Lønforhøjelse til alle
Dansehallernes AC’ere slog sig sammen og fik hævet lønnen.
“Bortset fra automatiske anciennitetsstigninger var der ikke sket noget på lønsiden siden 2005”, fortæller projektleder Anna Marie Krarup, Dansehallernes første tillidsrepræsentant. “Det vil sige, indtil vi indså, at vi simpelthen var nødt til at gøre noget ved det – i fællesskab”.
Men hvordan skulle medarbejderne gribe sagen an?
“De fleste af os havde været på arbejdspladsen i mange år eller på lignende arbejdspladser. Og i kulturbranchen er der lidt en tendens til, tror jeg, at man ikke interesserer sig meget for ansættelsesforhold og faglig organisering. Dels fordi der ikke er mange penge og derfor ikke meget at stille op, dels fordi det er en con amore-branche, hvor man laver det, man laver, fordi man synes, det er så spændende, at det næsten bærer lønnen i sig selv”, siger Anna Marie Krarup.
En ordentlig tone
Sammenlægningen af Dansens Hus og Dansescenen under navnet Dansehallerne i 2012 blev udslagsgivende.
“Vi var en 12-13 sammenbragte AC’ere, og en af vores kolleger havde tidligere været på en arbejdsplads, hvor der var etableret en AC-klub og valgt en tillidsrepræsentant. Det gav os noget at tænke over. Efter noget research og med lidt hjælp gjorde vi det samme”.
Fire måneder senere, lige før jul sidste år, fik Anna Marie Krarup sammen med sin suppleant forhandlet et rådighedstillæg igennem til alle akademikere i den første fælles lønforhandling.
“Vi havde nok ikke tidligere været bevidste om, at vi måske kunne være berettigede til det. Men vi har fået sat fokus på vores vilkår, og med en tillidsrepræsentant kan vi tale med én stemme”, siger hun.
Dansehallernes fællesskab af AC’ere har også sat andre skibe i søen. På foranledning af klubben samarbejdes der med ledelsen om udviklingen af en lønpolitik og en kompetenceudviklingspolitik.
Den forholdsvis nye tillidsrepræsentant har allerede gjort sig vigtige erfaringer om hvervet som tillidsrepræsentant, ikke mindst om forholdet til ledelsen.
“Det er vigtigt at bevare en ordentlig tone – også under forhandlinger. Vi skal jo også samarbejde bagefter igen. Og på en lille arbejdsplads som vores er chefen også kollega i dagligdagen. Men det er selvfølgelig en balanceakt, for man skal også holde fast i sine synspunkter og standpunkter”.
