Få uddannelser øger kvote 2

Gør kvote 2-optaget større. Sådan lyder opfordringen fra uddannelsesminister Morten Østergaard til landets universiteter igen og igen, efter at regeringen sidste år gav universiteterne frihed til at vælge optagelsesformer og vægtning mellem forskellige optagelsesformer. Hans ønske er, at universiteterne bevæger sig ud over karaktergennemsnittet som den afgørende faktor og i højere grad ser på, hvilken optagelsesprocedure der passer til den enkelte uddannelse. Den opfordring har nogle uddannelser fulgt ved at skrue op for kvote 2-optaget, mens andre ikke ser grund til at ændre på de ti procent eller finder kvote 2-processerne for dyre.

Et af de universiteter, der helt og aldeles har grebet Morten Østergaards bold, er Roskilde Universitet, hvor man fremover vil optage 25 procent af de studerende på kvote 2. Prorektor Hanne Leth Andersen mener endda, at procentdelen gerne må være endnu højere, fordi optagelsestest og samtale kan skabe en gensidig forventningsafklaring og give adgang til velkvalificerede studerende, der ellers er udelukket.

Gennemskuelige krav
På Københavns Universitet satte man sidste år gang i processen om, hvordan de nye rammer skal udfyldes, og beslutningen var, at man ikke ville udstikke ordrer centralt, men lade det være op til de enkelte uddannelser. 

”Det er forskelligt fra uddannelse til uddannelse, om det er en god idé med en øget kvote 2, så den beslutning bliver truffet på uddannelserne. Til gengæld er det vigtigt for os, at kvote 2 bliver så gennemskuelig for ansøgerne som muligt, og at optagelsesforløbet også er det, og derfor har vi valgt, at alle skal have nogenlunde de samme metoder til at optage på kvote 2. Det er typisk en prøve – ofte multiple choice – og en samtale, og afviger det fra den vej, så skal der være nogle meget velbeskrevne modeller, så man som studerende kan se, hvad der forventes og lægges vægt på”, siger Claus Nielsen, studiechef på KU.

På samme måde er det fra centralt hold besluttet, at andelen af kvote 2-studerende skal være 10, 20, 30, 40 eller 50 procent. På fem af uddannelserne på Københavns Universitet er optaget i kvote 2 blevet fordoblet til 20 procent, på Veterinærmedicin er det 50 procent. 

”På Veterinærmedicin kan alle søge kvote 2 – også årets studenter, så her er det en test-/samtaleløsning, så vi sikrer, at halvdelen af de studerende ikke skal jage rundt for at få nok aktiviteter på papiret”, siger Claus Nielsen.

Fra centralt hold har man på KU ikke opfordret uddannelserne til at øge kvote 2-optaget, men til at overveje grundigt, hvordan man kan bruge mulighederne. 

”Der er forskellige grunde til, at i første omgang seks uddannelser har valgt et andet optag. Nogle har haft stort frafald blandt førsteårsstuderende, hvor høje karakterer ikke har vist sig at være nok. Andre har ønsket studerende med forskellige erfaringer”, siger Claus Nielsen, som oplever, at flere uddannelser på KU har ændrede kvote 2-optag på tegnebrættet.

Ikke beviser nok
Erfaringer fra medicinstudiet på Syddansk Universitet viser, at kvote 1-studerendes risiko for at droppe ud er næsten dobbelt så stor som kvote 2-studerendes. Derfor er begejstringen for friheden til at øge kvote 2-optaget stor på universitetet, og ressourcerne til de mere tunge udvælgelsesprocesser er godt givet ud, er holdningen.

På Aalborg Universitet valgte Humanistisk Informatik i København sidste år at fordoble kvote 2-optaget fra 10 til 20 procent, og i år har Medicin lavet samme manøvre. Det er de enkelte uddannelsers ledelse, der beslutter, om optaget skal ændres, og heller ikke her er der kommet en generel opfordring fra den øverste ledelse. På Medicin ville man gerne have optagelsessamtaler på kvote 2, som man har det på Syddansk Universitet, men da man sidste år havde næsten 1.100 ansøgere til fem studiepladser, blev det vurderet at være en uforholdsmæssig stor opgave. Alle skal have samme behandling, og man kan ikke nøjes med at kalde en udvalgt skare til samtale. 

Mens Syddansk Universitet har statistik, der viser, at frafaldet er mindre blandt kvote 2-studerende, så har Aalborg Universitet ikke samme grundlag for at udvide kvote 2.

”Statistisk kan vi ikke bevise, at der er forskel på vores kvote 1- og kvote 2-studerende, og tallene er så små, at det ikke giver mening at analysere på dem”, siger Helle Thomsen, leder af studiekontoret på Aalborg Universitet. 

At to uddannelser alligevel på AAU har besluttet sig for at hæve kvote 2-optaget, bunder i et ønske om at få en bredere gruppe studerende med forskellig baggrund og forskellige erfaringer.

Burde være krav
I DM Studerende tager formand Katrine Kier Nielsen meget positivt mod uddannelsesministerens opfordring til øget kvote 2-optaget. 

”Grundlæggende er det positivt, at man ikke begrænser de unges muligheder og også bedømmer på andet end karakterer. Der kan være mange uddannelser, man er egnet til, uden at have topkarakterer i gymnasiet. Kvote 2-ansøgerne har brugt tid mellem gymnasium og universitet til at finde ud af, hvad de vil, og det giver mere kvalificerede valg og ofte større motivation”, siger Katrine Kier Nielsen.

Til gengæld er hun ikke imponeret over, at øgningen af kvote 2 blot er en opfordring, og at der ikke følger krav med.
”Det er langtfra sikkert, at opfordringen bliver grebet af universiteterne, for det er en dyr måde at optage studerende på, og det vil helt sikkert afholde nogle universiteter fra at udvide kvote 2-optaget på alle uddannelser. Men det er helt klart investeringen værd, og man sikrer sig, at de studerene kan det, de skal”, siger Katrine Kier Nielsen. 

Men for at kvote 2-systemet bliver en egentlig kvalitetssikring, så kræver det ordentlige optagelsesprocedurer, som igen kræver, at der sættes ordentlige ressourcer af, understreger de studerendes formand.