Dansk Magisterforening

Nu får universiteterne stafetten

Af Martin Ejlertsen
Del artikel:

Kvalitetssikringen af uddannelserne bliver fremover et ledelsesansvar på universiteterne. Men vil det medføre øget dokumentationskrav og bureaukrati på universiteterne? Direktør i ACE Denmark Anette Dørge Jessen vurderer følgerne af den kommende akkrediteringslov.

Til sommer får landets universiteter overdraget kvalitetsstafetten. Den 1. juli træder en ny akkrediteringslov i kraft, og med den bliver ansvaret for kvalitetssikringen af den enkelte uddannelse flyttet til universiteterne fra ACE Denmark, som hidtil har behandlet alle ansøgninger om at få nye og eksisterende uddannelser akkrediteret. 

Det nye system skal gøre papirarbejdet mindre og løfte hele kvaliteten på uddannelsesområdet, påpeger Anette Dørge Jessen, som er direktør for ACE Denmark. 

“Nu bliver sikringen af kvaliteten og udviklingen af uddannelserne et ledelsesansvar. I nogle tilfælde har vi haft en oplevelse af, at vi er blevet et parallelsystem. Vi håber, at det nye system vil give institutionerne øgede frihedsgrader, fordi kontrollen af de enkelte uddannelser nu fjernes”, siger Anette Dørge Jessen.

ACE Denmark har både akkrediteret nye uddannelser og kørt en systematisk turnusakkreditering af hovedparten af de omkring 1.000 eksisterende uddannelser. Det nuværende system rummer ifølge Anette Dørge Jessen dog nogle problemer og udfordringer. Med det nye system er det derfor forventningen, man formår at indfange og afvikle de nuværende kvalitetsproblemer.

“Hvis vi om nogle år får en ny rigsrevisionsrapport, der viser, at nogle uddannelser har meget få timer eller har et frafald på 40 procent, så er systemet ikke lykkedes. Systemet skal i fremtiden formå at opfange sådanne problemer”, siger Anette Dørge Jessen.

Det rene vås
Alligevel har flere universiteter de seneste måneder udtrykt bekymring for, om papirarbejdet når nye højder i det nye system. Også Danmarks Forskningspolitiske Råd (DFR) og Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) har begge kritiseret den nye akkrediteringslov for at ville betyde øgede krav til dokumentation og afrapportering, som vil gøre dokumentationen meget tids- og ressourcekrævende for universiteterne. 

“Det er det rene vås. Det nye system skal ikke blive mere ressourcekrævende, men være mere nyttigt og relevant for institutionerne. De krav, vi stiller til institutionernes eget kvalitetsarbejde, skulle meget gerne være et arbejde, de alligevel løfter”, siger Anette Dørge Jessen. 

Det arbejde handler ifølge hende om systematisk indsamling af nøgletal for frafald, progression og beskæftigelse og et fokus på, at man har en bevidst strategi om at sikre forskningsbaseret undervisning. 

“Det må man i forvejen forvente ligger som en del af universiteternes kerneopgaver”, siger hun og afviser, at ACE Denmark vil fastsætte detaljerede krav om faste måle- og dokumentationspunkter. Systemet skal derimod tage afsæt i den enkelte institutions eget system i stedet for som i dag at tage afsæt i nogle helt bestemte og målbare elementer.

“I det nye system skal vi ikke stille andre og ydre krav. Vi vil alene bede om autentisk materiale, som vi forudsætter, universiteterne har i forvejen, og som må være en del af en velfungerende kvalitetspraksis. Vi vil vurdere deres kvalitetsarbejde og systemet på egne præmisser”, siger Anette Dørge Jessen. 

Det betyder ifølge hende, at man ikke på forhånd vil definere faste krav til, hvad et kvalitetssikringssystem skal bestå af.
“Der vil være overordnede krav til systemet som arbejdsdeling, ansvar og gennemsigtig organisering af arbejdet. Det bliver ikke en dikteret standard, men der skal være en strategi, som vi efterprøver”, siger hun. 

Tydeliggørelse af ledelsesansvaret skal i sidste ende sikre højere kvalitet på landets uddannelser. Men overdragelsen af stafetten betyder ikke, at det nu bliver lettere. 

“Det bliver forenklet i forhold til dokumentation. Det afgørende bliver udmøntningen af kvalitetssikringspolitikken i praksis. Effekten skal blive, at der handles på de problemer, der må opstå. Det er helt afgørende for, om systemet har en positiv indflydelse på kvaliteten af uddannelserne”.

God idé
De seneste fem år har ACE Denmark haft travlt. Her har man godkendt 200 nye uddannelser. Og i samme periode har endnu flere ansøgninger fra eksisterende uddannelser skullet behandles for eventuel ny akkreditering. 

Selv om ACE Denmark ikke får oplysninger fra universiteterne, når de nedlægger uddannelser, så er det Anette Dørge Jessens klare opfattelse, at universiteterne ikke nedlægger uddannelser, i samme takt som de opretter nye. Antallet af uddannelser er steget og ifølge Anette Dørge Jessen måske også steget for meget. 

Men indførelsen af akkreditering har haft den positive effekt, at det har sat fokus på uddannelser, hvor forskning normalt er det eneste meriterende. 

“Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at dette fokus på uddannelseskvalitet har tvunget universiteterne til også at have et større fokus på det. Desuden har det skabt en diskussion af, hvad kvalitet er, og hvordan man måler det”, siger Anette Dørge Jessen. 

Med den nye akkrediteringslov vil ACE Denmark skifte navn til Danmarks Akkrediteringsinstitution. I fremtiden vil Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse screene for behov og relevans for nye uddannelser. Bliver behovet for en ny uddannelse sandsynliggjort, sendes ansøgningen videre til ACE Denmark, som vurderer det faglige indhold. Den metode synes Anette Dørge Jessen er rigtig.

“Der er jo ikke noget fagligt svar på, om der er for mange uddannelser. Derfor er det godt, at man tager den konsekvens og løfter beslutningen ind i et centralt, politisk system med en horisontal screening. Nu vil man kigge på hele uddannelsessystemet for at se, om de enkelte uddannelser bidrager til at skabe sammenhæng i uddannelsessystemet”. 

Det faglige indhold skal fremover stadig akkrediteres hos ACE Denmark, indtil den enkelte institution er blevet positivt akkrediteret. Derefter kan institutionen selv frit oprette uddannelser og udbud. Med det nye akkrediteringssystem vil man på sigt gå bort fra at kigge på hver enkelt uddannelse. Og det lægger ifølge Anette Dørge Jessen et øget pres på universiteterne.  

“Det bliver helt afgørende, at institutionerne har nogle beskrevne systemer, og at de systemer fungerer i praksis. Institutionerne skal altså selv opfange og sørge for, at uddannelserne lever op til at håndtere eventuelle problemer med skrøbelige forskningsmiljøer, uddannelsernes faglige niveau og dialogen med aftagere for at sikre uddannelsernes relevans”.

}