Arbejdsmarkedet diskriminerer psykisk syge

Antallet af henvendelser med ønske om hjælp fra personer, der får mentale helbredsproblemer i kortere eller længere perioder, er stigende. 

Ikke mindst oplever flere vidensarbejdere at få depressioner eller andre psykiske sygdomme, som kan være udløst af et stort arbejdspres.

I Psykiatrifonden, der alene i sin erhvervsrådgivning årligt rådgiver mellem 80 og 120 personer, møder man langt flere akademikere i dag end for bare 10 år siden. DM har ikke konkrete tal på problemets omfang, men også her melder arbejdsmiljøkonsulenterne om en stigning i antallet af henvendelser.

Den gode nyhed er, at langt de fleste bliver helt raske igen. Og det bliver sagt for sjældent, pointerer Ole Grønne, forhandlingskonsulent i DM og ekspert i psykisk arbejdsmiljø.

“Behandlingen af psykiske sygdomme er blevet langt bedre. Medicinsk kan man gøre rigtig meget mere i dag end for bare få år siden. Det er ganske overraskende og ret fantastisk at opleve, at folk, der i en periode er lagt helt ned med en depression eller en psykose, rejser sig igen og kommer sig fuldstændigt”, siger Ole Grønne.

Også Vilhelm Borg, seniorforsker og cand.psych. ved NFA, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, betoner, at fx depressioner veldokumenteret behandles langt mere effektivt i dag.

“Den rigtige medicinske behandling kan give en bedring allerede efter en til to måneder, hvor det tidligere kunne tage op til et år, nogle gange længere. Også den psykoterapeutiske behandling er i dag blevet så god, at den giver synlige resultater”, forklarer Vilhelm Borg. Han var i 2010 en af forfatterne til en hvidbog om mentalt helbred og tilbagevenden til arbejdsmarkedet, som NFA udgav i samarbejde med Arbejdstilsynet.

En reduceret parathed
Problemet for de psykisk syge er, at omgivelserne ofte automatisk opfatter deres lidelser som kroniske. Og i en krisetid er arbejdsgiverne mindre tilbøjelige til at give medarbejdere med mentale helbredsproblemer en chance til, hvis de tror, at sygdommen risikerer at vende tilbage.

“Arbejdsgiverne ved ikke nok og bliver usikre på, hvad de skal sige, og hvordan de skal forholde sig til disse medarbejdere. Jo længere du er sygemeldt, jo større er risikoen for at blive fyret. Og med øget pres på kollegerne og færre ressourcer på arbejdspladserne bliver de psykisk syge hurtigt sorteret fra”, konkluderer Vilhelm Borg.

Ole Grønne er af samme opfattelse.

“Der er en “reduceret parathed” og en del mindre plads i dag til omsorg for medarbejdere, der i en periode har brug for særbehandling på grund af psykisk sygdom. Det er også utroligt vanskeligt for arbejdsgiverne at vurdere disse sager, for hver og en er kompleks og har sit helt eget individuelle forløb”, medgiver DM’s forhandlingskonsulent.

Kortene tæt til kroppen
Psykiatrifonden har gjort et stort arbejde for at bekæmpe den stigmatisering, som psykisk syge oplever blandt andet på arbejdsmarkedet. EN-AF-OS hed den seneste oplysningskampagne fra 2011, som blev lavet i samarbejde med en række andre sundhedsorganisationer. Psykiatrifonden fik i den forbindelse lavet en undersøgelse, der viste, at 55 procent af danskerne ser det som skadeligt for deres karriere at have en psykisk sygdom.

“Rigtig mange mennesker presser sig selv til det yderste for at undgå en sygemelding. De holder kortene helt tæt til kroppen og når derfor tit langt ud. De er derfor også endnu mere syge, når de endelig kollapser”, forklarer erhvervsrådgiver i Psykiatrifonden Susanne Hinchely.

I fondens rådgivning møder hun folk, som er henvist af blandt andre jobcentret, af deres faglige organisation eller af arbejdsgiveren. 

Susanne Hinchely kender også eksempler på arbejdspladser, der hurtigt skiller sig af med medarbejdere med mentale helbredsproblemer. Men hun synes ikke desto mindre, at der er sket noget positivt i de sidste 10 år.

“Mange vil gerne hjælpe. De ved bare ikke hvordan. Men i modsætning til for 10 år siden er der en lidt bredere viden om stresssygdomme, depressioner og andre psykiske sygdomme. Vi har efterhånden alle en i familien eller i omgangskredsen, som har været sygemeldt i en periode. Samtidig er vi alle udfordret af de stigende krav om effektivitet, så det kan være svært at tage særlige hensyn til en medarbejder eller en kollega, når der er pres på”, understreger erhvervsrådgiveren fra Psykiatrifonden.

Store omkostninger
Ud over at det er en stor belastning for den syge at blive fyret, er det også dyrt for arbejdspladsen, ikke mindst når en specialiseret vidensarbejder stopper. Derfor er det værd at undersøge alle muligheder for refusion og støtte, for jobpraktik, arbejdsprøvning og andre skræddersyede processer, der har til formål at få folk tilbage i jobbet.

“Måske skal vedkommende ikke sidde i storrum et stykke tid, måske er der opgaver, som en medarbejder skal fritages for i en periode, eller en særligt vanskelig klasse, en folkeskolelærer skal være fri for et stykke tid. Hvis man kan lave en åben aftale og melde klart ud, hvilke arbejdsmæssige konsekvenser det har – for medarbejderen og for medarbejderens kolleger – så er der størst chance for, at forløbet ender godt”, siger Susanne Hinchely.

Ole Grønne opfordrer til, at man inddrager en psykolog eller sin faglige organisation for at få lavet en god aftale, hvis man efter en sygeperiode føler sig klar til at vende tilbage til arbejdslivet. 

Men den største forhindring er de mange tabuer og den store uvidenhed, som fortsat hersker. Seniorforsker Vilhelm Borg fra NFA kan godt forstå de mennesker, der ikke i en privat og sårbar situation er klar til at møde negative reaktioner fra omgivelserne og derfor hellere tier stille.

“Arbejdspladserne bør i den sammenhæng gå forrest og påtage sig et stort socialt ansvar. Indtil det er blevet italesat igen og igen – og man over en bred kam har gjort sig meget konkrete erfaringer med, at folk godt kan komme tilbage på fuld omdrejningsstyrke efter en periode med psykisk sygdom – indtil da vil vi kæmpe med en diskrimination af de psykisk syge, som der er store omkostninger forbundet med, for samfundet og for den enkelte”, siger Vilhelm Borg.