Dansk Magisterforening

Robuste humanister får job trods krise

Af Pernille Siegumfeldt
Del artikel:

De nyuddannede humanister fra KU har erobret nyt jobterritorium og er lige så gode til at finde beskæftigelse i dag, som de var i opgangsåret 2007. Især går det stærkt for dem, der tager hul på den aktive jobsøgning, allerede inden specialekontrakten er underskrevet.

Mens den økonomiske krise generelt har udløst stigende akademikerarbejdsløshed, er det lykkedes for de nyuddannede humanister fra Københavns Universitetet at bibeholde en uforandret beskæftigelsesprocent.

Det dokumenterer universitetet i en ny undersøgelse, som er gennemført blandt 1.773 kandidater, der dimitterede fra humaniora i årene 2007-2011.

To tredjedele har i perioden trodset lavkonjunkturerne uden for universitetets mure og fået job allerede inden for de første tre måneder efter dimissionen, tæt ved halvdelen af dem i den private sektor. 

Hele 38 procent har job, allerede inden de afslutter deres uddannelse. Godt halvdelen finder beskæftigelse inden for uddannelsens traditionelle fagområde eller i direkte forlængelse af deres speciale, hver sjette vælger den klassiske gymnasielærervej, mens en tredjedel breder sig over en lang række brancher og jobfunktioner, hvor de gør brug af deres generelle akademiske kompetencer.

Der er især to grunde til, at humanisterne har vist sig så robuste på et tidspunkt med stor arbejdsløshed, siger Jens Mølbach, der er sekretariatschef hos Akademikerne.

“Dels er gymnasierne i gang med at gennemføre et stort generationsskifte, som bliver afviklet over de næste fem år, dels boner det igennem i statistikkerne, at humanisterne har formået at opdyrke et helt nyt jobmarked, nemlig de små og mellemstore virksomheder. Her har man for alvor fået øjnene op for, hvor dygtige de unge kandidater er til at lave hjemmeside, starte e-handel, lave markedsføring på de sociale medier osv. For fem år siden eksisterede den type informations- og kommunikationsstillinger slet ikke, men humanisterne har været både dygtige og modige nok til at gå ind i nye jobfunktioner på et for dem helt ukendt jobmarked”, forklarer Jens Mølbach.

Der vil fortsat være stærkt brug for, at nye kandidater er fleksible, når det gælder jobsøgning, understreger Akademikernes sekretariatschef.

“Der findes i Danmark ikke færre end 100.000 små og mellemstore virksomheder, og blandt dem er der fortsat masser af uopdyrket jobland til de humanister, der forstår at lytte til de bredere behov hos arbejdsgiverne”, vurderer Jens Mølbach.

Vigtig afklaring
Københavns Universitets humanistundersøgelse er en opfølgning på en landsdækkende humanistundersøgelse, der blev lavet i 2007. Ud over at give et øjebliksbillede af jobsituationen for fakultetets kandidater her og nu vil universitetet bruge undersøgelsen til at udvikle kvaliteten i de humanistiske uddannelser fremadrettet.

For karrierevejleder Mike Wenøe fra Det Humanistiske Fakultet peger undersøgelsen især på, at ét område levner god plads til forbedring, ikke mindst hos de studerende selv.

“Der kan være rigtig god grund til at gå i gang med jobsøgningsprocessen, allerede inden specialekontrakten er underskrevet. Ikke nødvendigvis ansøgninger eller direkte kontakt til virksomheder, for det kan godt være for stor en mundfuld oven i specialeskrivningen. Men afklaringen er lige så vigtig: “Hvad kan jeg? Hvad vil jeg? Har jeg de kvalifikationer, der skal til, for at jeg kan nå mit mål?” osv. Af dem, der begynder at tænke i de baner allerede inden den afsluttende eksamen, har 91 procent fået job, før der er gået tre måneder”, påpeger Mike Wenøe.

Karrierevejlederen afholder jævnlige workshops, hvor de kommende kandidater fx kan få deres cv gennemgået eller høre om, hvordan jobsamtaler forløber, og hvad man skal være opmærksom på. Han tilbyder også systematisk målrettet karrierevejledning til den enkelte studerende og forsøger at arbejde aktivt for at fremme noget af det, der erfaringsmæssigt giver pote: praktik og studiejob. Problemet er, at de studerende kun i ringe omfang benytter tilbuddene.

“Det er godt at kunne konstatere, at så mange klarer sig fint uden hjælp. Hvis 1.000 afslutter deres kandidatgrad et år, har jeg højst kontakt med 400 af dem. Måske er det, fordi der ikke er ECTS-point i det, men jeg afholder workshops, hvor der kun dukker fem personer op. Samtidig får universitetet jævnligt kritik for, at vi ikke gør nok for at gøre vores studerende klar til arbejdsmarkedet. Det er som nævnt frivilligt at deltage i karriereaktiviteterne, så vi kan ikke tvinge de unge til at deltage. Men vi arbejder netop nu på at sikre dem en bedre integration med studierne som en del af universitetets strategi 2016”, pointerer Mike Wenøe.

For få selvstændige
Akademikernes Jens Mølbach fremhæver et andet af undersøgelsens resultater, som han mener, bør få alarmklokkerne til at ringe hos arbejdsmarkedets parter.

“Andelen af iværksættere er i KU’s undersøgelse uændret på seks procent sammenlignet med den landsdækkende humanistundersøgelse fra det fede år 2007. Det er at betragte som et fald, fordi den generelle tendens nu er, at flere virksomheder udliciterer arbejdsopgaver og enkeltstående projekter frem for at ansætte faste folk. Alligevel er der så forholdsvis få, der – af nød eller lyst – binder an med et liv som selvstændig. Hvis opgaverne er der, så må det være betingelserne, der er for ringe, og det kunne man med fordel kigge på”, siger Jens Mølbach.

}