Forsinkelser ofte uforskyldte

De studerende får konstant at vide, at de skal skynde sig gennem studierne, og der bliver jævnligt lavet nye tiltag, der skal sikre, at studerende ikke spilder tiden. Men ofte er det forhindringer, de studerende ikke selv er herre over, der forlænger studietiden, viser en ny undersøgelse fra SEMESTER, DM Studerendes magasin.

Problemer med at få plads på de valgte fag, manglende udbud af fag og dårlig rådgivning om valg af fag kan hurtigt føre til, at studierne ikke kan klares på normeret tid. 

Blandt alle de knap 1.000 studerende, der har deltaget i undersøgelsen, er en ud af fire forsinket i studierne, og det på trods af at næsten 60 procent påbegyndte studierne i 2011 og 2012 og dermed ikke har haft så mange år at blive forsinket i. Ser man kun på de kandidatstuderende, gælder det for hele 53 procent, at de er ude over den normerede studietid. 

Udsættelserne er langtfra altid selvvalgte eller selvforskyldte. Mange beskriver problemer med at få de rigtige fag, nok ECTS-point og kaos i forbindelse med meritgodkendelse fra andre universiteter. Også praktikophold betyder ofte, at studierne ikke kan holdes inden for den normerede tid. Som én svarer i undersøgelsen: “Praktik i seks måneder fra 9-17 gjorde det umuligt at følge et fag ved siden af, og praktikken tæller kun 15 ECTS”. 

En anden er også blevet forsinket af en blanding af praktik og bøvl med studieordningen: “Studieordningen (på mit fag) er lavet til at inkorporere praktik, men praktikfaget er kun normeret til 20 ECTS for ½ års fag – derfor manglede jeg i sidste ende 10 ECTS”. 

En del studerende møder forhindringer, når de skal vælge fag, og det fører sommetider til forlængelse. En studerende forklarer: “Jeg har fået logistiske problemer, på grund af at de to fag, jeg ville læse tilvalg i, lå på samme tidspunkt. Det betød, at jeg måtte vælge et andet fag, som så var fyldt op, hvilket endelig har betydet, at jeg vil søge om et lignende fag, som først udbydes til efteråret”. 

Flere andre beskriver lignende problemer: “Har ikke kunnet få de fag, jeg gerne ville have” og “Mangelfuldt kursusudbud gjorde det nødvendigt at vente på, at de interessante fag blev tilbudt”. 

Og det er surt at være parat til at læse, men ikke kunne komme i gang: “Min tilvalgsblok begyndte et semester senere, end jeg var klar til”, oplevede en anden studerende.

Hver tiende i undersøgelsen har stået i den situation, at de måtte vente på et fag eller kursus

Meritproblemer
Men man kan også løbe panden mod en mur, hvis man har et ønske om at tage et praktikophold eller læse en del af uddannelsen enten i udlandet eller på et andet dansk universitet, oplever nogle studerende. En beskriver det således: “Jeg skiftede fra SDU til AU, og ingen af stederne var der relevant hjælp at hente i forbindelse med meritoverførsler mv. Der var kun interesse i at fremhæve eget universitet frem for at støtte et samarbejde universiteterne imellem”. 

Et udbredt problem er, at det ofte tager lang tid at få godkendt merit – også selv om de studerende mener, at de har gjort forarbejdet ordentligt. En studerende beskriver forløbet således: “De er længe om det – nu er der snart gået et år, og det er ikke gået igennem endnu, men håber da stadig, det lykkes …”. 

En anden har samme oplevelse: “Selv om psykologi havde godkendt, at min bachelor kunne overføres som et fuldt sidefag, gav den centrale administration mig voldsomme problemer ved overførslen af fag til kandidatdelen. Det tog et helt år og utallige mails og møder at få styr på det”.

En studerende har oplevet en meget besværlig proces, som endnu ikke har givet noget resultat: “Jeg har deltaget i et Erasmus-sommerkursus (sommeren 2012) og har endnu ikke fået merit. Et skævt antal ECTS (6 point) er en del af problemet. Også fejlagtige oplysninger om fremgangsmåde gentagne gange og frem for alt et meget tungt bureaukrati har vanskeliggjort processen”.

Andre oplever fejl i sagsbehandlingen, som fører til forlænget studietid: “Kunne ikke få al den merit, jeg egentlig var berettiget til, fordi man mente, at fagene ikke var rettet nok mod mit andet kandidatfag, virksomhedsstudier. Det betød, at jeg skulle tage videnskabsteori og filosofi om igen – og det var en ganske unødvendig gentagelse …”.

Vælger om
Godt hver tiende af de kandidatstuderende har måttet vælge nyt kandidatstudium, og for de fleste af dem har det også betydet forlængelse af studierne. Få har modtaget vejledning, i forbindelse med at de skulle vælge kandidatfag, men heller ikke alle, der har modtaget vejledning, har følt sig godt nok klædt på til at vælge fag. De har især haft svært ved at få afklaret regler og få et reelt overblik over deres muligheder. Som én svarer på spørgsmålet om, hvad der kunne have gjort vejledningen mere kvalificeret: “At de havde mere viden og ikke bare sendte en videre til andre, der heller ikke ved det”.

En del ønsker viden om, hvordan de kan kombinere fag fra andre universiteter, men det er ikke altid ukompliceret, og en studerende ønsker i den forbindelse: “Mindre konkurrence blandt universiteterne – og dermed bedre deling af information om muligheder på andre studier”.

En anden studerende oplevede, at vejledningen førte til en forlængelse af studietiden, og ønsker: “Bedre kommunikation imellem administration og studievejleder. Blev forsinket et halvt år på grund af, at administrationen og studievejledningen ikke så ens på regler”.