Dansk Magisterforening

Jeg fandt min hylde

Maja Skov Vang
Del artikel:

Navn: Stefan Jul Gunnersen.
Alder: 35 år.
Job: Programmør (dotudvikler) hos Danmarks Statistik.
Uddannelse: Cand.comm. med sidefag i socialvidenskab fra RUC.
Efteruddannelse: Masteruddannelse på IT-Universitetet i interaktiv design og multimedie.

Hvorfor? Jeg var i en kommunikationsstilling som redaktør for Statistisk Årbog og havde været det i fire år. Men min interesse var inden for it og webdesign, og jeg havde en masse idéer i den retning. Den afdeling, der sad med programmering, anbefalede mig at tage en it-uddannelse, før vi rigtig kunne tale sammen. Tillidsrepræsentanten på mit job syntes, at jeg skulle tage en masteruddannelse på IT-Universitetet. Til medarbejderudviklingssamtalen med min chef var han meget positivt indstillet over for det, selvom det kostede et par timer om ugen på jobbet. Trekvart år senere begyndte jeg på uddannelsen.

Hvad fik du ud af det? Jeg fik meget mere ud af det, end jeg havde forventet. Jeg havde ellers aldrig haft den store tiltro til, at man kunne udvikle kompetencer på kurser. Men masteruddannelsen er årsagen til, at jeg er landet på den rette hylde. I dag får jeg lov til at brillere, og jeg er blevet den, man kommer til, når man har brug for hjælp. Jeg føler mig i langt højere grad som ekspert, end jeg gjorde tidligere. Jeg vil ikke sige, at min oprindelige uddannelse har været forkert, men jeg har fundet ud af, at min interesse rent fagligt i højere grad er for maskiner end for mennesker. Hvis jeg skulle tage en uddannelse i dag, havde jeg nok valgt at uddanne mig som datalog.

Læs hele temaet om efteruddannelse

}