Dansk Magisterforening

Dagbog over 31 dages ledighed

Del artikel:

Med en kop frustrationskaffe i den ene hånd, den stendøde iPhone i den anden, endnu et hop i job-møde i vente og en håbefuld ansøgning på computerskærmen foran sig er tankerne og handlingerne efterhånden desperate. Hvordan er det lige, man finder selvsikkerheden og den lækre og overbevisende udstråling frem og får jobbet – med hatten i hånden og systemet i hælene? Læs om opgaverne og udfordringerne de første 31 dage i mit liv som ledig.

KRONIK

Dag 1

Forsøger at registrere mig som ledig på Jobnet. Systemet fryser, så skærmen går i selvsvingsblink. Må genstarte computeren. Vælter en kop kaffe ud over mig selv.

Dag 2

Ringer op til a-kassen. Efter 10 minutters ventetid i telefonen med skrattende klassisk og depressiv musik, finder jeg ud af, at de har glemt at invitere mig til et obligatorisk introduktionsmøde for nyledige. “Godt, du ringede”, siger damen. “Rigtig godt”, tænker jeg. Man fornemmer, at man ikke skal træde meget ved siden af, hvis man vil bevare sine dagpenge.

Dag 3

Hamrer ansøgninger derudaf. Forfra hver gang med at bygge dem og cv op. Op i tempo. Registrer mit arbejde i a-kasse-systemet. De skulle nødig tro, jeg var en doven ledig jo. VIL BARE SÅÅÅ GERNE HAVE ET JOB – LIGE NU!

Dag 4

Jeg gentager sætningen for mig selv for ligesom bedre at kunne forstå den: “Jeg står til rådighed for arbejdsmarkedet, jeg står til rådighed for arbejdsmarkedet, jeg står til rådighed for arbejdsmarkedet”. I den grad. Hvornår får I øje på mig?

Dag 5

Ser Go’ Aften Danmark. En nydelig dame på 50 år, der virker velformuleret og med solid ledelseserfaring, har sendt 500 ansøgninger. Hun har endnu ikke fået job, men prøver at bevare gejsten. Forestiller mig rædselsscenariet: mig rullende af sted med rollator for at aflevere ansøgning nr. 55.734 hos arbejdsgiver. Da er det jo ligesom lige meget.

Dag 6

Ligger under dynen med nedrullede gardiner. Ikke job-optimist i dag. Nu matcher jeg virkelig systemets bud på en ledig. Gået i tomgang. Lediggang er roden til alt ondt.

Dag 7

Inde på Jobnet-sitet ser jeg, at der er en indgang for arbejdsgivere. I en nyhedsmail fra Jobindexet har jeg lige læst, at man overhovedet ikke får job ved at have et cv liggende der. Arbejdsgivere kigger nemlig slet ikke efter arbejdskraft der. Men systemet tvinger en til at aktivere sit cv derinde. Pudsigt ineffektivt.

Dag 8

Sender for fjerde gang en besked til min a-kasse via deres hjemmesides kontaktformular. Ingen svarer i den anden ende. Er I der? Halloooo!
Atter tavshed – og stendød er min iPhone.

Dag 9

Overvejer, hvordan man ad alternative veje kan få et job. Man kunne eksempelvis bryde ind i en virksomhed midt om natten og lade som om, man arbejder der, næste morgen når folk møder.

Dag 10

Laver en lang liste over virksomheder, jeg kan ringe til for at spørge, om de kan bruge mig. Den bliver temmelig lang. Noterer HR-chefens eller direktørens navn og nummer.

Dag 11

Goddag, jeg hedder Tina Høeg. Har du to minutter? Nå, ikke? Er der en anden dag, der passer? Nå, I tager ingen ind for tiden? Nedskæringer? Mmh ...

Dag 12

Goddag, jeg hedder Tina Høeg. Må jeg tale med HR-chefen? Javel. Hvornår kommer hun tilbage fra ferie? Om tre uger? O.k. Jeg prøver igen. Farvel.

Dag 13

Netværk, netværk, netværk. Hvem kender jeg af almindelige, kloge og smarte hoveder, hotte herrer, damer, direktører, kendisser fra tv, film og kongehuset, som måske kan hjælpe mig på vej til et job? Spekulerer. Kender ingen. Altså, som liiiige kan give mig adgangskortet til en virksomhed og et job. Okay, måske er der min nabo, som arbejder hos DSB. Too bad.

Dag 14

Til mit første møde i a-kassen. Tager elevatoren op på 3. sal. Bliing. Velkommen til mindlessness, står der vist. Jeg gnider øjnene. Lyder først rigtigt. Får tænkt mig om. Forkert etage. 

Til mødet er der en larmende tavshed blandt de 30 fremmødte akademikere. Alle ser sure ud. Konsulentdame tegner og fortæller om den første tid som ledig. Hun slutter: “Jeg håber bestemt ikke, jeg ser jer igen”. Med nedslåede blikke forlader folk rummet igen, som skulle de skamme sig.

Dag 15

Prøver at få styr på betydningen af de nye ord i min ordbog som ledig: jobsøgningsplan, jobsøgningsaktiviteter, joblog, rådighedsgodkendelse, seks ugers selvvalgt uddannelse, netværksaktiviteter, lediggang, jobdatabaser … Systemet vil mig det godt, men de holder øje med mig!

Dag 16

Modtager afslag på to job, jeg har søgt. Man ønsker mig held og lykke med det hele. Jeg tror på, at det skal der til. 148 ansøgere til det ene job – endda beliggende i Udkantsdanmark. 396 ansøgere til det andet job i hovedstadsområdet. Argh.

Dag 17

En ung fyr har indsunget sine fortræffelige kvalifikationer med underlægningsmusik og performer på YouTube. På sin vis opfindsomt, men hold op, hvor er vi henne, tænker jeg? Men det førte faktisk til en række samtaler. Men fører det til job?

Dag 18

Ringer til tidligere bekendt, pressechef i en stor organisation. “Du har næsten fået fat i mig”, lyder hans svarer. Oversælger mig selv på en besked. Med blinkende øjne og overbevisende stemme. Han ringer ikke tilbage. Må få mobiliseret ny energi og ringe op igen. Netværk skulle virke.

Dag 19

Måske er der en vej. Ny stil. Kan en total make over føre til job? Leder efter Jimmy Lyngvild på nettet.

Dag 20

Forsøger at uploade mit cv på akademikerdatabasen, som jeg er blevet det anbefalet. Det skulle føre til job! Kikser grundet systemfejl. Jeg ringer og forhører mig hos en hjælpsom sjæl, der står bag siden. Hun lover at gøre det for mig. Jubii og tak.

Dag 21

Inde for at udfylde mit dagpengekort elektronisk på a-kassens hjemmeside. Den første måned som ledig får jeg kun dagpenge for to og en halv uge, da dagpengeperioden slutter ti dage før almindelig lønningsdag. Der er dømt havregrød i hvert fald et stykke tid. Ikke desto mindre skal jeg som ledig fortsat betale fuldt kontingent til a-kassen. Man fristes til at skrive fuld af taknemmelighed efter adskillige års betaling af kontingent.

Dag 22

Begynder at træne. Fysisk aktivitet og positive tanker skal der til. Forsøger mig med positiv visualisering. Jeg er nu Julia Roberts eller Bill Gates. Jeg er for dygtig, smuk og sej. Tager en hel virksomhed med storm – som i en shampoo-reklame – til stående applaus. Because I’m worth it. Virker ikke.

Dag 23

Melder mig til et tv-program, hvor de søger ledige, der vil udvikle og arbejde med sig selv – vejen til jobbet. Jeg er nok ikke et godt bud, da jeg er for nyledig. Redaktionen går formodentlig snarere efter en akutjobber, hvor det virkelig kan ende i et eventyr, når han/hun får drømmejobbet på landsdækkende tv i primetime.

Dag 24

Afslag på endnu et job – 291 ansøgere! Mine kvalifikationer matchede kravene i jobopslaget perfekt – og jobbet var endda hos en tidligere arbejdsgiver, der ikke ville af med mig i tidernes morgen. What?

Dag 25

Grifler løs på ansøgninger. Gør opmærksom på min indsats, hvad der er nødvendigt, idet jeg noterer det i min joblog på a-kassens hjemmeside. Jeg står til rådighed – fortsat – her på dag 25. Kom nu og kald på mig, en eller anden virksomhed.

Dag 26

Der er arbejdsløse kloge hoveder overalt. Til at blive deprimeret over. Og de, der er i job, skulle bare vide, hvor godt de har det, når de brokker sig over chefen, arbejdsmængderne eller en smådoven kollega, sukker man.

Dag 27

Power-gåtur. Lader tankerne få frit løb på tur gennem skov og by. Kom så, gode energi og idéer til, hvordan jeg får jobbet, jeg drømmer om. Hvad f….. arbejder Castberg og Penkowa med i dag?

Dag 28

Få en mentor! Det er vejen til drømmejobbet. Hvem er mon ledig som mentor:
Stine Bosse, Mads Øvlisen, Susanne Larsen … Jeg ringer til Stine. Du er nummer 457, der spørger. Vend tilbage i 2017. Du er meget velkommen.

Dag 29

Mit lokale jobcenter har inviteret mig til et AC-forløb. Hver fjortende dag skal vi mødes for at lære at skrive ordentlige og effektfulde ansøgninger og cv’er. Hvorfor skal man egentlig det, hvis man for det første godt kan skrive en ansøgning og et cv, der virker? Og for det andet gerne vil hjem og i gang med at søge job i en fart?
Vi skal også blive så gode til at opsøge og sælge os selv over for virksomheder, at de ikke kan sige nej til os. Stop en halv. Kender du den der følelse af, at en eller anden halvaggressiv og lalleglad fyr prøver at sælge dig JyllandsPosten over telefonen, når du bare ikke har brug for den?

Dag 30

Mit cv er efter 10 dage endnu ikke uploadet på den der database, der skulle give job. Mhm. Må skrive eller ringe og høre en gang til, hvad der lige går galt.

Dag 31

Er inde på Jobnet, da der skulle være trillet en række relevante jobforslag ind til mig: taxachauffør, tankpasser, rengøringshjælp hos Guldbageren … 

I morgen skriver jeg et brev: “Kære Helle Thorning og Mette Frederiksen! Kan I bruge en ledig, der meget gerne vil i arbejde, bruge sin energi på noget fagligt relevant og yde noget til samfundet i stedet for at rende i et hamsterhjul i et meningsløst system? Kærlig hilsen Tina”.

}