Dansk Magisterforening

Privatansatte fører på løn

Lisbeth Ammitzbøll
Del artikel:

DM’s privatansatte medlemmer har lagt sig i front med en samlet lønstigning på over 4 %. Nu er deres månedsløn i gennemsnit højere end blandt fagfællerne i statens tjeneste.

Fremgang på alle fronter. Sådan lyder summen af årets løntal på det private område.
I gennemsnit er lønnen steget med 4,4 % for DM’s medlemmer i finanssektor, industri, ngo’er, it-firmaer, biokemiske virksomheder, reklamevirksomheder, forlag og kulturliv.
Dermed præsterer DM’s privatansatte årets højeste lønstigning blandt alle DM’s medlemmer, og ikke nok med det: Privatansattes gennemsnitsløn på 47.100 kroner inklusive pension rækker også til en samlet førsteplads foran DM-medlemmer i stat, regioner og kommuner.

Fremgangen glæder formanden for DM Privats lønudvalg, Poul Kattler:
“Arbejdsgiverne påskønner DM’ernes kompetencer. Der er ikke tilsvarende fremgang på andre dele af det akademiske arbejdsmarked, så ledelserne anerkender åbenbart den indsats, DM’s medlemmer yder i en periode, hvor økonomien samlet set har været under pres i rigtig mange virksomheder. Det er også værd at bemærke, at en del private virksomheder som for eksempel ngo’erne spejler CFU-forliget, der i år har givet et rundt nul i lønstigning. I mange virksomheder har lønstigninger skullet hentes gennem lokale forhandlinger, og her har DM’s tillidsrepræsentanter og medlemmer en stor del af æren for årets resultat”. 

Klassiker
På en række områder er årets lønstatistik en ægte klassiker – på godt og ondt.
Naturvidenskabsfolk tjener stadig mere end humanister. Mænd tjener stadig mere end kvinder. I de brancher, der i forvejen ligger højt lønmæssigt, stiger lønnen mere end på de lavere­liggende territorier.

I år er lønstigningen på næsten 7 % for DM-medlemmer ansat i transport-, post-, og kurérvirksomheder samt inden for virksomhedsrådgivning, mens ansatte inden for kultur, teater og forlystelser må nøjes med omkring 2 %.

“Det nye i år er, at både yngre og ældre magistre får en mærkbar fremgang i reallønnen. De unge stiger næsten altid, fordi de stiger i anciennitet og skalaløn. Men vi har haft et par år, hvor erfarne magistre, der ikke længere steg på skalalønnen, næsten ikke steg i løn og ikke kunne holde deres realløn. I år stiger de erfarnes løn også. Forhåbentlig er vi nu på vej mod et mere normalt arbejdsmarked, hvor virksomhederne så småt lægger krisen bag sig”, siger Poul Kattler.

Jobskift betaler sig
Jobskift er en vinderstrategi, hvis man vil stige i løn. De DM-medlemmer, der skiftede job i perioden, er i gennemsnit steget med næsten 10 %. Det gjorde hver syvende, og især yngre privatansatte er kvikke på fødderne. Hver fjerde unge privatansatte har i dag et andet job end sidste år.

Alligevel har jobskifterne ikke en højere løn end gennemsnittet blandt deres jævnaldrende kolleger. De mobile får omtrent samme løn som andre privatansatte DM-medlemmer med samme anciennitet, uddannelse, branche osv.

“Jobskift er for mange unge magistre en del af et naturligt karriereforløb. Deres første job er måske et trædestensjob, hvor løn og krav ikke svarer til deres uddannelse eller ambitioner. Så skifter de nogle gange, og det er glædeligt at se, at mobiliteten er så stor blandt DM’s medlemmer”, fremhæver Poul Kattler.

Han advarer dog arbejdsgiverne mod at glemme de medarbejdere, der vælger at blive i virksomheden.

“Det er jo ikke en naturlov, at man skal skifte job for at få indfriet sine ønsker eller for at stige i løn. Nogle af de unge kandidater finder et godt job i første hug, hvor de udvikler sig og bliver dygtigere i harmoni med virksomhedens behov. Hvis de ikke også får markante lønstigninger, vil de ende med en lavere månedsløn end deres mere mobile kolleger. Og det kan vel ikke være rimeligt? Arbejdsgiverne bør være opmærksomme på, at lønnen også skal stige ved interne jobskift eller blot ved de årlige forhandlinger, hvis de loyale magistre ikke skal stå som tabere i lønspillet”.


Fakta om løn 2013

I PRIVATE VIRKSOMHEDER

Lønstigningen for privatansatte er på 4,4 % mod 3,4 % sidste år. Lønstigningen er inklusive anciennitetsstigning. Forbrugerpriserne er i perioden steget med ½ %.

Privatansatte arbejder i gennemsnit 40,5 timer om ugen. Det gælder både mænd og kvinder.
Hver fjerde privatansatte er ansat på akademisk overenskomst. Over halvdelen er ansat på individuel kontrakt.

Privatansatte på bioteknologiske og medicinalvirksomheder tjener 12 % mere end gennemsnittet.

Privatansatte inden for kultur, teater og forlystelse tjener 21 % mindre end gennemsnittet.

Privatansatte mænd tjente i gennemsnit 9 % mere end deres kvindelige kolleger. 

Otte ud af ti privatansatte har fem eller flere ekstra feriedage om året ud over fem ugers ferie. En ud af ti har slet ingen ekstra feriedage.

To ud af tre privatansatte DM-medlemmer har ret til at være hjemme en enkelt dag med fuld løn i forbindelse med barns sygdom. Af dem har hver fjerde desuden ret til dag nummer to.

Hver anden privatansatte betaler selv for sin frokostpause.

Startlønnen for naturvidenskabelige kandidater er i gennemsnit 36.500 kr., mens en nyansat humanist må nøjes med 31.900 kr. 

Naturvidenskabelige DM-medlemmer i private virksomheder tjener i gennemsnit 12 % mere end humanistisk uddannede.
Privatansatte ph.d.er tjener i gennemsnit 13 % mere end privatansatte kandidater.

}