Dansk Magisterforening

Fremtiden er her allerede

Af Pernille Siegumfeldt
Del artikel:

De DM-medlemmer, der i dag arbejder som freelancere og selvstændige, har allerede taget et stort skridt ind i den fremtid, som en konference på Experimentarium tegnede konturerne af. 100 djøf’ere, journalister og DM-medlemmer var mødt op for at udveksle forretningsstrategier, diskutere megatrends og fremsætte ønsker til fremtidens fagforening.

Kun en idiot dykker i havet uden en buddy, altså en makker, så man er to både om at opleve og som en sikkerhed, hvis noget går galt. 

Ud fra samme princip blev aprilkonferencen FreeFutureLab afholdt i Experimentarium med deltagelse af 100 DM-medlemmer, djøf’ere ogjournalister, alle freelancere og selvstændige på forskellige trin i karrieren.

To og to blev deltagerne sat sammen for at udfolde fremtidsscenarierne for deres professionelle virke. Det skete dels som et realitetstjek af deres forretningsgrundlag, økonomi og kompetencer, dels som en øvelse i at drømme stort, huske den faglige passion, hvad der tænder, og hvilke værdier der ideelt set skal drive virksomheden.

Under overskriften “lønmodtagerkulturen er død” blev deltagerne på konferencen præsenteret for en række megatrends for fremtidens arbejdsmarked af fremtidsforsker Anne Skare Nielsen. Hun beskrev, hvordan samfundets behov bevæger akademikere fra profession til professionalisme, fra vækst til værdi og fra lønforhold til såkaldt employability. Hun gav et konkret eksempel:

“I nær fremtid findes der ikke længere mediehuse. Hvad skal vi med dem? De ligger på en dyr adresse og koster kassen at drive. Og det er ikke, fordi samfundet ikke har brug for nyheder eller kritisk journalistik. Det vil bare blive leveret på andre måder og på andre platforme, fx blogs og andre sociale medier. Journalisterne vil sidde i kontorfællesskaber, hvorfra de bliver booket fra opgave til opgave. Det bliver deres professionalisme og deres værdi som person, der bliver helt afgørende for, om de – og alle vi andre – får en plads på det arbejdsmarked”, forklarede Anne Skare Nielsen.

Godt fra land
Præcis den situation er allerede virkelighed for Helle Idland, 39 år og cand.mag. i retorik.

Den 1. februar blev hun sparet væk fra sit job på Berlingske Media. Opgavemæssigt var det ikke nogen katastrofe for hende, for hun havde længe ønsket sig at komme til at lave noget andet. Men modet til at sætte 100 procent ind på at skabe sig en levevej som selvstændig fik hun først, da hun blev skubbet ud i det. I dag har hun lejet et skrivebord i kontorfællesskabet Skriveværkstedet, og hun er kommet godt fra land.

“Jeg oplever, at min arbejdsglæde er tilbage for fuld styrke. Jeg har været så heldig at få opgaver både som redaktør og som retoriker. Jeg elsker at arbejde med godt sprog og at bruge tid på kvalitetstekster, og jeg har fra start satset på at lave en slags retorikpakke, som er målrettet små virksomheder, der ikke har råd til en kommunikationskonsulent på fuld tid. Jeg tror på idéen – mange steder er der behov for at få en professionel gennemgang af både sin hjemmeside og sin generelle kommunikation”, forklarer Helle Idland.

Uanset om hendes nye skib viser sig sødygtigt eller ej, føles det godt at gøre noget aktivt for at fjerne sig selv fra køen af arbejdsløse akademikere og samtidig fordybe sig i sit fag, siger retorikeren.

“En del opgaver er kommet dumpende, netop fordi jeg har fundet sammen med kolleger, der bevæger sig inden for den samme faglighed. Det var også i samtale med dem på Skriveværkstedet, at jeg fik den idé at tilbyde kurser i fx præsentationsteknik og argumentation, som er værktøjer, mange faggrupper kan have stor gavn af. Der er idéer, der næppe var opstået, hvis jeg havde siddet hjemme i min stue i Hvidovre og arbejdet med venstre hånd, mens jeg søgte fast arbejde med højre”, vurderer Helle Idland.

Sin egen boss
Efter seks år med egen virksomhed befinder Jan Kjær sig i en situation, hvor han for længst har bevist, at enkeltmandsvirksomheden Better-World.dk er absolut levedygtig. Alligevel er en dag brugt på FreeFutureLab godt givet ud, vurderer han. Og netop det, at han bruger en dag på den måde, er måske endda en af grundene til, at hans foredrags-, kommunikations-, konsulent- og Afrikarejsebutik hviler på et solidt fundament.

“Jeg tager imod mange tilbud om at deltage i fyraftensmøder, konferencer og workshops, hvor jeg kan blive fagligt opdateret – også i begivenheder, der kan konsolidere og udvide mine netværk. At komme ud og møde mennesker, så de ved, hvad jeg kan tilbyde, og hvem jeg er, er hele grundlaget for min virksomhed”, forklarer Jan Kjær, der har speciale i ulande og har boet i Tanzania, Uganda og Zambia i en årrække.

På mange parametre har han for længst taget skridtet ind i det fremtidige arbejdsmarked, som konferencen tegnede konturerne af.

“Jeg elsker at være direktør – min egen boss. Får jeg en idé, er der ikke langt til handling. Jeg har ikke, siden jeg blev selvstændig, stræbt efter en tilværelse som lønmodtager. Jeg går efter det, jeg brænder for. Opgavemæssigt spænder jeg vidt, hvilket også giver en vis sikkerhed. For falder en type opgave bort, så dukker der altid en anden op”, forklarer den 53-årige journalist og cand.phil. i æstetik og kultur fra Aarhus Universitet.

Ekspert i giftplante
Passionen er også den egentlige drivkraft for biolog Bjørn Petersen. Med en lidt anden forretningsmodel er det lykkedes ham at blive ekspert inden for en af sine mange interesser: kæmpebjørnekloen, og hvordan man bekæmper den.
“Det er mig, de ringer til, hvis de har problemer med at bekæmpe kæmpebjørnekloen. Jeg er blevet specialist på det område”, forklarer Bjørn Petersen.

Når den genstridige og særdeles giftige plante begynder at titte frem, bliver han hyret på timebasis af Roskilde Kommune som konsulent til at rådgive og vejlede borgere og andre om bekæmpelse. Resten af året arbejder han løst som både sosu-assistent og naturvejleder, så økonomien kan hænge sammen.

“Jeg er blandt andet optaget af at få borgerne til at arbejde sammen om bekæmpelsen og blandt andet dele erfaringer gennem sociale medier. Jeg er glad for, at kommunen betaler for, at der bliver lavet naturpleje, men det ville være endnu bedre, hvis der var råd til mere, så vi kunne lave mere informationsmateriale og opsøgende arbejde uden for vækstsæsonen”, forklarer Bjørn Petersen.

Kompetenceshopping
Traditionelt har fagforeningerne mestendels brugt krudtet på at sikre gode løn- og ansættelsesvilkår for lønmodtagerne. Men den rolle er under forandring, i takt med de forandringer arbejdsmarkedet gennemløber. Det fastslog blandt andre DM’s formand Ingrid Stage, da hun sidst på konferencedagen gav sit bud på fagforeningernes rolle i en fremtid bemandet med driftige og kompetente magister­iværksættere med fod under eget bord. En ikke alt for fjern fremtid, betonede hun.

“Arbejdsgiverne ønsker i stigende grad at kunne shoppe kompetencer og kvalifikationer hos specialiserede freelancere og selvstændige til løsning af projekter og enkeltopgaver. Akademikere ønsker i stigende omfang at arbejde som frie fugle. Selv om det næppe sker i morgen, er lønmodtagerkulturen tættere på at blive udryddet akkurat som sine berømte forfædre fra dyrenes verden. DM tror på, at akademiske iværksættere er en væsentlig del af løsningen, hvis Danmark skal ud af sit økonomiske dødvande”, sagde Ingrid Stage.

“Vi spillede derfor en rolle, da fx en barselsordning for selvstændige blev sikret sidste år. Vi skaber konkrete kontakter mellem private virksomheder og iværksættere, tilbyder kurser og kompetenceudvikling. Og politisk arbejder DM for fleksible dagpengeregler for nystartede freelancere, for at fjerne unødigt bureaukrati for små iværksættere, og for at det bliver muligt at optage et statsgaranteret lån, også selv om man ikke kan stille et hus som sikkerhed”, sagde hun.

}