Lederne løber med efteruddannelsen
Der bliver brugt flere penge og mere tid på ledernes efteruddannelse, og lederne får oftere opfyldt deres efteruddannelsesønsker end menige ansatte.
De får mere af den: 27 procent af lederne har været mere end 25 dage på efteruddannelse i løbet af de seneste tre år, det gælder kun 18 procent af ikke-lederne. Og derudover får de dyrere kurser end andre – 29 procent af lederne har fået efteruddannelse for 50.000 kr. eller derover. Det gælder kun 12 procent af de menige medarbejdere. Samme tendens viser tal fra Danmarks Statistik fra samfundet generelt. Lederne bliver opkvalificeret som ledere, mens andre grupper ikke i samme grad får efteruddannelse.
Det lader også til, at der er større lydhørhed over for ledernes ønsker om efteruddannelse, for 68 procent af de ledere, der har været på kursus, har fået opfyldt alle deres efteruddannelsesønsker. Det gælder kun 56 procent af medarbejderne uden ledelsesansvar. Ser man kun på svarene fra ledere inden for universiteter og forskningsinstitutioner, så har 86 procent af dem fået opfyldt alle deres efteruddannelsesønsker gennem de sidste tre år. Der er dog tale om en temmelig lille gruppe af mennesker, hvilket kan give usikkerhed i tallene. Omvendt har kun 56 procent af de privatansatte ledere fået opfyldt deres ønsker – men igen er der tale om et lille talmateriale.
Svært at finde tid
Og hvad er det så, lederne strømmer på efteruddannelse i? Svaret er ikke overraskende ledelse. En eller anden form for lederkursus har mere end to ud af tre kursusdeltagere været på, og det handler om alt fra professionelt lederskab til forandringsprocesser. Flere beskriver, hvordan efteruddannelsen har klædt dem på til i højere grad at varetage ledelsesopgaver, de allerede har: “En forsinket uddannelse til en ny jobfunktion, jeg havde fået”, og “Redskaber til udfyldelse af eksisterende jobfunktion”.
Men der er også en gruppe ledere, som ikke kommer på efteruddannelse overhovedet eller ikke så meget, som de mener de har behov for. Af dem, der ikke har fået deres ønsker opfyldt, angiver lidt over halvdelen, at de manglende kurser skyldes manglende tid. En beskriver det således i undersøgelsen: “Det største problem ved mere efteruddannelse er, at det er svært at finde tid til oven i alt det andet. Der er ikke noget af det andet arbejde, der forsvinder eller nedsættes”.
Hvis fritiden skal tages i brug, kan det også have konsekvenser, bemærker en anden: “Jeg arbejder allerede for meget gratis. Jeg vil derfor ikke byde mig selv eller min familie at øge arbejdsbyrden yderligere pga. efteruddannelse”.
En leder kommer med et bud på, hvad der skal til, for at efteruddannelse bliver en realistisk mulighed: “Organiseringen af efteruddannelse er alt for rigid og passer dårligt til min arbejdssituation. E-learning (evt. i virtuelle grupper) vil være lettere at indpasse”.
For to ud af fem skyldes fraværet af opkvalificering manglende ressourcer på arbejdspladsen. Som en skriver: “Efteruddannelse hænger nøje sammen med størrelsen på din arbejdsplads såvel som økonomien. På mindre arbejdspladser kan en uges “fravær” være meget besværligt, for slet ikke at tale om, hvad en uges deltagelse i et kursus vil koste”. En anden har en tilsvarende oplevelse: “Som ansat i en almennyttig forening/lille privat virksomhed mangler der steder at søge midler til kompetenceudvikling. Midlerne i virksomheden er begrænsede, og efterspørgslen blandt medarbejdere overstiger de midler, der er til rådighed, hvilket til tider kan skabe frustration”.
Blandt lederne synes hver tiende, at det er blevet lettere at få efteruddannelse, mens godt halvdelen oplever det uændret. Begge tal er noget lavere blandt menige medarbejdere.
Intet behov for efteruddannelse
Ikke alle ledere føler, de har brug for efteruddannelse, for halvdelen af dem, der ingen efteruddannelse har fået de seneste tre år, har slet ikke søgt om efteruddannelse. Nogle giver udtryk for, at de hele tiden udvikler sig gennem arbejdet, og at det derfor er unødvendigt at gå på kursus. Som en skriver:
“Som forsker er mit arbejde konstant videre- og efteruddannelse, så på det faglige område er der ikke behov for kurser”.
Andre har nærmest opgivet at søge på forhånd, fordi de ved, at der ikke bliver lyttet til deres ønsker: “I tidligere tider har jeg altid fået afslag, da jeg ville have kurser, selvom det står år på år i min MUS”.
Og så er der dem, der ikke ved, hvor de skal starte, fordi de i den grad trænger til efteruddannelse: “Jeg kan ikke vælge kategori, da der er meget, der kunne være relevant. Pointen er, at jeg trænger til faglige input af næsten enhver art”.
Som vigtigste årsag til at tage efteruddannelse angiver flertallet af lederne “ønsket om personlig udvikling”, herefter kommer “ønsket om at udvide min horisont generelt”, mens “ønsket om at gøre karriere” er henvist til en tredjeplads. Lederne er mere interesserede i personlig udvikling end andre, og de søger også oftere efteruddannelse med henblik på at fremme karrieren.
Tre ud af fire ledere svarer, at efteruddannelsen har givet dem nye tilgange til arbejdets udførelse, mens halvdelen har fået større arbejdsglæde. Dertil kommer, at snakken om efteruddannelse kan være med til at italesætte ønsker om fremtiden. Som en skriver kort og kontant til spørgsmålet om, hvilket udbytte efteruddannelsen har givet: “Åben dialog med chef om karriereudvikling”.
