Et nysgerrigt menneske

En af de første ting, der blev sagt, da Brian Bech Nielsen blev udpeget som ny, kommende rektor for Aarhus Universitet, var skål. 

Forinden var gået noget, der til en vis grad tåler sammenligning med en havefest. Bestyrelsen havde inviteret topkandidaten til spørgetime, og de udnyttede til fulde muligheden for at grille den 55-årige fysiker på alle sider, både fagligt og menneskeligt.
Og de kunne lide det, de så. 

“Sådan en ansættelse foregår jo i etaper. Som noget af det sidste i forløbet skulle jeg besvare spørgsmål fra bestyrelsen på et møde, og det var der, jeg officielt blev udpeget til posten. Umiddelbart herefter var der en mindre, uformel reception med deltagelse af bestyrelsen samt den nuværende universitetsledelse, og det første, der blev sagt, var faktisk skål”, fortæller han. 

Den kommende rektor fik dog sneget sig til side, så han kunne ringe til sin kone hjemme i Risskov og overbringe det glade budskab. Hun tog det pænt, og det samme gjorde de to døtre på 19 og 23 år. Den ældste, der læser folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, kvitterede med disse ord:

“Nåh, jeg troede ellers, du havde nok at se til i forvejen”.

Arbejdsom vestjyde
Brian Bech Nielsens mor fik også en opringning fra sønnen. Hun er glad på hans vegne. Men også en smule bekymret.
“Hun er noget dobbelttydig. Selvfølgelig er hun stolt, det er jo enhver mors byrde. Men hun er også noget bekymret. Det her er en post, hvor jeg vil blive noget mere eksponeret, end jeg er vant til, og det er jo ikke nogen hemmelighed, at man i pressen både kan få god og dårlig omtale. Det bekymrer hun sig over. Men det er vist bare det, der hedder moderlig omsorg”, konstaterer han med en ikke skjult hjertelighed.

Brian Bech Nielsen, der frem til tiltrædelsen i august passer sit job som dekan på universitetets nye storfakultet Science and Technology, er også selv stolt. En hel del over, at han nu får lov til at stå i spidsen for 11.000 ansatte, flere end 41.000 studerende og et budget på cirka seks milliarder. Men mindst lige så meget over at være vestjyde.
For derfra fik han de værdier, som han i dag stadig finder uendelig værdifulde. Han lærte, at uddannelse har værdi, og at der altid er et incitament i at holde sig til bøgerne. Uddannelse var med andre ord godt og sikkert at sætte sin lid til.
Moren er uddannet sygeplejerske, og faren møbelsnedker, så Brian Bech Nielsen er en vaskeægte førstegenerationsakademiker. Og det er ikke så skidt, mener han:

“Vestjylland er jo kendetegnet ved, at det er en del af Danmark, hvor uddannelsesgraden stadig er temmelig lav i forhold til andre dele af landet. Derfor er vi faktisk en del førstegenerationsakademikere, der kommer derudefra. Men det er ikke nødvendigvis en ulempe, for når man ikke har nogen baggrund i den akademiske verden, lægger man måske lige en time eller to ekstra i arbejdet. Arbejdsmoralen er lidt anderledes i Vestjylland end i storbyerne”, siger han – og understreger, at han godt ved, hvornår han bliver en smule kontroversiel i sine udtalelser. Som for eksempel nu. 

Men det tør han godt. Ligesom han helst kalder en spade for en spade og et problem for et problem. 

Sådan betegner han blandt andet den APV, der for nylig afslørede et mildt sagt anstrengt arbejdsmiljø på det gamle universitet.
“Der er ingen grund til at kalde det en udfordring, for der er problemer. Man kan lige så godt sige det, som det er”, fastslår han.

Traditioner er bærende
Siden Aarhus Universitet omlagde strukturen, så der i dag er fire fakulteter i stedet for ni, har medierne fortalt talrige historier om, hvordan stress, utilfredshed, dårlig ledelse og håbløs administration har tæret på arbejdsglæden blandt de mange ansatte. Omtalen har været ubarmhjertig, synes den kommende rektor, og han mener, der har været taget lovligt bombastiske ord i brug i medierne. Men han vedkender sig fuldt ud, at der venter et stort arbejde forude, for tilliden til projektet skal etableres.

“På spørgsmålet om, hvorvidt vi har haft respekt nok for de traditioner, som Aarhus Universitet står for, svarer jeg med en konstatering: Det er der nogle, der føler, at vi ikke har. Og det skal vi gøre noget ved. Vi skal fange univesitetets ånd”, siger han.
Det bliver udfordrende at løse problemerne, erkender Brian Bech Nielsen. For et universitet er en sjov størrelse:

“Vi skal være med til at skabe morgendagens samfund, være helt oppe på beatet, og samtidig er universitetet noget af det mest traditionsbundne. Det giver et vist spænd. Den reorganisering, der er sket, var en nødvendighed på grund af fusionerne nogle år tidligere, så den, mener jeg, er fuldstændig korrekt tænkt. Men det har aldrig været meningen, at det skulle ske på bekostning af traditionelle værdier som uafhængighed, frihed, kritisk tilgang og modet til at tale Rom imod. Nogle har følt, at meningen med reorganiseringen er, at alting nu skal være interdisciplinært, men sådan er det ikke. Universitetet bygger på stærke discipliner, og vi overlever kun på dem”, fastslår han. 

Der er brug for at øge samarbejdet på tværs af disciplinerne, mener Brian Bech Nielsen. For i en kompleks verden er det ikke altid nok at komme stikkende med en skruetrækker. Nogle gange skal hele værktøjskassen i brug. Men hvert enkelt værktøj skal være af den højeste kvalitet for at sikre et godt resultat. Derfor er det vigtigt at holde fast i stærke discipliner, understreger han. 

“Aarhus Universitet skal stadig være et universitet, hvor der er masser af plads til, at vi har en astrofysiker, der sidder og kigger på den fjerneste galakse og tænker store tanker om, hvordan verden er opstået, og en filosof, der studerer de store tænkere og sidst i sin karriere skriver et skelsættende værk, der sætter tankerne i et nyt perspektiv. Vi vil værne om den monodisciplinære tilgang, men vi skal også samarbejde på tværs af discipliner, og jeg tror på, at vi godt kan begge dele”.

Frisk luft og gode bøger
Brian Bech Nielsen er altså en mand, der værner om værdier. Og det mener han også, at Aarhus Universitet gør. Men han erkender, at travlheden med forandringsprocessen har sat kerneværdierne i skyggen. 

“Vi har haft travlt med at reorganisere og formulere strategier, som bestemt er vigtige, men også er ret bundlinjeorienterede. Men vi bygger altså også universitetet på en række fundamentale værdier, som i virkeligheden betyder rigtigt meget for de ansatte, og som gør, at man identificerer sig med den her institution. De værdier har måske stået i skyggen af arbejdet med reorganisering og strategierne, men det er ikke det samme, som at de er truet. Universitetets adelsmærke er, at vi har frihed, vi søger sandheden, og vi fortæller den – også når nogle ikke bryder sig om den. Erkendelserne, fordybelsen, oprør, kritisk sans, frihed, uafhængighed. Det er kerneværdier, som skal kendetegne ånden på Aarhus Universitet, og som jeg står på mål for”. 

Ud over en værdibaseret tilgang til livet har Brian Bech Nielsen ordentlighed som ideal, og han giver sin opvækst æren. Hans habitus er præget af en grundlæggende respekt for andre mennesker. Sådan var det i familien, hvor han voksede op, og i spejderbevægelsen, som han frekventerede flittigt.

“Jeg var spejder i rigtigt mange år, både da jeg som barn og ung boede i Holstebro, men også under min studietid, efter at jeg flyttede til Aarhus for at læse. I mange år tog jeg tilbage for at deltage i ture og arrangementer, så da jeg fik børn, skulle de selvfølgelig også være spejdere. Jeg kan godt lide den friske luft og holdningen til, at der ikke findes nogen problemer, man ikke kan løse”. 

Brian Bech Nielsen var et videbegærligt barn. Han hyggede sig i timevis med et stort verdensatlas, og når de nye historiebøger kom med hjem i tasken ved skoleårets start, pløjede han dem igennem som skønlitterære beretninger i løbet af en eftermiddag eller to. Spændende og praktisk på en og samme tid. Han fik stillet sin nysgerrighed på historie og fik et sublimt overblik over årets pensum. 

Historielæreren på Holstebro Gymnasium beskriver han som rigtig god. Men fysiklæreren var endnu bedre, og matematiklæreren intet mindre end fantastisk. Så da den unge student med huen i hånden skulle vælge mellem den historiske lidenskab, der stadig var intakt, eller fysik, pegede pilen i den naturvidenskabelige retning. 

“Der var noget hardcore ved matematikken og fysikken, som jeg var tiltrukket af, og selv om jeg stadig dyrker min interesse for verdenshistorie, så tror jeg nu nok, at jeg på det professionelle plan har større talent for naturvidenskaben”, siger han.

Slips og cykelhjelm
Inden Brian Bech Nielsen sætter sig til rette i sin nye stol til august, har han samlet energi på en sommerferierejse til blandt andet Sydafrika. Han lever med den danske vinter, men 30 grader passer ham bedre. Derfor har han og hustruen nedprioriteret bilparken, så budgettet i stedet levner plads til langdistancerejser. Caribien er en af hans yndlingsdestinationer. Varmen tæller, men også spansk koloniarkitektur og historiens vingesus trækker. Malaysia er et andet favoritsted. Her er det den etniske mangfoldighed, der driver fascinationen.

Med kun fem kilometer til arbejde lever han også fint med, at der ikke står en ny bil i garagen, for cyklen er hans foretrukne transportmiddel til og fra universitetet. I takt med karriereudviklingen er der dog stødt komplikationer til: Det er indimellem lidt problematisk at forene det danske vejrlig og høj puls med en anstændig fremtoning. Og jobbet som både dekan og rektor kræver jævnligt, at de lyseblå skjorter, som der hænger 10 af hjemme i skabet, får pænt selskab. 

Af samme grund hænger cykelhjelmen side om side med fire slips på stumtjeneren lige inden for døren til hans kontor.
“Jeg kan godt gå med slips. Men jeg kan altså bedre lide at gå uden. Derfor forbeholder jeg mig ret til at smide det, så snart jeg kommer ind på mit eget kontor. Men med sådan et lille udvalg inden for rækkevidde, er jeg altid nogenlunde beredt”.