“... så hvis du ikke ændrer i overskriften ..."

REDAKTØRENS KOMMENTAR

Københavns Kommune har udarbejdet en rapport om ligestilling blandt lederspirer i kommunen. Bestilt af Borgerrepræsentationen. Var det noget, I kunne tænke jer at skrive om?, lød spørgsmålet og opfordringen til Magisterbladet fra Københavns Kommune. Ingen navne skal nævnes i denne kommentar. Hvorfor giver sig selv, når du har læst denne kommentar til ende.

Det kunne være interessant, var vores kommentar, bl.a. fordi netop ligestilling er en af denne fagforenings kernesager. Vi fik rapporten og et af kommunen selv udarbejdet kort resumé med de væsentligste konklusioner på den. “Skjorternes herredømme” hed resuméet.

Det var oplagt og relevant at citere fra dette resumé. Ud over naturligvis at indhente kommentarer fra relevante personer i kommunen. Det sidste afsnit i kommunes eget resumé hedder:

“Er talentet ligeligt fordelt og adgangen til uddannelse ligeså, er der kun én forklaring på diskrepansen mellem andelen af kvindelige akademikere og andelen af kvindelige ledere, nemlig kønsdiskrimination i Københavns Kommune. Den er sandsynligvis utilsigtet, skyldes manglende viden og opmærksomhed, men uanset hvad er den uacceptabel. Derfor må der handles på denne rapports klare resultater”.

Flot skrevet og erkendt. Og oplagt for Magisterbladet at skrive om, hvordan kommunen ville komme uvæsenet til livs. Men så langt rakte kommunesn åbenhed dog ikke.

I artiklen inde i bladet (side 28-31) citerer vi konklusionen ovenfor. Dog tilføjer vi ordet “utilsigtet” for at være loyal over for formuleringen “manglende viden og opmærksomhed”. Det var åbenbart for meget for kommunen at få sin egen konklusion offentliggjort, hvorfor man forlangte den taget ud af artiklen. I mailen hed det: “… så hvis du ikke ændrer i overskriften og et par andre tekster, får jeg slet ikke lov at udtale mig”. Vi måtte altså vælge mellem at skrive artiklen uden kommentarer fra kommunen eller helt at droppe den. Valget var ikke svært. Vi skrev til kommunen: “Magisterbladet hverken kan eller vil give chefer i Københavns Kommune ret til at redigere vores artikler”. Vi lever ikke længere i kancelliernes tid.

I øvrigt har vi interviewet to kvindelige chefer fra kommunen til artiklen. De gør kun kommunen ære. Hvad er der at være så bange for?