Hvad dælen nøler I efter?

Regeringen havde som en af mærkesagerne i regeringsgrundlaget, at der skulle reserveres op til tre måneder af barselsorloven til fædrene. Men selv om statsministeren til sine udenlandske kolleger har meldt ud, at den danske regering er gået “reformamok”, tøver regeringen med at fremsætte det forslag, der skal omsætte mærkesagen om øremærket barsel til en lovfæstet ret. Fra regeringskontorerne forlyder det nu, at det tidligst fremsættes efter sommer.

Regeringen har i første omgang valgt at nedsætte et udvalg, der skal undersøge konsekvenserne af at øremærke en del af barselsorloven til faderen. Men det er unægtelig svært at se behovet for at indsamle mere viden på dette område. Vi har masser af forskningsbaseret viden om effekten, og tallene fra de nordiske lande taler deres tydelige sprog. I Island har det vist sig, at mændene tager præcis så meget barsel, som der er øremærket til dem i lovgivningen, og der er et stadig stigende antal mænd, der tager barsel. Lovgivningen har med andre ord været med til at ændre vaner og kultur på arbejdspladserne. Svenske mænd står for en fjerdedel af barslen, og islandske mænd for en tredjedel, mens de danske mænd kun tegner sig for beskedne syv procent. Det vil lovgivning helt sikkert kunne ændre på, for der er ikke noget, der tyder på, at danske mænd skulle skille sig ud fra deres nordiske kolleger på det felt, hvis rammerne er de samme. 

Vi må regne med, at regeringens manglende amokløb imod indførelse af øremærket barsel til faderen skyldes, at lovforslaget skal formuleres så hensigtsmæssigt som overhovedet muligt, og at udvalget skal legitimere den øremærkede barsel til fædre over for en bredere kreds. For det har været mit klare indtryk, at beskæftigelsesministeren rent faktisk mener, at en øremærkning af barsel til fædre er sundt for ligestillingen i Danmark, og at en mere lige adgang til barselsorlov for begge forældre også er et spørgsmål om demokrati. Det vil være ubærligt og for sølle, hvis udsættelsen skyldes, at regeringen har ombestemt sig, men det kan jeg nu heller ikke forestille mig.

Hvis ikke vi ser handling på dette område, vil det fortsat være svært for mange fædre at overbevise deres arbejdsgiver om, at de skal have barsel, når det ikke er en ret, men blot en mulighed. Og for kvinderne vil det fortsat betyde, at de vil halte bagefter på lønnen, fordi vi ser en direkte sammenhæng mellem kvinders barsel og løn. 

DM har fremsat krav om tre måneders øremærket barsel til faderen ved de offentlige overenskomster, og det satser vi fortsat på. Men det er næppe realistisk at tro, at vi kan nå op på 12 uger i ét hug, og slet ikke på nuværende tidspunkt, hvor der er lagt op til en meget smal økonomisk ramme ved de igangværende forhandlinger. Og samtidig bør retten til 12 ugers øremærket barsel også gælde privatansatte, så lovgivning er så absolut det bedste middel. 

Så kære regering: Det haster med at fremsætte et lovforslag, der langt om længe kan slå fast, at et moderne demokrati blandt andet er kendetegnet ved, at både kvinder og mænd har ret til barselsorlov.