af mobbeofrene er Elise, som indtil for ganske nylig arbejdede i en af landets større kommuner. Hun har nu været sygemeldt i et halvt år på grund af mobning og et belastende arbejdsmiljø, som skyldes en leder. På Elises arbejdsplads bagtalte hendes leder nemlig både Elise og flere af hendes nærmeste kolleger.
“Hvordan kan en leder handle sådan? Det går fuldstændig mod min etik. Bagtalelsen bundede gerne i kritik af vores faglighed i forskellige sammenhænge, men gik også på et personligt plan og kunne handle om relationer til vores børn eller påklædning. Det var rigtig ubehageligt”, siger Elise, som før sygemeldingen havde været ansat i den pågældende afdeling i kommunen i knap fem år.
Her var dagligdagen i stort omfang præget af et arbejdsmiljø, hvor lederens bagtalelse af kolleger, eksterne og interne samarbejdspartnere, men også af andre chefer stiltiende blev accepteret af både Elise og hendes kolleger. Ingen sagde fra. Tit gik bagvaskelsen ud over kolleger, som Elise skulle arbejde tæt sammen med, og som hun havde et helt andet forhold til, end lederen havde.
“Desværre lod jeg hende bagtale andre over for mig, uden at jeg sagde fra, og det fyldte rigtig meget. Hun kunne endda finde på at videregive ellers fortrolige oplysninger fra andre til mig. Det var hendes måde at tackle de medarbejdere på, hun ikke brød sig om, eller få læsset af, når noget fyldte for meget”, siger Elise og pointerer, at den opførsel både er enormt krænkende over for dem, det går ud over, men at det også er krænkende over for Elise selv, som uforskyldt inddrages i andres indbyrdes forhold.
“Det var meget belastende, og jeg er ked af at, jeg ikke sagde fra”, siger Elise og fortæller, at lederen ofte åbenlyst demonstrerede, at hun var presset af de andre chefer og havde det skidt.
På fjerde år begyndte Elise at sige fra. Det kan meget vel have været den direkte årsag til, at lederens skyts blev rettet mod Elise.
“Det kunne være idéer og løsninger, som jeg havde foreslået og ellers fået ros for, som lederen pludselig ikke kunne bruge eller ville lave om, uden at der kom nogen faglige forklaringer på hvorfor. Indirekte blev der på den måde sat spørgsmålstegn ved mine kompetencer, og det var meget svært at tackle”, siger hun og fortæller, at lederen også aflyste deres MUS-samtale i sidste minut, fordi “hun ikke havde tid til det”.
Brød sammen
De mange små hændelser blev et voksende pres på Elise. Men det var ved besvarelsen af DM’s mobbeundersøgelse, at det gik op for hende, at hun faktisk var udsat for mobning. Da brød hun sammen.
“Da jeg sad og besvarede spørgsmålene i den undersøgelse, kunne jeg pludselig mærke, hvor meget det dårlige miljø havde belastet mig, og jeg brød sammen”.
Elise ringede derfor til DM og fik en snak med DM’s arbejdsmiljøkonsulent, som foreslog, at hun meldte sig syg.
Elise valgte dog at kontakte sin egen læge først. Her var beskeden, at hun skulle huske, det ikke var hende, men arbejdspladsen, der var syg. Hun sygemeldte sig derfor via e-mail på baggrund af “belastende arbejdsmiljø”. Efterfølgende holdt hun et møde med den overordnede chef på arbejdspladsen, hvor Elises tillidsrepræsentant var bisidder. Her blev hele forløbet diskuteret.
“Her kom det nok tydeligt frem, hvor dårligt jeg havde det med min leder”, siger Elise, som har fået lavet en fratrædelsesordning. Hun fortæller, at hun er tredje fastansatte ud af fire i lederens sekretariat, der i løbet af fire år får en fratrædelse på grund af dårligt arbejdsmiljø relateret til lederen. Men intet sker.
Under sygdomsforløbet har Elise fået betalt timer til konsultation hos en psykolog af henholdsvis DM og sin arbejdsplads. Det har været en vigtig hjælp til at komme videre, fortæller hun:
“Her har jeg kunnet få en afklaring på, hvordan jeg har reageret, og hvorfor jeg ikke fik sagt fra i tide. Jeg har lært at forstå mine egne reaktioner, og det har været rigtig godt”.
Elise pointerer, at forløbet har fået hende til at indse, at god personaleledelse er fundamentalt for et sundt arbejdsmiljø. Det smitter af på humøret både på arbejdspladsen, men også uden for.
“Der er virkelig tabuer i forhold til skyldsspørgsmålet, når det gælder mobning. Det er et meget ømtåleligt område og derfor meget svært at tage fat på. Derfor er det meget vigtigt, at der kommer større fokus på god personaleledelse og ikke blot på faglig ledelse”, siger Elise, som er parat til en ny start og allerede er gået i gang med at søge arbejde igen.
Elise er et opdigtet navn, da hun ønsker at være anonym. Hendes rigtige navn er kendt af redaktionen.
