Det' mit job: Jesper Asp

Det er en bred palet af opgaver. Administrationen er ikke så stor, så jeg har mange generalistopgaver. Jeg blev ansat som informationsmedarbejder, men jeg kunne hurtigt se, at der var meget mere at tage hånd om, så jeg har sidenhen omdøbt min titel til kommunikatør, fordi det bedre dækker bredden i mit job, og fordi det er en mere aktiv titel end informationsmedarbejder. Mine opgaver er i hovedtræk intern og ekstern kommunikation, markedsføring, pr, afrapportering, sociale medier, internet og dokumentation, og så er jeg husfotograf. Jeg definerer mange af mine opgaver selv, mens andre hænger sammen med samfundsudviklingen – fx synlighed på de sociale medier og dokumentationsopgaver i form af akkreditering.

Du var den første akademiker på ­arbejdspladsen. Hvordan var det?

Det var en meget positiv oplevelse at blive budt indenfor og få lov til at bidrage med det, jeg kan. Mine kolleger i administrationen var dengang primært HK’ere, men i dag er vi fire akademikere i administrationen. I hele huset er der mange forskellige faggrupper. Ikke mindst underviserne, der oftest har en baggrund som konservatorieuddannede eller udøvende musikere, udgør en stor gruppe. Her kommer tværfagligheden rigtig godt i spil, for med kravene om akkreditering skal de værdier, der ligger implicit i institutionen, pludselig ned på skrift på en halv­akademisk måde. De bløde værdier i kunsten skal måles og vejes, og det er ikke længere nok at vide, at kvaliteten er i orden. Her kan jeg i kraft af min baggrund og uddannelse bidrage.

Hvad har været din største ­succesoplevelse i jobbet?

Overordnet har det været at bevise mit værd. Konservatorierne i Odense og Esbjerg og Skuespillerskolen i Odense fusionerede i 2010, og jeg stod for kommunikationen. Der kan opstå meget usikkerhed i sådan en proces, for der skal skabes en ny identitet og et fælles “vi”, men jeg synes, det lykkedes rigtig godt, og det var spændende at være med til at tegne billedet af den nye institution. Det er lykkedes at bygge bro til de kunstneriske medarbejdere.

Du bor på Fanø og arbejder i Esbjerg. Hvorfor?
Min kone og jeg læste begge i Aarhus, og da vi var færdige, kunne vi se, at vores studiekammerater nærmest kun søgte job i nærheden af Aarhus. Vi besluttede i stedet at søge i hele landet, og den af os, der først fik job, skulle definere, hvor vi slog os ned. Min kone er præst, og vi søgte con amore efter spændende jobindhold og at arbejde for noget, vi kunne stå inde for. Til gengæld var vi parate til at flytte langt efter jobbet. Jeg ville rigtig gerne arbejde med kunst, kultur og uddannelse, og det lykkedes med jobbet på konservatoriet i Esbjerg. Fanø valgte vi på grund af dens natur og kulturliv. Jeg anser den egentlig bare for at være en forstad til Esbjerg, for der er kun 12 minutter med færgen. Og så er det mentalt rart at have vand mellem job og hjem.

I serien DET’ MIT JOB tegner vi et portræt af et DM-medlem, der har et job – eller måske lige har fået et – som han/hun gerne vil fortælle om. Hvad er et godt job? Og hvorfor? Hvilke planer har man med sin karriere? Hvilke muligheder er der for faglig og personlig udvikling? Hvad vejer tungest i valg af job og karriere?
Måske kan det inspirere andre til at gå nye veje, hvad angår job og karriere, og til at reflektere over uprøvede muligheder.
Send en mail til magisterbladet@dm.dk med en kort ­omtale af dig selv, din uddannelse og dit job.