Dansk Magisterforening

Efteruddannelse er i voldsomt fald

Af Martin Ejlertsen
Del artikel:

Den økonomiske krise får danske virksomheder til at bruge langt færre penge på efteruddannelse, viser analyse af kursusmarkedet. Det betyder ændret udbud, og flere kursusvirksomheder må lukke.

Krisen har fået danske virksomheder til at smække kassen i til efteruddannelse. Vi brugte således 3,7 milliarder kroner mindre på efteruddannelse i 2011 end i 2010. Det viser de seneste nøgletal fra analyseinstituttet Voxmeters årlige undersøgelse af det danske kursusmarked, der er den mest omfattende analyse af erhvervsrettet efteruddannelse i den offentlige og private sektor i Danmark. 

Udviklingen rammer især ansatte i den private sektor. Det estimeres således, at den private sektor i 2011 brugte omkring 4,7 milliarder kroner på kurser og efteruddannelse. Det er på niveau med 2003 og næsten en halvering i forhold til 2010, hvor forbruget lå på 8,3 milliarder kroner. 

I den offentlige sektor har man i 2011 brugt 100 millioner kroner mindre på efteruddannelse end i 2010. Dermed lander forbruget på estimeret 3,2 milliarder kroner. Samtidig lyder tilbagemeldingerne fra offentlige virksomheder på, at man forventer at bruge 2,1 milliarder kroner på efteruddannelse i 2012. Det er et fald på 1,1 milliarder kroner i forhold til 2011.
Ifølge analysedirektør i Voxmeter Anna Midtgaard Christensen skyldes den faldende omsætning inden for efteruddannelse og kursusområdet den internationale krise. 

“Vi kan se en stor sammenhæng mellem omsætningen inden for efteruddannelse og udviklingen i konjunkturerne. Når virksomhederne bliver presset, skærer man ned på kursusaktiviteterne”, siger hun. 

På nær for chefer og mellemledere i den offentlige sektor viser analysen et stort dyk inden for alle medarbejdergruppers deltagelse i efteruddannelse. Desuden ser man en stigning i antallet af virksomheder, der ikke har haft medarbejdere på kursus i det forgangne år.

Mærket af nedgangen
Ifølge den seneste opgørelse fra Eurostat i 2011 er Danmark dog stadig placeret i den absolutte europæiske top, når det kommer til befolkningens deltagelse i efteruddannelse. I den seneste opgørelse fra 2011 overgås Danmark kun af Schweiz, når de gælder personer med mellemlange og lange uddannelsers deltagelse i efteruddannelse. 

Der findes ingen konkrete tal på, hvor mange private kursusudbydere der findes på det danske efteruddannelsesmarked. Men Anna Midtgaard Christensen forklarer, at det danske marked for efteruddannelse generelt er mærket af den internationale krise. Der er sket et markant fald i brugen af kursusudbydere, og der er sket en ændring i prioriteringen. 

“Betydningen af prisen for kurset og muligheden for offentligt tilskud til kurset er blevet er meget vigtigt kriterium”, siger Anna Midtgaard Christensen og uddyber, at der også er sket et stort fald i deltagelse i kurser med international karakter og med flere overnatninger. 

“Man skruer ned for blusset og er tilbøjelig til at holde kurser i egne lokaler uden overnatning. Man tilbyder kaffe og wienerbrød i stedet for en stor middag. Desuden er kursusemner inden for især personlig udvikling faldet markant”, siger Anna Midtgaard Christensen.

Den negative udvikling på markedet for efteruddannelse har betydet, at flere udbydere har måttet lukke butikken. Det gælder blandt andet en af markedets tidligere store private udbydere Confex Danmark, som gik konkurs i februar måned.
Med omkring 9.000 kursister årligt var Confex Danmark indtil for ganske nylig en af de større udbydere på kursusområdet. Men den faldende omsætning på markedet ramte. I 2012 havde virksomheden blot 6.000 kursister, og i februar måned blev virksomheden lukket af de norske ejere. 

“Der er generelt blevet brugt langt færre penge på at kompetenceudvikle medarbejdere. Det er både i forhold til de rent faglige kompetencer, som er kritisk nødvendige for at udføre et fag, men også de mere bløde, motiverende og personlige udviklingselementer”, siger tidligere direktør i Confex Danmark Lars Sander Matjeka, som nu skal finde sig et nyt job. Han spår, at 2013 bliver et rent overlevelsesår for danske kursusvirksomheder. 

“Fra vores kunder hørte vi, at de reelt havde pengene til at kompetenceudvikle og uddanne medarbejderne, men de turde simpelthen ikke bruge dem af usikkerhed for fremtiden”, siger Lars Sander Matjeka og forklarer, at stramme budgetter har tvunget virksomhederne til at tænke nyt, når det gælder uddannelseskroner. I stedet for at sende tre medarbejdere på eksempelvis et åbent kursus i mindfulness så hyrer man en instruktør ind i virksomheden, så alle kan få glæde af det. Tiden er desuden en anden faktor, som nu dræber mange kursusvirksomheder. 

“Når folk tilmeldte sig kurser tilbage i 2008 og 2009, kunne de gøre det, i op til et halvt år før kurset startede. Siden midten af 2011 er tilmeldingerne kommet ganske få dage før kursets afholdelse, og det er naturligvis svært for en kursusbranche at have med at gøre, fordi det er svært at planlægge ud fra det”, siger Lars Sander Matjeka.

Gråzone
Der er de seneste år kommet en voksende gråzone på markedet, fordi nogle private udbydere lægger sig tæt op ad det offentlige udbud. Det forklarer vicedekan på Handelshøjskolen i København (CBS) Christian Tangkjær, som er ansvarlig for programmerne for efteruddannelse på CBS. Det gør det svært for uddannelsessøgende at skelne mellem et kursus og en højt kvalificerende masteruddannelse, fordi markedsføring gør det uigennemskueligt. 

“Også med eksempelvis masteruddannelserne og mastermarkedet er der en tendens til, at private udbydere i højere grad lægger sig op af de offentlige udbydere og de uddannelsestilbud, der per tradition har hørt til det formelle uddannelsessystem”, siger Christian Tangkjær.

Han mener, at afvejningen af kvalitet i indholdet på kurserne hos både private og offentlige udbydere først og fremmest er et spørgsmål om, hvilket behov den enkelte virksomhed eller kursist har. Det falder derfor tilbage på både private og offentlige udbydere ikke at være meget tydelige med, hvad det er, de tilbyder. 

“Det har faktisk konsekvenser, hvis man får en uddannelse, som måske ikke har den kvalitet, den burde have. Så kan man få oparbejdet en viden eller et metodekendskab, som ikke er tilstrækkeligt til at løse de udfordringer, man sidder med i sin virksomhed”, siger Christian Tangkjær og pointerer, at det faldende forbrug på efteruddannelser dog også har visse positive følger. 

“Efteruddannelse bliver mere strategisk. Når en virksomhed investerer x antal tusinde kroner i efteruddannelse, vil man gerne vide, hvad de går til. En øget dialog om det valg sikrer, at efteruddannelse ikke kun bliver medarbejderens strategi for kompetenceudvikling, men at virksomheden og medarbejderen mødes om at vælge det rigtige for begge parter”, siger Christian Tangkjær og understreger, at det omvendt også er kritisk, hvis kun en mindre del af virksomhedens ansatte får mulighed for at styrke deres kompetencer, som bidrager til at sikre virksomhedens forretningsudvikling.


Læs hele temaet om efteruddannelse

}