Metropols arbejdsmiljø ifølge underviserne selv
Magisterbladet har gennemgået de åbne skriftlige besvarelser i Metropols APV, som på nær ganske få undtagelser er meget kritiske over for situationen på Metropol. Her er et udpluk af besvarelserne.
“Alle er presset i bund, og derfor er der ikke i samme grad som tidligere hjælp at hente fra kolleger og ledelse. De nye strukturer virker måske på papiret og i administrationen/topledelsen, men de virker ikke i resten af organisationen”.
“De modsatrettede krav, der hele tiden stilles, stresser”.
“Kvartalsopgørelserne betyder, at man i praksis underviser en hel masse i foråret, og at man tildeles forberedelsestimerne til selv samme undervisning i efteråret. Det teoretiske regnestykke adskiller sig betydeligt fra praksis”.
“Direktionen har en eklatant mangel på respekt for medarbejdernes behov for meningstilskrivning i organisationen. Forandringerne begrundes ikke tilstrækkeligt. Fingerede dialoger mellem Metropol og medarbejderne”.
“Der er for mange opgaver, som skal løses på for lidt tid. Dette bevirker, at man må inddrage aftener, nætter og weekender”.
“Det er for mange svært at gennemskue, hvad Professionsskolen har bragt af positivt til arbejdspladsen. En oplevelse af centralstyring og en ledelse (ikke den lokale), der ikke lytter til medarbejderne”.
“Undervisning med for lidt forberedelsestid stresser mange, da der kan være en oplevelse af ikke at kunne levere den undervisning, man gerne vil”.
“Det markant øgede fokus på tidsregistrering har medført en følelse af kontrol og manglende tillid mellem medarbejdere og ledelse, som aldrig før har været fremherskende”.
“Der er ikke en arbejdstidsaftale, mange opgaver kommer i sidste øjeblik, og der er ikke ordentlige og tydelige rammer for arbejdstiden”.
“For dårlig tid til især forberedelse som underviser giver valget mellem at arbejde mere gratis, end man før gjorde, eller gøre et dårligere stykke arbejde, end man kunne have leveret. Ingen af delene er ønskværdige”.
“Det er min oplevelse, at Metropols ledelse er for optaget af politiske dagsordner og ikke i et reelt samarbejde med medarbejderne om at løse kerneopgaven”.
“Ringe forberedelsesmuligheder, vilkårlig tildeling af arbejdsopgaver. Manglende muligheder for at overskue arbejdsmængden. Manglende faglig allokering. Uklar ledelsesmæssig kommunikation. Mangelfuld social og arbejdsmæssig organisering af instituttet. Utryghed i forbindelse med kommunikation om arbejdsforholdene”.
“Direktionen tager beslutninger om løst og fast uden nogen form for dialog med medarbejderne. I de sjældne tilfælde, hvor der er en høring, er fristen som regel ganske få dage. Intern og ekstern kritik er ikke velanset af Metropol. Jeg oplever, at medarbejdere undlader at udtale sig om arbejdsforhold – men også om fx uddannelsespolitiske spørgsmål, der ikke flugter med direktionens holdning – af frygt for repressalier”.
“Alle er presset i bund, og derfor er der ikke i samme grad som tidligere hjælp at hente fra kolleger og ledelse. De nye strukturer virker måske på papiret og i administrationen/topledelsen, men de virker ikke i resten af organisationen”.
“De modsatrettede krav, der hele tiden stilles, stresser”.
“Kvartalsopgørelserne betyder, at man i praksis underviser en hel masse i foråret, og at man tildeles forberedelsestimerne til selv samme undervisning i efteråret. Det teoretiske regnestykke adskiller sig betydeligt fra praksis”.
“Direktionen har en eklatant mangel på respekt for medarbejdernes behov for meningstilskrivning i organisationen. Forandringerne begrundes ikke tilstrækkeligt. Fingerede dialoger mellem Metropol og medarbejderne”.
“Der er for mange opgaver, som skal løses på for lidt tid. Dette bevirker, at man må inddrage aftener, nætter og weekender”.
“Det er for mange svært at gennemskue, hvad Professionsskolen har bragt af positivt til arbejdspladsen. En oplevelse af centralstyring og en ledelse (ikke den lokale), der ikke lytter til medarbejderne”.
“Undervisning med for lidt forberedelsestid stresser mange, da der kan være en oplevelse af ikke at kunne levere den undervisning, man gerne vil”.
“Det markant øgede fokus på tidsregistrering har medført en følelse af kontrol og manglende tillid mellem medarbejdere og ledelse, som aldrig før har været fremherskende”.
“Der er ikke en arbejdstidsaftale, mange opgaver kommer i sidste øjeblik, og der er ikke ordentlige og tydelige rammer for arbejdstiden”.
“For dårlig tid til især forberedelse som underviser giver valget mellem at arbejde mere gratis, end man før gjorde, eller gøre et dårligere stykke arbejde, end man kunne have leveret. Ingen af delene er ønskværdige”.
“Det er min oplevelse, at Metropols ledelse er for optaget af politiske dagsordner og ikke i et reelt samarbejde med medarbejderne om at løse kerneopgaven”.
“Ringe forberedelsesmuligheder, vilkårlig tildeling af arbejdsopgaver. Manglende muligheder for at overskue arbejdsmængden. Manglende faglig allokering. Uklar ledelsesmæssig kommunikation. Mangelfuld social og arbejdsmæssig organisering af instituttet. Utryghed i forbindelse med kommunikation om arbejdsforholdene”.
“Direktionen tager beslutninger om løst og fast uden nogen form for dialog med medarbejderne. I de sjældne tilfælde, hvor der er en høring, er fristen som regel ganske få dage. Intern og ekstern kritik er ikke velanset af Metropol. Jeg oplever, at medarbejdere undlader at udtale sig om arbejdsforhold – men også om fx uddannelsespolitiske spørgsmål, der ikke flugter med direktionens holdning – af frygt for repressalier”.
