Aarhus- studerende vil have trimestre
Mindre frafald og hurtigere gennemførelsestider var målet, da Naturvidenskab på Aarhus Universitet droppede studieårets to semestre til fordel for fire kvarterer og mindre ferie. Men effekten er uklar, og de studerende foreslår nu, at man går over til trimestre.
Der skulle tages hånd om studerende, der kom bagud med studierne. Mere struktur og faste rammer blev set som løsningen. For selvom et helt års ophobet viden for mange studerende godt kan omsættes til resultater under to intensive eksamensperioder, var det samtidig erfaringen, at alt for mange havde svært ved at honorere semesterstrukturens krav til stor selvdisciplin. Resultatet var forsinkelser og frafald, ligesom ledelsen også mistænkte strukturen for på forhånd at skræmme potentielle studerende fra at søge om optagelse.
Løsningen blev at skære de daværende to semestre over i fire kvarterer. Det betyder, at studieåret ved de naturvidenskabelige fag på Aarhus Universitet er inddelt i fire perioder, som begynder med syv ugers undervisning efterfulgt af en treugers eksamensperiode efterfulgt af syv ugers undervisning, tre uger med eksaminer og så fremdeles. Strukturen indebærer, at sommerferien er afkortet med to uger.
Selvom ordningen ikke betyder flere undervisningstimer end tidligere, indebærer kvartererne, at de studerende er aktiveret flere uger om året end under semesterstrukturen, og det er “sværere” at komme bagefter, siger fakultetets uddannelseschef Kim Kusk Mortensen.
Han mener, at ordningen har haft en positiv effekt på gennemførelseshastigheden.
“Jeg synes godt, man kan se en effekt. Men det er svært at se, om det er den eneste forklaring, for vi har gjort meget andet også”, siger han, med henvisning til at fakultetet fx har indført samtaler med studerende, der kommer bagefter.
Presset er konstant, det samme er stressen
Alligevel er ordningen ikke en ubetinget succes, understreger Kim Kusk Mortensen.
“Vi ved, at det stresser de studerende. De skal hele tiden i gang med noget, som de lige om lidt skal til eksamen i. Så i princippet er de hele tiden i en fase, hvor de forbereder sig til eksamen”.
Ifølge Kim Kusk Mortensen er der ved fakultetet for nylig lavet en undersøgelse af ordningens effekt, som han dog ikke vil udlevere til Magisterbladet, med henvisning til at der er tale om en “intern” undersøgelse.
Hjalte Kiefer, studerende og næstformand for studienævnet ved Science, har ikke hørt om undersøgelsen, men henviser til, at den seneste studiemiljøundersøgelse viser, at kvartersordningen stresser de studerende relativt meget hele året. Stressniveauet i relation til semesterstrukturen er omvendt meget højt i eksamensperioder og også væsentligt højere end for kvartersstrukturen, men til gengæld meget lavt mellem eksamenerne.
Hjalte Kiefer har derfor sammen med studerende fra Fysik foreslået en helt tredje ordning: trimestre.
“Idéen er et kompromis mellem de to yderpunkter, altså tre perioder frem for fire eller to. Vi, der er på kvartersordningen, ved, at der er meget kort tid mellem kurserne. Ved at øge undervisningsperioden fra syv til ti uger får man mere tid til fordybelse, men dog kortere undervisningsperioder end på et semester”, siger Hjalte Kiefer, der understreger, at den foreslåede model ikke giver kortere sommerferier end kvartersordningen, men derimod giver bedre mulighed for at afholde påske- og juleferie.
