Akademikere om akutpakkerne: Dumpet!

Regeringens akutpakker skulle bringe ledige tættere på et arbejde. Men der er øjensynligt sket for lidt. Kun 9 procent af de langtidsledige akademikere har således fået hjælp i jobcentret til at finde faste ordinære job. Og under hver fjerde er blevet hjulpet videre med deres jobsøgning efter indsats i jobcentret. Det viser en ny undersøgelse om akutpakkerne lavet af Akademikerne (AC) og de fem akademiske a-kasser blandt knap 1.200 ledige akademikere, som alle har modtaget et akutbrev, fordi de stod til at miste dagpengene. 

“Det er meget overraskende. Undersøgelsen viser, at jobcentrene simpelthen ikke magter opgaven. Det var meningen, at området skulle kickstartes, men det kan vi se nu slet ikke er sket. Derfor giver vi dumpekarakter”, siger Rasmus Conradsen, som er chefkonsulent hos Akademikerne. 

Den vurdering er formand for Magistrenes A-kasse Frederik Dehlholm enig i. Heller ikke han er imponeret over jobcentrenes indsats.

“Jobcentrene er slet ikke indrettet til at formidle arbejde. Deres rolle er mere minded på samtaler og kontrol. Det er en fejl, at indsatsen er lagt der, og det ligner virkelig spildte penge”, siger Frederik Dehlholm, som kalder akutpakkerne en “mærkelig konstruktion”.

Ikke i ånd med aftalen
Da arbejdsmarkedets parter sad samlet omkring bordet i august måned sidste år, var de ellers enige om, at alle sejl nu skulle sættes til for at bringe akutledige i arbejde. Først blev der lavet et særligt jobberedskab i a-kasser og jobcentre, og der blev lovet tilbud om personlige jobformidlere. Dernæst skulle 12.500 akutjob bringe ledige i arbejde. Finansminister Bjarne Cory­don (S) kaldte akutpakke 2 “fuldt dækkende”. Sidst kom så regeringens særlige uddannelsesydelse til de personer, som ville miste dagpengene fra årsskiftet. 

Arbejdsmarkedsstyrelsen oplyser til Magisterbladet, at i forbindelse med udmøntningen af akutpakke 1 blev kommunernes bloktilskud i 2012 og 2013 forøget med i alt 9 mio. kr. til finansiering af dele af jobberedskabet. Derudover blev der afsat og udmøntet en pulje til de intensive personlige jobformidlingsforløb på i alt 113 mio. kr. Denne pulje er udmeldt og fordelt til kommunerne på baggrund af deres andel af ledige i målgruppen. Den store pose penge har ifølge AC været spildte penge. 

“Det har altså tydeligt været meget begrænset, hvad det nuværende jobcentersystem har kunnet præstere, selvom alt er blevet sat ind. Kun hver femte, som har haft en personlig jobformidler, har fået hjælp til at få kontakt med virksomheder. Det er slet ikke i ånd med aftalen”, siger Rasmus Conradsen.

Mangler viden
Sådan mener chefkonsulent i KL’s kontor for arbejdsmarked og erhverv Jakob Jensen dog ikke, at man kan fremstille det. Han mener, at jobcentrene har leveret den efterspurgte indsats, og at man skal se resultaterne i lyset af, at målgruppen har været ledig længe.

“At tilfredsheden med jobcentrene ikke er stor, er ikke det samme, som at vi ikke forsøger at finde job. Men langt de fleste job går til dem, som allerede er i arbejde. Så det kræver både dygtighed og held at finde jobåbninger til de mennesker”, siger Jakob Jensen.

Han påpeger, at den lave vækst i Danmark gør det svært for især nyuddannede akademikere at komme ind på arbejdsmarkedet. Derfor har AC og KL indgået en aftale om at skabe introduktionsstillinger. Han peger desuden på, at de store byer med mange akademikere samarbejder med oplandskommunerne om at få ledige akademikere i job inden for forskellige områder.

“At det ikke altid lykkes at finde job, er en del af udfordringen. Men en stor del af de ledige har altså ikke de faglige eller sociale kompetencer, som efterspørges på arbejdsmarkedet. Dem kan jobcentrene jo ikke fremtrylle job til, men jobcentrene gør alt, hvad de kan, for at hjælpe de ledige tættere på arbejdsmarkedet”, siger Jakob Jensen.
Men hovedproblemet er hverken manglende kompetencer hos de ledige eller udeblivende vækst. Det er derimod, at jobcentrene mangler viden om det akademiske arbejdsmarked. Det mener arbejdsmarkedsekspert og professor på Aalborg Universitet Flemming Ibsen. 

“Jobcentrene er ikke gearet til at tackle det akademiske arbejdsmarked, for de har dårligt kendskab til det. De er nødt til at nedsætte specialenheder, hvis de skal løse den opgave, fordi virksomhedskontakten er alt for dårlig, og den er afgørende, hvis der skal findes jobåbninger i især den private sektor”, siger Flemming Ibsen og påpeger, at eksempelvis Dansk Arbejdsgiverforening har været god til at slå akutjob op til netop akutledige. Han pointerer, at det aldrig har været jobcentrenes opgave at skabe og finde job, men derimod at aktivere folk. Derfor mangler jobcentrene viden om den traditionelle arbejdsformidling, og hvordan man med succes skaber kontakt mellem ledige og virksomheder.

Falsk markedsføring
Ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsens jobportal Jobindsats.dk har der i skrivende stund været opslået 28.839 akutjob. Men ifølge AC’s undersøgelse har kun 12 procent af de langtidsledige akademikere, som står til at miste dagpengene, og som har søgt et akutjob, rent faktisk fået et akutjob. Akutpakken har derfor langtfra været “fuldt dækkende”, som finansministeren ellers udtalte. 

“Det har været falsk markedsføring fra starten. I de akutjobopslag, der har været fra både offentlige og private virksomheder, har der generelt ikke været intentioner om at ansætte langtidsledige”, siger Rasmus Conradsen. 

AC anbefaler, at man nu ryster posen, og foreslår i stedet for større, regionale samarbejdsenheder, som kan varetage hele akademikerindsatsen, herunder virksomhedskontakten, i et bredere arbejdsmarkedsopland. Det følger nemlig ikke kommunegrænserne. Nogle kommuner har mange ledige og få akademikerrelevante virksomheder, mens andre har det omvendte. Ved at fokusere indsatsen på et større regionalt område vil der komme balance mellem indsatsen og det relevante opland af virksomheder.