Efteruddannelse for egne penge
Som selvstændig eller freelancer betaler man selv for sin efteruddannelse, og det er en stor barriere, viser Magisterbladets undersøgelse. Det betyder, at kun få deltager i efteruddannelse.
Blandt de 67 procent, som ingen efteruddannelse har fået de seneste tre år, er det mest hyppige svar, at økonomien har fraholdt dem, fordi de selv skal betale, hvis de vil deltage i et kursus. Som en skriver i undersøgelsen: “Det er svært at prioritere efteruddannelse i en enkeltmandsvirksomhed i tider, hvor økonomien ikke er i top”. En anden skriver det helt kort og klart: “Som freelancer har jeg ikke råd til at betale”.
Samme oplevelse har Hans Stokholm Kjer, som er selvstændig med egen kommunikationsvirksomhed. Sidst Hans Stokholm Kjer fik efteruddannelse, var, da han var ansat i Ringkøbing Amt, som blev nedlagt i 2006. Siden har han været selvstændig og har i den tid ikke fået efteruddannelse af formel karakter. Det betyder på ingen måde, at han er gået i stå i forhold til faglig udvikling – blot, at han søger den i andre former end betalt efteruddannelse.
“Jeg læser rigtig meget, jeg har en mentor, som giver mig sparring, og jeg er med i flere netværk. Efteruddannelse er relevant for mig – fx diplomjournalistuddannelsen, men den og anden efteruddannelse, jeg ønsker, er for dyr og omfattende. Det er helt klart økonomien, der gør, at jeg ikke har været på efteruddannelse”.
Hans Stokholm Kjer har ingen tanker om at lukke sin butik ned, men den manglende efteruddannelse kan alligevel bekymre ham.
“Hvis jeg på et tidspunkt må dreje nøglen om, så har jeg ikke fået efteruddannelse i syv år, og det stiller mig måske ikke så godt”, siger han.
Betalte selv master
Også Ole Rahr, som er selvstændig inden for reklame og journalistik, kender til forhindringerne i forhold til at tage efteruddannelse, når man er sin egen herre. Han har dog taget en masteruddannelse, som han afsluttede i 2009, men det er til gengæld den eneste egentlige efteruddannelse, han har været på i sine 12-13 år som selvstændig. Uddannelsen betalte han selv.
“Det er helt klart priserne på efteruddannelse, der er en forhindring i forhold til at være selvstændig. Jeg har ikke noget problem med at sætte tid af til efteruddannelse, for som selvstændig kan jeg tilrettelægge mine opgaver, så jeg arbejder i weekenden og fritiden, men det meste efteruddannelse er dyrt”, siger Ole Rahr.
Blandt de freelancere og selvstændige, der har været på efteruddannelse, gælder det, at kurserne var rettet mod jobbet. De er altså ikke gået efter at læse idehistorie for at udvide horisonten eller nordisk litteratur af ren og skær lyst, men benhårdt efter det, de kan bruge i det daglige. Næsten alle angiver da også, at de i høj grad eller i nogen grad får brugt efteruddannelsen i deres arbejde.
Når de ser på, hvad de har fået ud af efteruddannelsen, så er det især nye opgaver og nye tilgange til arbejdets udførelse. En del har også fået større arbejdsglæde.
Nogle af kurserne er angivet som betalt af arbejdsgiver, og når det kun handler om selvstændige og freelancere, så tyder det på, at en hel del af kurserne er taget, før de pågældende åbnede virksomhed eller blev freelancere. Det tyder samtidig på, at tallet for, hvor meget efteruddannelse freelancere og selvstændige får, reelt kan være endnu lavere.
