Fire ud af ti ansatte på Metropol når ikke deres arbejdsopgaver

Det er ikke kun på læreruddannelsen, der er problemer med Metropols arbejdsmiljø. Også på en række andre uddannelser, herunder socialrådgiveruddannelsen og sundhedsuddannelsen, har lærerne tilsyneladende store problemer med at få enderne til at mødes, når det gælder sammenhængen mellem arbejdstid og pålagte arbejdsopgaver. 

Det viser en aktindsigt, som Magisterbladet har fået, i arbejdspladsvurderinger ved samtlige af Metropols uddannelser. 

45 pct. af alle 682 ansatte, der har deltaget i trivselsundersøgelsen, fortæller i undersøgelsen, at de ikke får afsat tid nok til deres arbejdsopgaver. 42 pct. fortæller, at de ofte ikke når deres arbejdsopgaver, mens mere en halvdelen af de 682 medarbejdere, 53 pct., angiver, at den store arbejdsbyrde påvirker dem i negativ retning. Undersøgelsen indeholder ikke spørgsmål om stress, men 37 pct. af alle ansatte beretter, at deres arbejde opleves som følelsesmæssigt belastende.

Tallene afspejler betydelige udsving mellem de enkelte uddannelser. Ud over læreruddannelsen er socialrådgiveruddannelsen og sundhedsuddannelsen tilsyneladende blandt de mest arbejdsmæssigt belastede. 

På socialrådgiveruddannelsen, der er opdelt i to enheder, peger henholdsvis 57 og 90 pct. af medarbejderne på, at de ikke har tid nok til at løse deres arbejdsopgaver, mens henholdsvis 53 og 72 pct. giver udtryk for, at den store arbejdsbyrde påvirker dem negativt. Og tilsyneladende går arbejdspresset ud over kvaliteten i undervisningen på socialrådgiveruddannelsen: Kun 53 pct. svarer positivt, når de bliver bedt om at vurdere kvaliteten af deres arbejde.

Bedre ser det ikke ud for sundhedsuddannelsen, der er inddelt i fire enheder. Her svarer mellem 48 og 81 pct. negativt på spørgsmålet om, hvorvidt der er sammenhæng mellem arbejdstid og omfanget af opgaver, mens mellem 63 og 82 pct. oplever, at arbejdsmængden påvirker dem negativt. Mellem 48 og 75 pct. tilkendegiver samtidig, at de ofte ikke når deres arbejdsopgaver.

Uoverensstemmelser mellem pålagte opgaver og afsat arbejdstid er heller ikke en fremmed størrelse på bioanalytikeruddannelsen og fysioterapeutuddannelsen. Henholdsvis 62 pct. og 81 pct. af medarbejderne ved disse uddannelser svarer negativt på spørgsmålet om, hvorvidt der er sammenhæng mellem arbejdstid og opgavebyrde. På fysioterapeutuddannelsen fortæller 64 pct. af medarbejderne, at de ofte ikke når deres arbejdsopgaver, og kun 22 pct. er tilfredse med det psykiske arbejdsmiljø. 79 pct. beretter omvendt, at det høje arbejdspres påvirker dem negativt.

Lærerformand: Lav ny arbejdstidsaftale
Ifølge Hans Beksgaard, formand for professionshøjskolelærerne i DM, viser tallene, at der er store problemer med lærernes arbejdstidstilrettelæggelse, en direkte konsekvens af, at Metropols ledelse opsagde den lokale arbejdstidsaftale ved begyndelsen af 2012. 

“Ledelsens målsætning på Metropol har været at undgå aftaler og forlade aftalesystemet, og resultatet viser sig nu. Alt for ofte er der ikke tid nok, når opgaverne er uddelegeret, og det fremgår med al tydelighed, at det har haft alvorlige følger for såvel underviserne som arbejdsmiljø og kvaliteten af undervisningen, at der ikke er nogen fælles forståelse af, hvilke krav der stilles til underviserne. Det må ses som et utvetydigt signal til ledelsen om, at man straks må indlede forhandlinger om en ny arbejdstidsaftale”, siger han.

Skulle Stefan Hermann betvivle tallene, bør han læse de åbne besvarelser i rapporterne, mener Hans Beksgaard, der samtidig undrer sig over, at der ikke er spurgt direkte til stress i undersøgelsen.

“Det er jo ulykkelig læsning. Igen og igen fremgår det i klare og tydelige vendinger, at de enkelte medarbejdere oplever, at de er presset i bund. På grund af arbejdspres og mangel på tid, uklare opgaver og retningslinjer og på grund af manglende opmærksomhed og dialog fra ledelsens side”. 

Rektor Stefan Hermann medgiver, at APV’en afspejler udbredte problemer med arbejdstidstilrettelæggelsen ved Metropol.

“Jeg er helt med på, at det skaber utryghed og en form for uvished at gå over til en ny måde at styre på, som giver mere råderum. Ikke mindst fordi det sker sideløbende med alle mulige andre forandringer. Der er ingen tvivl, når man ser på de åbne besvarelser, at lige præcis arbejdstidsgrundlaget angives af medarbejderne som en vigtig faktor. Det lytter vi til og handler på lokalt. Noget af det drejer sig også om at lette på speed­eren, der hvor det simpelthen er gået for stærkt. Sideløbende er der så det systematiske arbejde med APV’en, ligesom vi skal have evalueret den nuværende ordning. På et andet niveau skal vi også forsøge at skabe fælles fodslag med underviserne og tillidsrepræsentanterne om en ny arbejdstidsaftale”.

Så du er villig til at genåbne forhandlingerne om en arbejdstidsaftale?

“Ja, og det har jeg egentlig sagt hele tiden. Det er også den ramme, som bestyrelsen har udstukket. Nu evaluerer vi det her, og så kigger vi på at genoptage forhandlingerne”.