Fordybelsen er i fare

Implementeringen af den nye læreruddannelse sker, samtidig med at Lise Andersen Trénel og hendes kolleger i VIA UC står uden en lokal arbejdstidsaftale 1. januar. En ordentlig mundfuld, når man ikke kender rammerne for sit arbejde på den anden side af jul.
“Citronen bliver presset lidt mere hele tiden. Et godt eksempel er, at tiden til at læse og vurdere en bacheloropgave på 35 sider nu er skåret ned til en time. Det er ganske enkelt for lidt tid, hvis det skal gøres ordentligt. Sidste år blev der skåret i den tid, vi har til administration, mails osv”, siger den 38-årige psykologuddannede lektor.
“Når der skæres i den administrative tid, i vejledningstiden og på sigt måske også i forberedelsestiden, så oplever jeg det som en manglende forståelse for mit arbejde, ja en form for disrespekt”.
Hun understreger, at hun elsker sit arbejde, og at det ikke må lyde, som om hun klynker. Dagligt føler Lise Andersen Trénel sig beriget af samværet med de studerende og med kolleger, som er kloge og dygtige og ved en masse om andet end det, hun selv er uddannet i.
“Men det er ofte svært at finde tid til at mødes og lave konkrete aftaler om undervisning, for vi arbejder både i videnscentre, på diplomuddannelsen, med efter-­videreuddannelse og her på stedet. Der er svimlende meget logistik, der skal gå op. Jeg har personligt brugt alt mit krudt de dage, hvor jeg har seks sammenhængende undervisningstimer. Foråret med eksamen er også meget presset. Vi har 100-150 studerende til eksamen og er samtidig censor. Derfor tager jeg weekender i brug i den periode for også at passe mit andet arbejde”, forklarer Lise Andersen Trénel.

Arbejder i weekenden
Også uden for eksamensperioden har hun været nødt til at strukturere sit arbejde, så hun tager søndagen til hjælp.
“Det er min chance for at kunne fordybe mig i fred og ro. Jeg nyder de søndage, men synes samtidig, det vidner om, at arbejdsbyrden i perioder er alt for stor, når jeg er nødt til at indrette mig, så jeg bruger en fridag. Især fordi det ikke er en undtagelse, men snarere reglen”, konstaterer VIA-lektoren.
Selvledelse er en udfordring i et kaldsarbejde som hendes. Og når arbejdstidsaftalen udløber, skal hendes ærekære og ansvarsfulde kolleger passe ekstra meget på ikke at blive overbelastede, mener Lise Andersen Trénel:
“Jeg ville ønske, at vores ledelse ville kæmpe for vores forberedelsestid oppe i hierarkiet, gøre opmærksom på vores arbejdes særlige karakter og udfordring og på, at selvstændig og fælles kollegial fordybelse er hele fundamentet i god uddannelse. Det stærke samarbejde og den tværfaglige udveksling, som traditionelt har holdt os undervisere dygtige, kloge og skarpe, lider åndenød. Og det kan gøre mig så vred nogle gange, at vi ikke står mere sammen om at værne om noget så vigtigt som vores gode uddannelseskvalitet”.