Elendigt arbejdsmiljø på Metropol
For store arbejdsmængder, et enormt tidspres, uklare forventninger og upræcise rammer for arbejdet. Sådan karakteriseredes arbejdsmiljøet for et år siden på socialrådgiveruddannelsen på Metropol, og sådan ser det ifølge Arbejdstilsynet også ud i dag på læreruddannelsen samme sted. Metropol har levet uden en lokal arbejdstidsaftale siden januar 2012.
En ny rapport fra Arbejdstilsynet konkluderer, at et enormt tidspres, alt for store arbejdsmængder, uklare forventninger og upræcise rammer for arbejdet er ved at presse medarbejderne ud over kanten.
For kun et års tid siden var det socialrådgiveruddannelsen på Metropol, der var i Arbejdstilsynets søgelys, og ledelsen fik påbud om at rette op på vilkårene for de ansatte. Nu skriver den offentlige myndighed så bl.a., at arbejdet på læreruddannelsen indebærer “… en risiko for medarbejdernes fysiske og psykiske sundhed…”, og at “der ikke er overensstemmelse mellem undervisernes arbejdsopgaver og den tid, der er til rådighed til at udføre arbejdsopgaverne inden for arbejdstiden”.
Ledelsen har nu fået frist til midt i maj til at aflevere et gennemarbejdet bud på, hvordan man vil rette op på forholdene.
Arbejdstilsynets rapport er kommet Magisterbladet i hænde, netop som Metropols rektor Stefan Hermann er gået i brechen for KL, der kæmper for at få afskaffet folkeskolelærernes arbejdstidsregler. Stefan Hermann har i sin argumentation netop fremhævet de gode erfaringer fra Metropol, hvor han ensidigt opsagde arbejdstidsaftalen med sine ansatte 1. januar 2012. I slutningen af februar citeredes rektor blandt andet for at sige til kl.dk:
“De (lærerne, red.) bliver en del af et organisatorisk og fagligt fællesskab, der styrer efter kvalitet og opgaver, og ikke nidkært efter tid”.
Men det er netop effekten af en manglende arbejdstidsaftale, som nu udkrystalliserer sig i form af et elendigt arbejdsmiljø. Sådan lyder vurderingen fra holdet af arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter på Metropol. De har i en samlet udtalelse reageret, fordi de føler, at de bliver misbrugt i Stefan Hermanns mission, som de kalder det.
“Vi kan ikke genkende den version af virkeligheden, som Stefan Hermann ser som støtte for KL’s krav. Vi har tværtimod oplevet et forløb, hvor vi har talt for døvefo ører, selv om vi igen og igen har forsøgt at gøre ledelsen bekendt med situationens alvor, både på lokalt og centralt niveau”, forklarer Ida Lærke, der er lektor på sygeplejeuddannelsen og næstformand i HSU, hovedsamarbejdsudvalget på Metropol.
Følgerne af en manglende arbejdstidsaftale har været meget konkrete, pointerer Ida Lærke.
“Vores forberedelsestid er blevet halveret, og vi har ikke haft et ordentligt instrument til tidsregistrering af vores opgaver. Ledere, der ikke nødvendigvis har den fornødne indsigt, sidder i dag og forhandler individuelt med deres medarbejdere om opgaver og opgavernes omfang. Når signalet fra toppen er, at der skal presses mere undervisning ud af de ansatte, og vi samtidig selv er fleksible og gerne vil levere et godt stykke arbejde, så strækker mange sig langt, også længere end det er sundhedsmæssigt forsvarligt”, forklarer HSU’s næstformand på Metropol.
Bred repræsentation
Såvel Stefan Hermann som bestyrelsesformanden på Metropol, Rene Van Laer, har – efter at Arbejdstilsynets rapport er kommet frem – medgivet, at overgangen fra et system med fast forhandlede normer til et mere fleksibelt system er svær. Samtidig har begge peget på, at Arbejdstilsynets rapport kun er en stikprøve på situationen, fordi den kun “bl.a. baserer sig på én gruppesamtale med seks undervisere, udpeget af arbejdsmiljørepræsentanten” – citat fra Rene Van Laers indlæg i Politiken, 12. marts – og at rapportens afgørelse kun er et udkast.
Hans Beksgaard, der er formand for DM’s professionshøjskoleansatte, har læst flere arbejdstilsynsrapporter. Formelt set har rektor og bestyrelsesformand ret i, at afgørelsen ikke er endelig, siger Beksgaard.
“Men det faktum, at ledelsen skal bruge meget lang tid på at formulere sit respons på rapporten, rokker jo ikke ved Arbejdstilsynets vurdering af medarbejdernes forhold”, mener Hans Beksgaard.
Læreruddannelsens egen arbejdsmiljørepræsentant, Nicolai Munksby, tilbageviser ligeledes blankt, at de seks interviewede i rapporten ikke skulle være repræsentative for medarbejderne bredt.
“De seks er udvalgt af mig i samarbejde med uddannelsens andre tillidsfolk. Holdet er sammensat, så de netop repræsenterer køn, fagområder og stillinger bredt, og Arbejdstilsynets rapport tegner et fuldstændigt retvisende billede af, hvordan arbejdsvilkårene opleves af uddannelsens forskere og undervisere”, kommenterer Munksby.
Alle mand med frem
Stefan Hermann har ikke ønsket at blive interviewet til Magisterbladets historie. Han har i stedet henvist til Camilla Wang, der er dekan for Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet på Metropol.
Camilla Wang anerkender, at udviklingen af en ny læreruddannelse betyder, at medarbejderne skal gabe over store forandringer på ganske kort tid. Men der er ingen vej udenom, mener hun.
“Den arbejdstidsmodel, som hidtil har eksisteret på professionshøjskolerne, passer ikke længere til den opgave, vi skal løse, nemlig at lave uddannelse samtidig med at vi skal arbejde meget mere med praksis og forskning. Vi kan ikke længere lave langtidsplanlægning på samme måde som tidligere, for vi kan med kort varsel blive involveret i fx et inklusionsarbejde med Københavns Kommune eller et forskningsprojekt om it i de små klasser, hvor vi bare må springe til. Vores opgave er blevet mere kompleks, og jeg kan godt forstå, hvis medarbejderne oplever et pres i den forandring, vi er i, også fordi strategien på Metropol er at få alle mand med frem og tage del i de nye opgaver”, forklarer Camilla Wang.
Hvorvidt man på læreruddannelsen har lagt for hårdt fra land, så båden er i fare for at tippe, er for Camilla Wang ikke den vigtigste diskussion.
“Den vigtigste opgave, vi har som ledelse nu, er at fjerne den usikkerhed, som den nye arbejdsform har skabt blandt medarbejderne, og som vi nok hidtil har undervurderet. Men som ledelse har vi også skullet lære at håndtere en ny situation og opbygge et nyt forhold til medarbejderne, som vi ikke tidligere har haft tradition for”, siger hun.
