Ambassadechefens dagbog
Her kan du læse, hvad hun svarer til det, og hvad en uge ellers går med, når man som Marianne Sørensen er ambassadechef for Embassy of Lolland-Falster.
Tirsdag den 21. maj
(arbejdsugen starter tirsdag på grund af pinsen):
“Man kan kalde mig et klasseeksempel. Jeg er født og opvokset på Lolland-Falster, men da jeg skulle uddanne mig, tog jeg til København, og så blev jeg her, ligesom mange andre unge lollikker og falstringer gør. Mine forældre bor stadig dernede, og jeg besøger dem ofte. Jeg har sovet hos min mor 2. pinsedag. Det var oplagt, da jeg starter dagen med at holde et oplæg for fire hg-klasser på CELF (Center for Erhvervsrettede Uddannelser) i Nykøbing F. Det gik godt, men det er et lidt andet publikum, end jeg er vant til. Normalt er det kommunale og private organisationer og foreninger, jeg holder oplæg for, så jeg har tænkt meget over, at formidlingen skulle være anderledes. De virkede gudskelov interesserede i at høre om ambassaden.
Jeg bruger togturen tilbage til ambassaden på at svare på mails. Der er altid en del efter weekenden.
Tilbage på ambassaden lægger jeg sidste hånd på en reception for Baltic Sail, som skal afholdes på torsdag. Værterne for receptionen er Nysted Hajkutter Regatta og Hanse Sail fra Tyskland. Formålet er at skærpe interessen for kyst- og sejlturisme. Det er vi selvfølgelig meget interesserede i på Lolland-Falster og vil derfor gerne lægge lokaler til.
Bagefter holder jeg et telefonmøde med Copenhagen Cooking. Jeg håber at få Lolland-Falster repræsenteret på festivalen.
I løbet af en dag har jeg mange forskellige opgaver. Det trives jeg godt med. Men det er også en udfordring. Jeg tror, de fleste humanister kæmper med at være generalister på jobbet og derfor påtager sig mange forskelligartede opgaver. Jeg er meget bevidst om, at det ikke skal stresse mig, og derfor hjælper det mig, at jeg skaber struktur og for eksempel booker mig selv ind i min egen kalender. Jeg ved nogenlunde, hvordan mine dage ser ud, men der kan komme mange spontane ting. Der er mange lange dage, men de fleste dage kan jeg gå hjem omkring klokken 17-17.30. Der passer fint i mit liv, som det er nu, fordi jeg endnu ikke har børn”.
Onsdag den 22. maj
“Vi vil rigtig gerne have et kunstprojekt ved navn Dodekalitten fra Lolland-Falster udstillet i København. Så jeg bruger formiddagen på at holde et møde med Københavns Kommune. Det gik rigtig godt, og det lader til, at det kan lade sig gøre. Den syv meter høje skulptur bliver muligvis udstillet ved siden af Søpavillonen. Der er en del planlægning i det, for skulpturen vejer flere tons, så jeg skal blandt andet koordinere transporten sammen med bestyrelsen bag kunstprojeket. Derudover skal jeg planlægge den åbningsceremoni, der skal afholdes i forbindelse med opstillingen af Dodekalitten.
Tilbage på ambassaden opdaterer jeg ambassadens Facebookside. Det gør jeg flere gange dagligt. Vi har 1.400 likes, og jeg går meget op i, at de gode historier fra øerne og ny viden om de danske yderområder er tydelige på siden. Jeg bruger også siden til at inspirere vores likers til weekendture og andet på Lolland-Falster. Bagefter spiser jeg frokost med min kollega, Helle, som kom til ambassaden for et par måneder siden. Hun er ligesom jeg ansat af Business LF. Det er en organisation, der arbejder for at fremme erhverv, turisme og bosætning på Lolland-Falster, og som er støttet af de to kommuner. Helle er god til at sige til mig, når det har været lidt hektisk på jobbet, om vi ikke lige skal gå en tur rundt om blokken. Jeg er så glad for at have fået en kollega og en sparringspartner. Jeg var nok ved at blive lidt skør efter ca. halvandet år alene på ambassaden. Min kæreste var i hvert fald begyndt at blive en smule bekymret over, hvor god jeg var blevet til at tale og diskutere med mig selv.
Sidst på dagen svarer jeg på mails. Blandt andet skriver jeg til en journalist fra P1, som jeg var blevet kontaktet af dagen før, for at høre, om de har fået fat på nogle eksil-lollikker, som de søgte til deres program “Klubværelset”. Det har de ikke, så jeg må skrive på vores Facebookside og søge efter nogen, der kunne have lyst til at deltage”.
Torsdag den 23. maj
“Formiddagen bruger jeg på at følge op på ambassadørkorpsmødet, som vi holder på tirsdag. Vi har tilknyttet syv ambassadører til ambassaden, blandt andre Michael Svane, branchedirektør hos DI, Jon Stockholm, højesteretsdommer, og Peter Engberg Jensen, koncernchef fra Nykredit. De er alle fra Lolland-Falster, og vi mødes to gange om året. Det er personer, der gerne vil støtte Lolland-Falster og ambassadens arbejde, og de gør det frivilligt. De sidder i nogle positioner, hvor de har et solidt netværk, som kan være til gavn i forhold til Lolland-Falster. Derfor er det vigtigt at holde møde med dem. Vi debatterer blandt andet kommende projekter på ambassaden og i organisationen Business LF.
Senere kommer min kollega fra Holeby, Jane, ind på ambassaden for at gennemgå receptionen for Baltic Sail, som vi holder om eftermiddagen. Vi sørger for en masse praktisk, hvem kommer, hvordan skal bordene stå osv.
Receptionen er en succes. Der kommer cirka 25 gæster. Det er lidt færre, end vi havde regnet med, men der er gode taler, god stemning og et par timers snak omkring, hvad man kan gøre for at fremme kyst- og sejlturisme. Jeg har indtryk af, at værterne går herfra med en rigtig god fornemmelse. Jeg vil hellere have, at der kommer 25, der hygger sig og får en masse viden med hjem, end 50, der går hurtigt igen”.
Fredag den 24. maj
“Efter at jeg har sagt farvel til Maja og Rie (journalist og fotograf fra Magisterbladet, red.), holder jeg møde med folk fra Det sorte Geomuseum fra Gedser. De vil gerne lave en event på ambassaden sammen med et par andre aktører fra Sydfalster. Så vi snakker lidt om dato, indhold, deltagere og presse.
Efter frokost ringer jeg rundt til vores fødevareproducenter for at følge op på en invitation til et møde om mulighederne for at etablere en Lolland-Falster-butik i Torvehallerne i København. Der er et par stykker, som vi ikke har fået tilbagemeldinger fra, som jeg lige vil følge op på. Alle er meget interesserede, men det kræver, at vi holder et møde om det praktiske og om økonomien i det. Vi kan i Business LF være med til at sætte det i gang, men vi skal ikke stå for driften. Derefter ringer jeg til min kollega Vagn i Business LF med opfølgning på mine samtaler med fødevareproducenterne. Det sidste af dagen bruger jeg på at få overblik over næste uges opgaver og på at forberede mig på den event, der skal være om lørdagen på ambassaden. Kommunikationen med mine kolleger i Business LF, som sidder i Holeby, foregår hovedsageligt på mail og via telefon. Det er lidt specielt at have kolleger, der sidder så langt væk. Man er nogle gange lidt ude af øje, ude af sind. Så det gælder om at holde kommunikationen i gang og huske at holde hinanden opdateret løbende”.
Lørdag den 25. maj
“Jeg starter dagen med at gøre klar til en event med HOME, som skal finde sted på ambassaden kl. 10-14. To ejendomsmæglere ankommer til ambassaden, og jeg hjælper dem med at stille op og gøre klar. Mens vi venter på gæsterne, får vi nogle gode snakke om, hvad vi kan gøre for at gøre mere opmærksom på de boliger, der er til salg på Lolland-Falster. Vi taler blandt andet om større events og messer i København og om særlige tiltag på Lolland-Falster for at tiltrække tilflyttere. Min rolle i dag er at være til stede, hvis de besøgende har spørgsmål til ambassaden eller til særlige forhold på Lolland-Falster, fx skoler, børnepasning, kultur og foreningsliv osv., mens ejendomsmæglerne tager sig af at fortælle om boligerne. Jeg bliver selvfølgelig ofte spurgt, om jeg selv bor på Lolland-Falster. Jeg plejer at sige, at jeg er udstationeret. Man kræver simpelthen min tilstedeværelse her på ambassaden. Men jeg er altid ærlig og fortæller, at jeg selv som mange andre valgte at flytte til København på grund af uddannelse.
Jeg synes, det er ærgerligt, at Lolland-Falster har det ry, det har. Mange tænker på Lolland-Falster som et sted, man bare kører igennem, når man skal ned til færgen, hvor der vistnok også er nogle sukkerroemarker. Det er i hvert fald ofte det, jeg selv er blevet mødt med, når jeg fortæller, at jeg er lollik. Vi benægter jo ikke, at der er nogle udfordringer – vi vil bare rigtig gerne vise den anden side også: et rigt kultur- og foreningsliv, smuk natur, billige kvadratmeter, et stort vækstpotentiale og meget mere. En af de større udfordringer, er manglen på job ligesom så mange andre steder i Danmark. Det er især for akademikere, at der ikke er mange job at få. Men det er et område, der arbejdes meget på i Business LF og generelt på Lolland-Falster”.
Mandag den 27. maj
“Lørdag aften begyndte jeg at få det dårligt. Og jeg har desværre ligget syg siden med forkølelse og feber, og jeg ligger her stadig. Det er træls at ligge her, når jeg ved, hvor mange opgaver der venter på mig. Det kan jeg godt blive frustreret over. Måske er det mit held, at mailsystemet på min telefon er gået ned, så jeg ikke kan tænke for meget på det”.
Tirsdag den 28. maj
“Jeg er stadig forkølet og nok kun semirask. Men i dag har vi møde med ambassadekorpset, og det vil jeg rigtig gerne være med til. Efter et par dage med sygdom bruger jeg en del tid på at svare på mails. Klokken 17 starter mødet, der varer et par timer. Så igen kommer jeg senere hjem. Jeg har en kæreste, der er selvstændig, og derfor kender han også til et arbejde, der ikke altid kan passes ind mellem klokken 9 og 17. Jeg kan lide mit job, så det gør ikke så meget, at arbejdstiderne kan være skæve på grund af de mange events om aftenen og i weekenderne. Jeg kan især godt lide at holde oplæg om ambassadens arbejde og planlægge vores mange forskellige større årlige events. Jeg har tidligere været i museumsverdenen, hvor jeg arbejdede med udstillinger og formidling. Min passion for museerne bunder i en grundlæggende nysgerrighed: Hvordan kan et produkt, der er så godt, være så svært at sælge? Det er den samme undren og passion, jeg har taget med mig i dette job.
Med en baggrund som cand.mag. i visuel kultur er jeg også meget fascineret af de billeder, medierne har skabt hos den danske befolkning med det store fokus på ord som Udkantsdanmark og Den rådne banan. Det har derfor været meget vigtigt for mig at få skabt nogle nye billeder af Lolland-Falster i danskernes bevidsthed. Det gør jeg ved altid at have fokus på det visuelle i min formidling, hvad enten det er den mundtlige eller skriftlige formidling eller i indretningen af ambassaden.
Jeg har rigtig mange ambitioner for ambassaden og mig selv. Vi bliver ofte kontaktet af medierne og andre kommuner, der vil høre om ambassadens arbejde med at promovere et yderområde som Lolland-Falster, og den rolle passer mig godt. Men jeg kunne godt tænke mig, at ambassaden i endnu højere grad kommer til at fremstå som et fyrtårn. Et sted, som Danmarks andre yderområder kan inspireres af”.
