Ikke helt godt, men bedre end ingenting

LEDER

Man skal da være ualmindelig hårdhudet, hvis man ikke kan glæde sig over, at regeringen endelig er kommet med en løsning for de mange mennesker, der var i risiko for at miste forsørgelsesgrundlaget. Det er positivt, at forslaget fra regeringen rækker længere end de tidligere initiativer. Men også denne gang er der dog tale om en lappeløsning, der ikke varigt opfylder behovet for et bedre dagpengesystem. Det har regeringen vel også erkendt. Carsten Koch-udvalget skal således følge op på sit arbejde med at revidere beskæftigelsessystemet med en kulegravning af dagpengeområdet. Den del af arbejdet skal være færdig i foråret 2015, i god tid før den nye midlertidige løsning udløber – og så betids, at anbefalingerne kan komme før næste folketingsvalg. 

Den langsommere indfasning af dagpengereformen fra 2010, som regeringen nu har foreslået, opfylder bestemt ikke alle DM’s ønsker til et retfærdigt dagpengesystem, og man kan undre sig over, hvorfor det skulle tage dem så lang tid at finde ud af, at reformen var for hård og som minimum burde indfases over en længere periode. Det har jo ikke skortet på advarsler fra a-kasser og fagforeninger om de næsten uoverstigelige vanskeligheder med at finde jobåbninger til de langtidsledige medlemmer. Det er også både underligt og kritisabelt, at finansieringen af den nye hjælpeforanstaltning primært skal ske ved, at a-kassekontingentet sættes op. Den borgerlige forargelse over, at “helt almindelige familier, der går på arbejde, nu skal betale op mod 2.000 kr. mere om året i kontingent”, lyder dog helt igennem hyklerisk. Tilsvarende forargelse over eller forståelse for de økonomiske vanskeligheder, der rammer helt almindelige studerende, fleksjobbere og kontanthjælpsmodtagere som følge af de reformer, der er gennemført med samme partiers hjælp, har aldrig lydt fra den kant.

DM har gentagne gange været i kontakt med arbejdsmarkedsordførere for at foreslå ændringer i både beskæftigelsessystem og dagpengeregler. Vi har flere gange netop slået til lyd for, at en revision af beskæftigelsessystemet også burde omfatte dagpengeområdet, og i den forbindelse foreslået et mere fleksibelt system. Vores forslag er, at dagpengeperioden bliver konjunkturbestemt med en længere dagpengeperiode end de 2 år i økonomisk trange tider. Erkendelse af konjunkturafhængigheden er vel egentlig også det, der ligger bag den midlertidige løsning, der nu er lagt frem.

Men allervigtigst for DM er det, at kravet til genoptjening af dagpengeretten ændres fundamentalt. Dagpengereformen fra 2010 var et dobbelt slag: fordobling af genoptjeningskravet og halvering af dagpengeperioden. Ideelt set burde kravet til genoptjening reduceres til 13 uger, hvilket giver langt mere mening på et arbejdsmarked, der i stigende grad er kendetegnet af korttidsansættelser, projekter, vikariater og deltid. Det gælder ikke mindst DM’s medlemmer, at det er sådanne ansættelser, der har været vejen til mere faste job med akademisk arbejde, der modsvarer uddannelsesniveauet. I en tid med voldsom dimittendledighed har den korte dagpengeperiode kombineret med kravet om 52 ugers fuldtidsarbejde for at genoptjene dagpengeretten skubbet vores ledige nyuddannede længere væk fra arbejdsmarkedet og gjort det uendeligt meget vanskeligere at finde det faste fodfæste. Til stor personlig skade for den enkelte, men så sandelig også for samfundet, der går glip af et fornuftigt udbytte af de investerede ressourcer i uddannelse.

Samtidig er det helt absurd, at fx løntilskudsjob, som er fuldtidsansættelser, tærer på den sparsomme dagpengeret. Det skal der rettes op på. Det havde vi gerne set her og nu, og vi kan stadig håbe, at regeringen måske allerede ved næste finanslov kommer med ændringer i kravet til genoptjening. I den kommende tid vil DM intensivere indsatsen for at sikre, at både udvalg og folketingspolitikere får størst mulig viden om den aktuelle virkelighed i dagpengeland og behovet for varige forbedringer.