Dansk Magisterforening

Minister på turné med løftebrud

Lasse Højsgaard
Del artikel:

Der var som forventet modvind til Morten Østergaard, da han skulle forklare AU-studerende, hvorfor deres SU skulle forringes. Men en lille overraskelse tog brodden af den værste kritik.

“Nu kommer han. Blæs i fløjterne!”

Der var lagt i kakkelovnen til en varm velkomst for uddannelsesminister Morten Østergaard, da han mandag den 18. februar kom til Aarhus Universitet i noget, der godt kunne karakteriseres som en mission impossible. I tasken havde han et papir, hvorpå der stod, at regeringen vil forringe de studerendes SU-vilkår – stik imod de løfter, han selv havde afgivet for godt et år siden. Nu skulle han ansigt til ansigt forsøge at overbevise de studerende om, at mindre SU er til deres eget bedste.

De studerende var da heller ikke til sinds at lade sig besnakke, og skulle Morten Østergaard have troet andet, var det i så fald kun, til han steg ud af ministerbilen ved Stakladen på Aarhus Universitet, hvor tv-journalisterne allerede stod klar til at få de første kommentarer. For inde fra selve bygningen lød en velarrangeret pibekoncert fra fløjter og improviserede blæseinstrumenter, og på ministerens vej ind i den store sal blev han mødt af en hob af studerende med tyvemasker og skilte med tekster som “Skal uddannelse være en risiko?” og “Du lovede ...”.

Skulle hyles ud
Ingen tvivl om at Morten Østergaard i bogstavelig forstand skulle hyles ud af den, inden han gik på podiet her på det universitet, hvor han selv tog sin uddannelse for ikke så mange år siden, og på hvis SU-kontor han selv sad og tog imod ansøgninger om ekstraklip, når studiekammeraternes tidsplan – som det også skete for ham selv – ikke holdt gennem hele studiet.

Måske var det ironien i denne situation, der slog ministeren, eller måske var det den fantasifulde protestaktion fra de studerende, han reagerede på. I al fald gled der et lille, undertrykt smil over Østergaard, da han skred igennem forhallen akkompagneret af studenternes fløjter.

Eller måske smilede han ved tanken om den overraskelse, han havde forberedt. For sådan en lå der i tasken.

Dimittender er for gamle
“Vi har ikke haft så meget pressedækning på universitet, siden kronprins Frederik blev kandidat”, fortalte en fornøjet AU-pressechef. Aarhus Universitet havde naturligvis grebet muligheden i luften, da ministeren bad om lov til at komme og fortælle om SU-reformen, og der var dækket op til paneldebat med repræsentanter fra tre studenterorganisationer, universitetets egen rektor Lauritz Holm-Nielsen og Politikens uddannelsesredaktør Jakob Fuglsang som ordstyrer.

Lauritz Holm-Nielsen fik lov til at indlede, og han havde muligvis fået lov til at smuglæse ministerens oplæg. I hvert fald kom han hurtigt ind på et af de punkter, Morten Østergaard senere tog op, nemlig at uddannelsessystemet skal være hurtigere og mere smidigt omkring uddannelsesskift og meritoverførsler.

Og så var det, at ministeren med sans for sproglig ironi takkede for den varme velkomst, han havde fået. Han slog også fast, at han faktisk havde glædet sig til dette møde.

Når SU’en skal ændres, er der to grunde, forklarede Østergaard. Riget fattes penge, der skal bruges til en såkaldt vækstpakke. Og så er danske studerende alt for gamle, når de bliver færdige. Dels fordi de går sent i gang, dels fordi de ofte bliver forsinkede.

“Vi kommer til at stille flere krav til jer”, lød det lettere faretruende fra ministeren, som fulgte op med at slå fast, at den frie mulighed for at framelde sig eksamener, selvom man har fulgt undervisningen, er for lempelig. Slut med det. Og forsinkelserne skal der også gøres noget ved. Nu skal grænsen hedde 6 måneder, før SU-kassen smækkes i, hvor det hidtil har været 12.

Overraskelse i tasken
Endelig kom det sjette SU-år – fjumreåret – på bordet, og her var det altså, at ministeren halede sin overraskelse op af tasken.
“Det berømte sjette SU-år vil vi også ændre på, men vi fjerner det ikke bare med et pennestrøg. Ændringen vil kun gælde dem, der bruger mere end 2 år mellem deres ungdomsuddannelse og videregående uddannelse”, sagde ministeren.

Det var altså Østergaards overraskelse. Frem til denne dag havde det nærmest været en offentlig hemmelighed, at det sjette SU-år ville ryge. Nu sad han og fortalte, at det kun kommer til at gælde for en mindre del af SU-modtagerne.

Nede i salen, ved siden af Magisterbladets reporter, sad formanden for DM Studerende Katrine Kier Nielsen og vidste ikke helt, om hun skulle le eller græde over ministerens lille spin-trick. 

“De snakkede jo selv om, at det sjette år var i spil. Interessant at de har valgt at melde hårdt ud, og så er det slet ikke så slemt”, funderede hun, mens Morten Østergaard bedyrede, at han bestemt står ved sine tidligere ord om, at SU-systemet er en succes.

Ingen forsinkelse, ingen problemer
“Begge mine forældre var begge ti år om at uddanne sig, fordi de måtte arbejde så meget ved siden af. Jeg tvivler på præmissen om, at man komme hurtigere gennem studiet, fordi man får færre penge”, lød det fra en studerende i salen, da ordet blev givet frit. 

Et spørgsmål, Morten Østergaard utvivlsomt var forberedt på.

“Hvis vi lykkes med at undgå forsinkelserne, så er der jo ingen, der får færre penge. Spørgsmålet er, om vi skal acceptere, at folk bliver forsinkede”, sagde han. En lille argumentatorisk finte, som ministeren flere gange vendte tilbage til: Reformen er til for at mindske forsinkelser, ergo går man ind for forsinkelser, hvis man kritiserer reformen.

Den høje dimittendalder i Danmark er utvivlsomt skidt i det nationaløkonomiske regnestykke. Men spørgsmålet er også, om det altid er optimalt at skubbe folk i gang med en universitetsuddannelse så hurtigt som muligt. Den problemstilling blev rejst flere gange i debatten.

“I skaber en gulerod for at starte hurtigt. Men for den, der allerede har været ude nogle år, bliver det mindre attraktivt overhovedet at starte”, lød en kritik. 

Det kunne dog ikke bekymre ministeren.

“Man må så overveje, hvor mange sabbatår man har lyst til at tage. Jeg tror ikke, at det her er nok til at afskrække folk fra at tage en uddannelse”, sagde Østergaard.

Minister med Pinocchio-næse
Det skulle han naturligvis sige. For den store radikale masterplan – som Østergaard refererede til flere gange – er en generation, hvor 60 procent får en videregående uddannelse. Og så kan det jo ikke hedde sig, at man lægger hindringer ud for de måske-egnede.

Derfor ville Østergaard heller ikke godtage den præmis, Allan Vesterlund, der sad i panelet på vegne af Danske Studerendes Fællesråd, stillede op om en social slagside, fordi det i forvejen er børn fra såkaldt uddannelsesfremmede hjem, der er mest bekymrede for den økonomiske risiko ved at tage en lang uddannelse – en risiko, der nu bliver større.

“Det er en myte, at dem med akademikerforældre har lettest gang gennem universitetet. Se bare på Aalborg Universitet. De optager flest fra ikke-akademikerhjem, men har en lav gennemførelsestid”, sagde Østergaard.

En eftermiddag, der var startet med larm og rabalder, tonede lige så stille ud. Som Katrine Kier Nielsen bemærkede, tog det nok brodden af kritikken, at det sjette SU-år alligevel ikke bliver endegyldigt sløjfet. Og det var da også en afslappet Morten Østergaard, der bagefter kunne tage sig tid til en snak med Katrine og andre studerende samt de mange journalister, der var til stede.

Men de flyvesedler, der efter mødet lå spredt omkring i salen, mens pedellen samlede stolene sammen, var ikke blevet afkræftet. Her så man en karikatur af uddannelsesministeren med en lang Pinocchio-næse. Han sagde, at han ikke ville røre ved SU’en. Nu gjorde han det alligevel.

}