Dansk Magisterforening

Lang vej til kønsbalance på chefgangen

Af Pernille Siegumfeldt
Del artikel:

En rapport om ligestilling blandt lederspirer i Københavns Kommune peger på én forklaring på diskrepansen mellem andelen af kvindelige akademikere og andelen af kvindelige ledere på Danmarks største arbejdsplads. Den hedder utilsigtet kønsdiskrimination.

Kvinder er for langsomme til at træffe beslutninger, de er for procesorienterede og for ordentlige. De mangler politisk tæft, savner robusthed og har svært ved at agere i en arbejdspladskultur, der fejrer sine sejre og putter med sine fejl.

Kønnet kan stadig være den uoverstigelige barriere, der forhindrer kvinder i at komme til tops på Danmarks største arbejdsplads, Københavns Kommune. 

Sådan tegnes billedet i en rapport om ligestilling blandt lederspirer i kommunen, bestilt af Borgerrepræsentationen og baseret på spørgeskemaer og en række kvalitative interviews med både mandlige og kvindelige ledere i tre af kommunens forvaltninger.

Det er formentlig såvel utilsigtet som begrundet i manglende viden og opmærksomhed, men kvinderne ramler ikke desto mindre ind i en række kønnede fordomme, der forhindrer dem i at have lige karrieremuligheder med mændene på arbejdspladsen. Anden forklaring er svær at finde på, hvorfor en arbejdsplads, hvor næsten 70 procent er hunkøn, tilsyneladende har vanskeligt ved at finde ledertalenter i egne rækker, men foretrækker at finde nye kandidater til topposterne, fx i finanssektoren.  

Kvinderne i rapporten beskriver, hvordan de føler, at de er oppe imod en kultur, der forveksler frækhed med handlekraft og politisk tæft samt sætter hurtig eksekvering over refleksion, ordentlighed og en mere procesorienteret lederstil. Visse mandlige direktører fortæller i rapporten, at de oplever kvinderne som mere skrøbelige. De har ikke den robusthed, som et lederjob kræver, mener mændene. Og de opfatter det som svagheder, når kvinder viser følelser og er åbne, også hvis de begår fejl.

Ud med rygmarvsreaktioner
De kønsbetonede opfattelser betyder, at kvinderne står over for første forskelsbehandling allerede ved ansættelsessamtalen. For når det er mænd, der sidder i de tungeste positioner i ansættelsesudvalget, og de først og fremmest følger deres mavefornemmelse, så går de efter kvaliteter, de kan genkende fra sig selv. Som en mandlig leder formulerer det: “Og det er jo den samme egenskab, der gør, at jeg er ret sikker på, når vi skal sige nej til en kandidat – det er lige præcis, når man kan mærke eller ikke kan mærke, hvad det er, der sker her”.

Behovet blandt direktører og chefer for til en jobsamtale at kunne spejle egne holdninger, værdier, interesser og reaktionsmønstre i kandidaterne til en lederstilling, kommer på den måde til at stå i vejen for en større mangfoldighed i ledelseslaget.

Også rekrutteringsfasen til lederposter højere oppe i kommunehierarkiet former sig ofte forskelligt, afhængig af om lederaspiranterne er kvinder eller mænd. Kvinderne bliver fx kun sjældent opfordret til at søge opad, mens det ofte sker for mændene. 

Egentlig er konklusionerne i Københavns Kommunes ligestillingsrapport ikke så overraskende. De tendenser, som tegner sig i de tre forvaltninger, kendes også fra andre forskningsarbejder og fra arbejdspladser og organisationer i både privat og offentligt regi. 

Problemerne med en skæv kønsbalance på chefgangene i Københavns Kommune var større, da undersøgelsen blev sat i gang. Antallet af kvindelige chefer under direktørniveau var gået tilbage, til trods for at antallet af stillinger besat med kvindelige akademikere voksede støt. Siden har kommunen nået sit mål om at have en 40 procents andel af kvinder i lederstillinger, men der er store udsving i kønsfordelingen fra forvaltning til forvaltning. 

Borgerrepræsentationen i København håber at få held til at skubbe til et opgør med kønnede rygmarvsreaktioner og til det, som går under prædikatet “utilsigtet diskrimination” i kommunens ansættelsesprocesser. Også ligestillingsminister Manu Sareen mener, at hovedstaden bør være en naturlig frontløber, når det gælder om at få ressourcer og ledertalent hos både mænd og kvinder i spil.

}