Bevidsthedens fænomenologi

Hvad er et “selv”?

Filosoffer har længe diskuteret spørgsmålet. En tese har fx været, at sprogfærdighed er afgørende for selvet. Før man behersker et sprog og er i stand til at karakterisere sig selv sprogligt, kan man ikke siges at være et selv. Andre har derimod hævdet, at der allerede findes et førsprogligt selv. Ny kognitionsvidenskabelig og psykiatrisk forskning diskuterer også emnet. Men vinklingen har her været mere empirisk og mindre teoretisk. Hjerneforskere vil gerne vide, hvor i hjernen selvet er placeret, mens psykiaterne bl.a. beskæftiger sig med patienternes selvforstyrrelser. Fraværet af egentlige teoretiske analyser af selvet i disse videnskaber er imidlertid et problem, mener en af verdens førende subjektivitetsforskere, Dan Zahavi. For samtidig med at den moderne psykiatri i høj grad knytter an til biologien, forudsætter den samtidig basale filosofiske begreber og distinktioner. 

“Hvis du ser på den psykiatriske diagnose, vil der ofte være referencer til begreber som virkelighedsforståelse, normalitet og rationalitet. Der er også bred enighed om, at skizofreni er karakteriseret ved selvforstyrrelser, og at nogle af de mest prominente skizofrene symptomer involverer ændringer i forholdet til og kontrollen over ens egne tanker, handlinger, sansninger og følelser. Skizofrene patienter kan fx klage over, at andre folk tænker deres tanker”, forklarer Dan Zahavi. 

Sammen med sin kollega på Center for Subjektivitetsforskning, psykiateren Josef Parnas, har Zahavi været med til at udvikle et psykometrisk redskab, som kaldes EASE (Examination of Anomalous Self-Experience), der bruges til at udforske psykiatriske patienters selvforstyrrelser. EASE, som foreløbigt er oversat til ti sprog, har bl.a. vist sig at kunne identificere førstegangsindlagte patienter med særlig risiko for senere at udvikle skizofreni. Og da tidlig behandling forbedrer prognosen, er dette noget, som kommer patienterne til gode. 

“Mange af de fænomener, som EASE undersøger, herunder forstyrrelser i bevidsthedsstrømmens tidslighed og førstepersonsperspektivets beskaffenhed, har oprindelig været kortlagt af den filosofiske fænomenologi, som er den filosofiske tradition, jeg har arbejdet mest intenst med. Der er næppe tvivl om, at det filosofiske input har været afgørende for, at EASE har fået den form, den har”. Filosofien kan altså, påpeger Zahavi, yde et afgørende bidrag til andre videnskaber. Dette gælder fx i forhold til udviklingspsykologien og hjerneforskningen. Nogle empiriske forskere har hævdet, at evnen til at genkende sit eget spejlbillede beviser tilstedeværelsen af selvbevidsthed, og at væsener, som ikke besidder denne evne – og det indbefatter ikke blot de fleste dyr, men også spædbørn op til 18-måneders-alderen – mangler såvel selvbevidsthed som bevidste oplevelser. Hvis dette var korrekt, ville det have store konsekvenser for, hvordan vi burde behandle spædbørn og dyr. 

Der er dog god grund til at nære filosofisk skepsis i forhold til denne påstand, mener Zahavi.“Det er helt uklart, hvorfor et individs evne til at have subjektive oplevelser skulle være betinget af dets evne til at genkende en visuel repræsentation af sit eget ansigt. Der er heller ikke nogen god grund til at antage, at vores evne til at genkende os selv i spejlet skulle udgøre en særlig fundamental form for selvbevidsthed. Her kan den filosofiske tradition tilbyde langt mere sofistikerede analyser af, hvad det vil sige at være bevidst, selvbevidst og et selv”. 

Dan Zahavi har i sin egen forskning fremhævet nødvendigheden af at operere med flere forskellige komplementerende begreber om selv og selvbevidsthed og har blandt andet forsvaret eksistensen af et “minimalt” selv, som er knyttet til selve strukturen af vores oplevelsesliv. “Et af de tilbagevendende problemer i en del empirisk forskning er, at der opereres med en alt for unuanceret og monolitisk forståelse af, hvad det vil sige at være et selv”, fortæller han.

Set med Dan Zahavis filosofiske briller har der været en slags begrebslig og teoretisk lakune i en lang række videnskaber, når det gælder grundantagelser om selvet. Og de tilsyneladende abstrakte begrebsanalyser, som filosofien opererer med, kan derfor pludselig få vidtgående konsekvenser og være med til at præcisere og styrke andre videnskaber.

Derfor får han prisen

DET SKRIVER BEDØMMELSESUDVALGET OM PROFESSOR I FILOSOFI DAN ­ZAHAVI, CENTER FOR SUBJEKTIVITETSFORSKNING, KØBENHAVNS UNIVERSITET

Med sin forskning har han vist, hvordan en problemstilling, der umiddelbart fremtræder som noget verdensfjernt og indadvendt humanistisk, kan bringes i sammenhæng både med naturvidenskabelig frontforskning og lægelige fremskridt. Det har han gjort ved at sammenkoble filosofisk analyse af den rent subjektive selvopfattelse med neurovidenskab og psykiatri – forskning, der også har betydning for den konkrete diagnose og behandling af patienter. Ud over at være en af de førende kendere af nyere kontinental filosofi har ­Dan Zahavi med sin fortolkning af den filosofiske tradition åbnet for nybrud inden for psykologi og kognitionsforskning, og han har i forlængelse heraf taget initiativ til en række netværk og projekter både internationalt og i Danmark. 

I forbindelse med sin omfattende forskningsindsats har Dan Zahavi som leder af Center for Subjektivitetsforskning skabt et kreativt og dynamisk tværdisciplinært forskningsmiljø. Zahavis forskning har gjort København til et centrum for fænomenologisk filosofi, der tiltrækker unge forskere fra hele verden.