Dansk Magisterforening

“Vi har ikke råd …” – om museerne og lønnen

Erik Alstrup
Del artikel:

KOMMENTAR

“Klassens duks” lyder overskriften på en af de artikler (se siderne 28-37), som beskæftiger sig med reaktionen på den museumslov, der med ét slag har gjort de statsanerkendte museer til forskningsinstitutioner. Og sandt er det, at Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg med sit Center for Maritime og Regionale Studier kan henvise til ansættelsesforhold, der er usædvanlige på området. Vil man forske, er kravet ved ansættelsen, at man har ph.d.-graden med i tasken, og efter typisk tre år indstiller man sig til en bedømmelse, der giver adgang til at kalde sig seniorforsker. Og så tikker der årligt 90.000 kr. ind på lønkontoen, vel at mærke ud over basislønnen og uden pensionsbidrag. Det er der ikke mange andre museumsinspektører, der kan fornøje sig ved. Kun nogle af de største statslige museer som fx Nationalmuseet kender til tillæg i den størrelsesorden.

Tværtimod – de statsanerkendte museer må slet og ret karakteriseres som et lavtlønsområde. Her ruttes ikke med lønkronerne. Ganske mange magistre har kun basislønnen at holde sig oven vande med, og dukker der endelig tillæg op i farvandet, taler man sjældent om mere end en 20-30.000 kr. årligt. Men ikke på én gang – der kan gå flere år, inden man henter det beløb hjem. Få er de, som når videre. De er faktisk svære at få øje på blandt de omkring 850 historikere, etnologer, folklorister, antropologer, kunsthistorikere og arkæologer, der sørger for, at natur- og kulturarven bevares.

DM har haft svært ved at ændre på tingenes tilstand. Ledelserne vægrer sig og peger på, at økonomien er stram, at de kommunale tilskud er vigende, og at det er vanskeligt at fange de statslige og de private kassers opmærksomhed. Når tillidsrepræsentanterne og DM’s sekretariat melder sig med forslag til tillæg, vises de undertiden vintervejen, i nogle tilfælde endda med bemærkninger om, at hvis der skal uddeles goder til nogle, så må andre sige farvel.

Med de ændrede vilkår mener DM, at tiden er kommet til at gå mere systematisk til værks, ganske som DM’s overordnede lønpolitik lægger op til. Hvad der bør gælde i nord og øst, bør også gælde i vest og syd. Og hvad der bør gælde for Helle, bør også gælde for Jens. Når arbejdsopgaverne er lig hinanden, bør lønnen også være det, uanset om man er ansat på det ene eller det andet museum. DM går efter sammenlignelighed, men også objektivitet og gennemskuelighed. Og så skal tillægsdannelsen være til at administrere.

Disse retningslinjer er de færreste uenige i. Men de skal jo udmøntes i nogle kronebeløb, og beløbene skal forbindes med nogle stillinger, kvalifikationer og funktioner. Hvordan skulle det ske?

Engang i 2010 tiltrådte Vivi Lena Andersen som ny tillidsrepræsentant på Københavns Museum, energisk, dygtig og forudseende. Med støtte fra kollegerne og efter forhandlinger med ledelsen kunne Vivi Lena Andersen sammen med ledelsen underskrive en forhåndsaftale, der omfattede alle magistre og skabte orden i den måde, hvorefter tillæg og engangsvederlag ydes. I aftalen indgår også en bestemmelse, der angår forskningsfrihed, som kan komme på tale i op til et halvt år.
Det er i betydeligt omfang denne forhåndsaftale, der ligger til grund for DM’s standpunkter vedrørende løndannelsen på de statsanerkendte museer. Standpunkterne er altså forankret i virkeligheden, hvad der naturligvis er en væsentlig pointe. Det vil være svært for ledelserne – og for museumsbestyrelserne – rundt omkring i landet at underbyde, hvad man tilbyder i København og andetsteds.

DM’s tillægspolitik kan findes på www.dm.dk under menupunktet “Løn og ansættelse”, hvor man skal klikke sig videre til de statsanerkendte museer. Da museerne følger enten den statslige eller den kommunale overenskomst, skal man være opmærksom på, hvilken overenskomst man er omfattet af. Nogle museer er dog ikke omfattet af en overenskomst.

Her skal jeg blot nævne nogle få eksempler på, hvilke tillæg vi sigter på. Som museumsinspektør er mindstemålet 43.200 kr. årligt i aktuelt beløb, således som det også gælder for feltledere og arkivarer. Kan man som feltarkæolog, konservator eller anden AC-medarbejder pege på dokumenterede erhvervsfaglige kvalifikationer, der er opnået efter BA- eller BS-graden, udmønter disse kvalifikationer også mindre tillægsbeløb. Det er her væsentligt for DM at understrege, at man skal kunne se, at lønnen udvikler sig. Vi finder derfor, at når man har et års relevant erhvervserfaring, så falder der et tillæg på mindst 19.000 kr. Ph.d.-graden eller tilsvarende kvalifikationer har vi takseret til mindst 38.000 kr.

}