Museer og forskning
REDAKTØRENS KOMMENTAR
Forsiden af dette nummer af Magisterbladet er et interiør fra Silkeborg Museum: stue fra 1800-tallet. Alt ånder harmoni, tryghed og uforanderlighed. Jordbærrene med fløden kan spises i tavs samdrægtighed. Egentlig er det et misvisende billede som illustration til vores lille tema om museer og forskning, hvor man ikke kan sige, at der i miljøet er overvejende fælles fodslag om det hensigtsmæssige i den nye museumslovs krav til museumsforskningen og finansieringen af den. Men forsidebilledet demonstrerer alligevel på sin vis den pointe, Søren Harnow, næstformand for Det Frie Forskningsråd for Forskning og Kommunikation, udtrykker:
“Museerne arbejder med forholdsvis konkrete ting og genstande, og forskningen ved museerne har af samme grund en forholdsvis konkret vinkel. (…) Der er måske en generel tendens til, at ansøgningerne fra museerne er relativt usofistikerede”.
Et andet medlem af Rådet, historieprofessor Bjørn Poulsen, supplerer således: “Museerne tager ofte udgangspunkt i et bestemt materiale – hvad der er fuldt legitimt – men det kan kollidere med vores betoning af, at forskningen skal være drevet af forskningsspørgsmål frem for at udspringe af et bestemt kildemateriale”. Det har bl.a. betydet, at Kulturstyrelsen er begyndt at irettesætte museer, der ikke i tilstrækkelig grad arbejder i overensstemmelse med det almene forskningsbegreb.
I artiklerne på siderne 28-37 har vi gjort en række nedslag på nogle museer for at beskrive deres forskning. Hvordan håndterer de deres forskningsaktiviteter sammenholdt med museernes andre opgaver som fx udstillingsvirksomhed, formidling og daglig drift? Det synes jo at gå fortræffeligt. Er det i virkeligheden mere et spørgsmål om ressourcer end om de ansattes kvalifikationer, når det kniber med forskningen på nogle museer? Ernst Jonas Bencard, forsker ved Thorvaldsens Museum, er ikke i tvivl: “Den egentlige udfordring for forskningen ved museerne er tid. Giv museerne mere tid, så skal man nok få mere og bedre forskning. (…) Langt de fleste steder står forskningen sidst i arbejdskøen. Tiden bliver slugt af udstillinger, formidling, arrangementer og administration. Selv nok så mange ph.d.-grader løser ikke det problem”.Vi håber, at vi med artiklerne bidrager til at kvalificere debatten og holdningerne om dette vigtige kulturelle emne.
