For store arbejdsmængder, et enormt tidspres, uklare forventninger og upræcise rammer for arbejdet. Sådan karakteriseredes arbejdsmiljøet for et år siden på socialrådgiveruddannelsen på Metropol, og sådan ser det ifølge Arbejdstilsynet også ud i dag på læreruddannelsen samme sted. Metropol har levet uden en lokal arbejdstidsaftale siden januar 2012.
Knap hvert andet medlem af DM har ikke været på efteruddannelse de seneste tre år, viser ny undersøgelse fra Magisterbladet. Få midler og højt arbejdspres er blandt de vigtigste forklaringer.
Den økonomiske krise får danske virksomheder til at bruge langt færre penge på efteruddannelse, viser analyse af kursusmarkedet. Det betyder ændret udbud, og flere kursusvirksomheder må lukke.
Idéen om, at også voksne kan sidde på skolebænken, har i Danmark næsten 200 år på bagen. Men hvor efteruddannelse i mange år handlede om at skabe lighed i samfundet, er det i dag et spørgsmål om vækst og konkurrenceevne.
Vi er glade for efteruddannelse og bruger det, vi lærer, i arbejdet. Men kan det også ses på virksomhedens resultater? Ja og nej. Økonomer har svært ved at måle en effekt, men virksomheder, der satser på at kompetenceudvikle medarbejderne, er også de mest innovative.
Som selvstændig eller freelancer betaler man selv for sin efteruddannelse, og det er en stor barriere, viser Magisterbladets undersøgelse. Det betyder, at kun få deltager i efteruddannelse.
Magistrene vil være ledere. Og har de allerede fået cheftitlen, så vil de have flere ledelsesværktøjer, mere teori og udvikle sig i rollen. Lederuddannelse i forskellige former er eftertragtet blandt magistrene, når de i den kommende tid skal vælge efteruddannelse.
Efteruddannelse var tidligere noget, man fik som et personligt klap på skulderen. Siden har arbejdsgiverne fundet ud af, at kompetenceudvikling kan være en gave til hele virksomheden, og at der findes andre muligheder end aftenskolekurser. Men måske er det individuelle fokus gledet for meget i baggrunden, siger ekspert.
HK/Privat foreslår, at fagforeningerne skal acceptere løntilbageholdenhed mod at få bedre efteruddannelsesmuligheder. Nej tak, lyder det fra DM’s medlemmer.
Fire ud af fem efteruddannelsesforløb fører ikke til forbedringer i virksomheder, viser den amerikanske professor Robert Brinkerhoffs anerkendte forskning. Han giver sin opskrift på succes.
Dansk Industri ønsker et tættere samspil mellem forskning og erhvervsliv. En opskrift kan være en mere offensiv brug af ErhvervsPhD’er i virksomhederne, mener foreningens forskningschef.
Med 25 år på bagen kender DM Efteruddannelse om nogen magistrenes arbejdsmarked. Og der er tydelige tendenser at spore. Magistre er udviklingsmennesker og drevet af både nysgerrighed og ønsker om merit, når de vælger efteruddannelse.
