Det lange, seje træk

I en del år har tillidsrepræsentant på DMI Niels K. Petersen delt et lille hæfte ud ved de årlige lønforhandlinger. Hæftet indeholder tabeller og oversigter af lønstatistisk art: et overblik over kollegernes løn, sammenligninger mellem løn og anciennitet, statistikker fra DM og Djøf, kønsoplysninger, lønforskelle på tværs af institutioner, oversigter over lønnen i stillingsstrukturen på sammenlignelige forskningsinstitutioner osv. Ledelsen på DMI er hverken til stillingsstruktur eller forhåndsaftaler med faste og objektive kriterier for tildelingen af tillæg. Men der er trods alt enighed om lønåbenhed. Og det gør en forskel.

“Åbenheden afliver myter om, hvem der ligger højt og lavt, og hvor man selv ligger, så vi kan tale om løn baseret på fakta”.
Niels K. Petersen blev ansat på DMI i 1998, da ny løn blev indført i det offentlige. Det var også ny løn, der gjorde ham interesseret i tillidsrepræsentantarbejdet. 

“Jeg oplevede ikke, at man arbejdede systematisk med, hvad man skulle bruge ny løn til, hvilket var meget frustrerende. Der var ikke noget klart billede af ens muligheder for at få et tillæg, eller hvorfor man havde fået et tillæg, når man sammenlignede sin løn med andre kollegers”, siger han.

Dialog, men få midler
Åbenheden har været med til at skabe en bedre forståelse for, hvordan ny løn fungerer på DMI, ligesom DMI følger Moderniseringsstyrelsens anbefaling om at offentliggøre resultatet af de årlige forhandlinger inklusive begrundelsen for erhvervede tillæg. 

Ikke desto mindre oplever Niels K. Petersen den dag i dag arbejdet med ny løn som en “kamp fra hus til hus”. Dels vægrer ledelsen sig fortsat mod at tale om objektive kriterier for tildeling af tillæg, dels er der stor knaphed på den olie, der skal få systemet til at glide – pengene. 

“Jeg synes, vi har en dialog omkring lønnen, men der er ikke penge nok at forhandle om, så det tilfredsstiller, hvad både medarbejdere og ledelse tilstræber med ny løn. Ellers ville vi jo fx ikke høre ledere sige under en forhandling, at de egentlig godt vil give noget mere, men bare ikke har pengene”. 

Niels K. Petersens målsætning er, at lønnen på DMI skal svare til gennemsnittet i staten. P.t. er den på omkring 97 pct. Forhåbentlig vil DMI’s lønpolitik hjælpe AC’erne på rette vej.

“Vi har lavet en lønpolitik, hvor vi fik skrevet ind, at vi skal være mere opmærksomme på ligelønsproblemer, ligesom vi har fået en målsætning om at forbedre vores lønniveau sammenlignet med andre institutioners. Så kan vi diskutere, hvor meget der indtil videre er kommet ud af det, men i det mindste har vi nu en dialog om, at vores lønniveau er lavere end andre steder”.