Seniorjobbere oversvømmer kommunerne

Landets kommuner kan se frem til at skulle ansætte fire gange så mange i seniorjob, som det ellers var aftalt med regeringen. Det kan blive de direkte konsekvenser af halveringen af dagpengeperioden, samtidig med at ordningen fra årsskiftet er blevet udvidet. 

I økonomiaftalen for 2013 mellem regeringen og KL var udgifterne til seniorjobordningen således baseret på, at der i år ville komme ca. 700 seniorjobbere. Med ændringen i seniorjobordningen fra årsskiftet blev det skøn opjusteret med yderligere 360 seniorjobbere til i alt 1.060 personer. Men ifølge a-kassernes brancheorganisation AK-Samvirke vil omkring hver femte person, som mister dagpengeretten, have ret til at få anvist et seniorjob. Holder regeringens seneste opdaterede skøn, hvor mellem 17.000 og 23.000 mister retten til dagpenge i første halvår af 2013, så vil cirka 4.600 personer have ret til et seniorjob i årets første seks måneder. 

“Det vil betyde, at kommunerne skal finde endnu flere seniorjob, end de først havde påtænkt. Selvom det er staten, der betaler for udgifterne til ordningen, så er det klart, at det bliver en stor udfordring for kommunerne at finde meningsfyldt arbejde til så mange på så kort tid”, siger Verner Sand Kirk, som er direktør i AK-Samvirke. 

Seniorjobordningen giver ledige ret til at få et fast fuldtidsjob i kommunen på almindelige ansættelsesvilkår, hvis man har indbetalt til dagpenge og efterlønsordningen og opbrugt sin dagpengeret mindre end 5 år før efterlønsalderen. 

Hidtil har 57-60 årige med dagpengeret haft ret til et seniorjob i kommunen, men den seneste udvidelse af seniorjobordningen i finanslovsaftalen 2013 betyder, at nu også 55-57-årige, som mister dagpengene og har indbetalt til efterløn, kan få et seniorjob i kommunen. Den udvidelse får kommunerne til at forvente en endnu kraftigere vækst af seniorjobbere i de kommende måneder, fastslår kontorchef i KL Marianne Brinch-Fischer: 

“Dels er ordningen netop blevet udvidet, dels ser vi, at mange står over for at falde ud af dagpengesystemet. Derfor oplever vi nu en periode, hvor ekstra mange kommer ind i seniorjobordningen”.

Underfinansiering
Verner Sand Kirk mener dog godt, at landets 98 kommuner kan løfte den opgave. Hvis 4.600 skal have et seniorjob de kommende seks måneder, betyder det, at hver kommune i gennemsnit skal ansætte 40-50 seniorjobbere. 

“Det er selvfølgelig en udfordring, men det kan lade sig gøre. Kommunerne har allerede sparet en masse job væk de sidste år, så dem kan man genopfinde. Problemet for kommunerne er, at de sidste år købte Finansministeriets påstand om, at langt færre ville ryge ud af dagpengesystemet, end vi ser nu. Det kan betyde en underfinansiering”, siger Verner Sand Kirk. 

Den udlægning kunne tyde på at holde. At der i 2013 kun anslås at blive cirka 1.060 seniorjobbere, er nemlig formentlig alt for lavt sat. Hvis den kraftige vækst af seniorjobbere fortsætter, så vil ordningen ifølge Marianne Brinch-Fischer derfor være underfinansieret.

“Som udgangspunktet er nu, tror jeg, det bliver meget svært at holde det nuværende niveau. Vi hører fra kommunerne, at de forventer væsentlig flere seniorjobbere end de knap 1.100 personer”, siger Marianne Brinch-Fischer, som mener, at seniorjobordningen bør løftes af flere parter end kun af kommunerne. 

“Det er vanskeligt at forstå, hvorfor kommunerne alene skal bære den særlige forpligtelse”, siger hun og fastslår, at det bliver en arbejdsgiverpolitisk udfordring for kommunerne at integrere en gruppe af seniorjobbere i meningsfyldt arbejde, når antallet vokser og vokser. 

“Med et merbeskæftigelseskrav er det vigtigt, at vi ser på, hvor det kan give en effekt at ansætte seniorjobbere. Desuden har mange seniorjobbere en kortere eller slet ingen uddannelse. Det kan gøre udfordringen endnu større”, siger Marianne Brinch-Fischer.