Minister bestiller 360-graders eftersyn på lige så mange dage

Danmark er ikke det første land i verdenshistorien, der står med enorme udfordringer, når det gælder at få mest muligt ud af milliardinvesteringer i det videregående uddannelsessystem. 

Foregangslandet Finland har markeret sig med reformer, hvis gennemslagskraft i hele uddannelsesvæsenet, også folkeskolen, har givet genlyd langt uden for landets grænser. 

Også et andet naboland, Norge, tog i 2003 fat på en gennemgribende kulegravning af sine universiteter og andre videregående uddannelser. Ud over at sikre en større afsætning af kandidater til det private arbejdsmarked skulle den norske kvalitetskommission finde svar på en anden helt central udfordring, der var lige så aktuel, som den er i dag: Hvordan man plejer sin forskerelite med de bedst mulige betingelser og samtidig får flere unge end nogensinde før igennem en længerevarende akademisk uddannelse.

Nu er turen så kommet til Danmark.
Sidst i oktober indkaldte uddannelsesminister Morten Østergaard – med få timers varsel – til pressemøde, hvor han præsenterede sin egen kvalitetskommission. Oplægget til udvalget var stort set det samme som til det norske for 10 år siden:

“Danmarks enorme investeringer i uddannelse skal føre til job og vækst i samfundet. Vi optager flere på de videregående uddannelser end nogensinde før, men regeringen er stålsat på samtidig at løfte kvaliteten af uddannelserne”, sagde Morten Østergaard.

Allerede til marts skal kommissionen aflevere sin første rapport, og inden et år skal rapport nummer to ligge klar. Magisterbladet erfarer, at udvalget efter planen skal mødes bare fire gange. Og, som om der ikke var rigeligt at tage fat på, så skal de syv medlemmer endda først til at enes om, hvordan definitionen på kvalitet og relevans i en uddannelsessammenhæng egentlig skal tolkes. Den afsløring kom kommissionens formand Jørgen Søndergaard med på samme pressemøde.

Ingen danske eliteuniversiteter
Udvalget vil kigge udenlands for at hente inspiration, men kun ét udvalgsmedlem er udlænding. Han hedder Ivar Bleiklie og er professor ved Institut for Administration og Samfundsvidenskab ved Universitetet i Bergen. Han var også med for 10 år siden, da Norge kulegravede sit eget videregående uddannelsessystem, og har desuden medvirket til at benchmarke universiteter på europæisk niveau. Men med en begrænset tidshorisont og en del færre hoveder til arbejdet bliver Morten Østergaards 360-graders eftersyn af en noget anden kaliber, medgiver Ivar Bleiklie på en skypeforbindelse fra Boston, USA.

“Økonomien bliver omdrejningspunktet for kvalitetskommissionens arbejde. Det er kun naturligt, når man skal vurdere, hvordan man får mest udbytte af en så ressourcekrævende sektor. Min egen rolle bliver at bringe de europæiske og nordiske erfaringer ind i diskussionerne. Tyskland og Finland har fx været dygtige til at internationalisere og professionalisere deres uddannelsesinstitutioner”, forklarer Ivar Bleiklie.

Hvorvidt en kvalitetskommission overhovedet kan levere en brugbar analyse på de arbejdsbetingelser, vil Ivar Bleiklie ikke vurdere. I forhold til diskussionen om elite- og masseuniversiteter er hans standpunkt til gengæld klart.

“Det vil være en katastrofe, hvis et land på Danmarks størrelse stræber efter at skabe eliteuniversiteter. Vejen frem er efter min mening at skabe topmiljøer på enkelte felter og derudover gå mere målrettet efter at indgå i internationale samarbejder, ikke mindst i EU-regi”, siger Bergen-­professoren.

Inviterer alle
Også Jørgen Søndergaard tog de økonomiske briller på, da han satte sig i kvalitetskommissionens formandsstol. Men den tidligere direktør for Det Nationale forskningscenter for Velfærd insisterer på, at hans udvalg vil aflevere en buket med helt konkrete handlingsanvisninger, før 2014 er omme.

“Vi er ikke en lukket fest. Vi inviterer alle indenfor og satser på en åben arbejdsform. Vi vil være lydhøre over for alt, der kan begrebsliggøre kvalitet: Hvad vil det fx sige, at en uddannelsesinstitution uddanner kandidater af høj kvalitet? Hvad kendetegner de bedste videregående uddannelser, og hvordan kan vi overføre deres erfaringer til andre? Al den viden, der i forvejen er i systemet, skal bruges langt bredere”, mener Jørgen Søndergaard.

I orkanens øje
Københavns Universitets rektor, Ralf Hemmingsen, og prorektor for uddannelse, Lykke Friis, var hurtigt ude med en kritik af den snævre økonomiske profil, som karakteriserer medlemmerne af kvalitetskommissionen. Jens Oddershede, der er formand for universitetsrektorerne, vil ikke dømme nogen ude på forhånd.

“Men den begrænsede tid til at fordybe sig giver stor magt til Øster­gaards eget embedsapparat”, understreger han og tilføjer:
“Jeg håber selvfølgelig også, at den begrænsede tid betyder, at de vil rådføre sig med en del mennesker uden for kommissionen, blandt andet universiteterne selv”.

Rektorformanden håber meget på, at udenlandske erfaringer – fra blandt andet Holland, Schweiz og de øvrige nordiske lande – får en stor plads i arbejdet med at løfte det danske uddannelsessystem. Og så minder han om, at der i forvejen er ikke færre end otte instanser, der er i færd med at granske de videregående uddannelser.

“Vi er i orkanens øje, og vi bruger overvældende mange ressourcer på løbende at betjene Rigsrevisionen og akkrediterings- og evalueringsinstitutter med data. Jeg drømmer indimellem om, at alle de mange medarbejdere, som arbejder med at betjene kommissioner, udvalg og institutter, en dag kan bruge deres tid på at løfte forsknings- og undervisningskvaliteten i stedet”, konstaterer Jens Oddershede.