Det muliges kunst

Peter Grods Hansen, formand for DM Offentlig, lægger ikke skjul på, at overenskomstresultatet i staten, kommunerne og regionerne kun lige akkurat kan accepteres. 

Når han alligevel sammen med et solidt flertal i DM’s hovedbestyrelse og med opbakning fra DM’s repræsentantskab vælger at anbefale DM’s medlemmer at godkende overenskomstresultatet, skyldes det ifølge Peter Grods Hansen, at DM og AC’s forhandlere realistisk set har opnået det bedst mulige resultat.

”Vi mødte en forhandlingsmodpart, der havde en klar dagsorden om ikke at rykke sig en tomme. Sammenholdt med de store besparelser i det offentlige og den meget lave lønudvikling på det private arbejdsmarked synes jeg faktisk, man må anderkende, at vores forhandlere har ydet en god indsats”, siger Peter Grods Hansen.

Dermed anlægger han samme synspunkt som DM’s formand, Ingrid Stage, der har kaldt resultatet ”uafgjort”.

I kroner og øre var der tale om en smal ramme, hvor forhandlingsstrategien var at kanalisere den størst mulige sum over på generelle lønstigninger for at beholde reallønnen. Ikke desto mindre vil et gennemsnit af DM’s medlemmer i både stat, kommuner og regioner med lønstigninger i omegnen af to pct. over de næste to år efter alt at dømme opleve en reallønstilbagegang.
Et af de helt store spørgsmål i forbindelse med forhandlingerne var reguleringsordningen, som arbejdsgiverne ønskede at afskaffe. Det lykkedes dog at afvise dette hovedkrav.

”Når der kommer gang i økonomien igen, vil reguleringsordningen være med til at sikre, at de offentligt ansatte ikke sakker bagud lønmæssigt. I 25 år har reguleringsordningen været med til at løfte lønnen og faktisk stået for 40 pct. af lønforbedringerne på offentlige arbejdspladser. Så selvom den lige nu ikke giver meget, har det været væsentligt for os at holde fast i ordningen”.
Når det gælder løn, peger Peter Grods Hansen også på forbedringer af tillæg ved universiteter og professionshøjskoler som en sejr.

”Vi har fastslået, at det faktisk godt kan lade sig gøre at hæve centralt aftalte tillæg, hvilket Moderniseringsstyrelsen ellers har været lodret imod”.

For lektorer ved universiteterne er der tale om et lille løft, mens adjunkter ved professionshøjskolerne kan se frem til en pæn tillægsforhøjelse på 7.300 kr. For lærerne ved professionshøjskolerne tæller det også på plussiden, at det lykkedes at afværge angreb på arbejdstidsbestemmelserne, ligesom et andet positivt element er aftalen om etablering af et tidsregistreringssystem.

Introstillinger og udvidet dækning
DM har sammen med AC ved flere overenskomstforhandlinger krævet dækning for grupper af akademikere, der trods deres kandidatgrad hidtil ikke har været omfattet af en akademisk overenskomst. Det er med ganske få undtagelser nu lykkedes, sådan at kandidatuddannede, uanset typen af deres bachelorgrad, fremover vil være dækket af AC-overenskomsten. Det kan medføre betydelige forbedringer i løn- og ansættelsesvilkår for dem, der nu kan omfattes af AC-overenskomsten.

”Gennem de seneste mange år har vi set en udvikling på uddannelsesområdet, hvor flere og flere får en kandidatuddannelse med baggrund i en professionsbachelor. Vi har også rigtig længe arbejdet for at få dem ind under overenskomsten, og det er et gennembrud, at det nu er lykkedes”, siger Peter Grods Hansen.

En anden gruppe, der tages hensyn til med overenskomstresultatet, er den voksende gruppe af akademikere, der står uden for arbejdsmarkedet. Både i stat, kommuner og regioner oprettes etårige introduktionsstillinger for akademikere med mindst et års ledighed bag sig. I modsætning til fx løntilskudsjob bruger man ikke sin dagpengeperiode i en introduktionsstilling. Stillingerne er ordinære og dækket af overenskomsten, men til 80 pct. af startlønnen.

”Introstillingerne har til formål at mindske den katastrofale dimittendledighed, vi er ved at udvikle. Dagpengeperioden er halveret til to år, og vi kan se, at en stor del af dem, der mister dagpengedækningen, faktisk er dimittender. Hvis disse medlemmer skal bevare håbet om at få en akademisk livsbane fremover, så må vi bide skammen i os og acceptere, at der i en kriseperiode oprettes stillinger til 80 pct. af lønnen”, siger Peter Grods Hansen.

FAKTA OM OK 2013

Staten
Toårig aftale, der i alt giver 1,1 pct. i lønstigning. Derudover 1 pct. i reststigning.
Reguleringsordningen fortsætter.
Der oprettes etårige introduktionsstillinger.
Bedre dækning for kandidatuddannede med en professionsbachelor.
Muligheden for, at leder og medarbejder lokalt kan aftale tillæg, permanentgøres.
Adgangen til at fravige overenskomsten gøres permanent. Kræver lokal aftale.
Fortsat midler til kompetenceudvikling. Kompetencefonden videreføres med 33 mio. kr. årligt.
Ny årsnorm og ny stillingsstruktur med tillægsforbedringer på professionshøjskolerne. Der etableres et system til tidsregistrering.
Forhøjelse af lektortillægget på universiteterne.

Kommuner
Toårig aftale, der i alt giver 1,91 pct. i lønstigning. Derudover 0,4 pct. i reststigning og 0,25 i pensionsforhøjelse.
Reguleringsordningen fortsætter.
Bedre dækning for kandidatuddannede med en professionsbachelor.
Der oprettes etårige introduktionsstillinger.
Delpensionister får fuld overenskomstdækning.
Den nuværende forsøgsordning for special- og chefkonsulenter udvides til at omfatte alle, dog ikke ved nyansættelser. Skal aftales med tillidsrepræsentanten, ligesom organisationerne kan gøre indsigelse.
Plustid kan aftales med den enkelte. Plustid er frivilligt.
Alle går over på ny løn og bevarer deres samlede løn.
Personalepolitiske projekter om psykisk arbejdsmiljø.
Projekt om mobilitet og beskæftigelsesfremme.

Regioner
Toårig aftale, der i alt giver 1,92. pct. i lønstigning. Derudover 0,4 pct. i reststigning og 0,25 i pensionsforhøjelse.
Reguleringsordningen fortsætter.
Bedre dækning for kandidatuddannede med en professionsbachelor.
Der oprettes etårige introduktionsstillinger.
Delpensionister får fuld overenskomstdækning.
Den nuværende forsøgsordning for special- og chefkonsulenter udvides til at omfatte alle, dog ikke ved nyansættelser. Skal aftales med tillidsrepræsentanten, ligesom organisationerne kan gøre indsigelse.
Plustid kan aftales med den enkelte. Plustid er frivilligt.
Projekter om mobilitet og beskæftigelsesfremme.