Ledige akademikere vil uddannes

Langtidsledige akademikere får et godt udbytte af mulighederne i den særlige uddannelsesordning. Ordningen er etableret fra årsskiftet med henblik på at opkvalificere ledige med uddannelse og kurser, når de har mistet dagpengene. Og den mulighed har akademikerne grebet. Fire ud af fem vurderer, at de får noget ud af den uddannelse, de tager, fordi uddannelsen bringer dem tættere på et arbejde. Det viser en ny undersøgelse, “Virker akutpakkerne?”, som er lavet af Akademikerne (AC) i samarbejde med de fem akademiske a-kasser.  

“Det er ganske positivt, at over 80 procent vurderer, at den pågældende uddannelse, de har taget eller er i gang med at tage, vil bringe dem tættere på et job efterfølgende”, siger chefkonsulent hos AC Rasmus Conradsen og fastslår, at akademikerne har været både opsøgende og meget opsatte på at udnytte muligheden for at tage et opkvalificerende kursus, som de ikke har haft mulighed for i det ordinære beskæftigelsessystem.

“Det kan ærgre os, at de ikke har fået denne mulighed noget tidligere”, siger Rasmus Conradsen.

Afslag på uddannelse
Hos AC hæfter man sig dog samtidig ved, at 23 procent af de ledige akademikere har fået afslag på et uddannelsesønske fra jobcentret. Desuden har mange ikke fået tilfredsstillende rådgivning om udbuddet. 

På baggrund af de nyeste tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsens database Job­indsats.dk kan Magisterbladet i forlængelse heraf konkludere, at 945 akademikere fra de fem akademiske a-kasser i april måned således var på uddannelsesydelse, mens kun 589 personer med akademisk baggrund faktisk var i uddannelse. Det svarer til 62 procent. Tager man samtlige ledige fra alle a-kasser, var 8.299 personer således på uddannelsesydelse i april måned, men kun 4.345 personer, eller hvad der svarer til 52 procent, var i uddannelse. 

Ifølge professor på Aalborg Universitet Flemming Ibsen har der manglet relevante kurser og opkvalificerende uddannelse for akademikere. Det skyldes den midlertidige ordnings korte løbetid på bare et halvt år.

“Akademikere har jo ikke brug for et truckførerbevis og kortere ugekurser, men derimod længerevarende forløb, og det har der ikke været mulighed for her. Det er en strukturel skævhed i den måde, ordningen er skruet sammen på, og det er et problem for især det akademiske område”, siger Flemming Ibsen. 

Potentialet med ordningen kunne have været langt større, hvis anlægningshorisonten havde været længere, og uddannelsesinstitutionerne samtidig havde haft et større incitament til at gå ind i ordningen, mener Rasmus Conradsen: 

“Disse halvårsordninger har for kort tidshorisont til, at institutionerne reelt kan nå at reagere. Reaktionstiden til at udbyde nye skræddersyede kurser er for lille, og man har trukket på, hvad man havde af uddannelsestilbud i forvejen. Nu bliver ordningen så forlænget året ud, og det er jo positivt. Men det havde været rart, hvis man havde vidst dette i forvejen. For vi står nu reelt, hvor vi gjorde sidste år”, siger han.