Trælse og tilbagevendende
Du finder nogle af disse skvalderkålsemner også i dette nummer af Magisterbladet. Det drejer sig om (dårligt) arbejdsmiljø, diskrimination og (hindringer for) integration. Og vi tør godt garantere for, at det ikke er sidste gang, vi har skrevet om dem.
Vi fortsætter vores artikler (side 8-11) fra tidligere numre om arbejdsmiljøet på Professionshøjskolen Metropol. De ledelsesstrategier, der ligger bag konflikten, er så glimrende analyseret i sidste nummer af Magisterbladet. I dette nummer kan man så læse det stort set enslydende skudsmål, medarbejderne giver arbejdsmiljøet på Metropol. Det må ikke være munter læsning for en ledelse, der “nu vil kigge på at genoptage forhandlingerne” med medarbejderne. Man kunne spørge ledelsen: “Hvad dælen nøler I efter?”.
Så er der historien om Vera, der blev diskrimineret på grund af sin alder (side 16-18). Vera var 57 år, da chikanerierne mod hende startede. Daglige små stik, som drev selvtilliden ud af hende, og som startede en ond cirkel. Og med en chef, der i bedste fald så passivt til. Vera er et opdigtet navn for at skjule Veras sande identitet. Måske burde vi ikke skjule de chikanerendes identitet!
Endelig er der historien om KVINFO’s notorisk succesrige mentorprogram, der bringer nydanske kvinder ind på det danske arbejdsmarked og dermed bidrager til integrationen og beskæftigelsesindsatsen på en billig og effektiv måde. Regeringen har besluttet at fratage netværket støtten, som i årene 2014-2016 ville beløbe sig til 13 mio. kr. Uden nogen begrundelse.
Vi har valgt at fortælle den dårlige historie gennem den gode historie. Læs den og bliv glad – og indigneret og forbitret (side 30-33).
Hvorfor skal journalistik altid være så negativ? er der ofte nogen der spørger. Fordi journalistik handler om virkeligheden, er svaret.
