Personlige kompe … hvaffornoget?
79 procent af Københavns Universitets humaniorakandidater mener ifølge ny undersøgelse, at deres personlige kompetencer var allermest afgørende, da de fik deres første job. Ingen er dog helt enige om, hvad begrebet dækker over. Ikke desto mindre indgår svaret som et vigtigt led i udviklingen af humanioras uddannelser og karrierevejledning.
Resultatet indgår i den store humanistundersøgelse, som Københavns Universitet netop har offentliggjort på baggrund af svar fra kandidater, der er dimitteret i årene 2007-2011. Undersøgelsens resultater skal blandt andet bruges i den 2016-strategi for uddannelsesudvikling og karrierevejledning, som universitetet er i fuld gang med at udforme.
Men hvad er egentlig definitionen på det begreb, de fleste peger på som årsag til, at de fik deres første job? Er det måske evnen til at samarbejde eller til at begå sig både på direktionsgangene og blandt fodfolket? Er det den gode kemi, de havde med ansættelsesudvalget, eller deres enorme kreativitet? Er det deres evner på fodboldbanen, i køkkenet eller på kunstskolens tirsdagshold, som de 79 procent har i tankerne, når de svarer, at det var udslagsgivende?
Spørger man på universitetet, får man lige så forskelligtlydende svar, som når man googler en definition på begrebet.
Summen af det hele
Først Jens Erik Mogensen, prodekan for uddannelse ved Københavns Universitets Humanistiske Fakultet:
“Personligt mener jeg, at der i begrebet ligger en interaktion imellem det, som kandidaterne formelt har lært under uddannelsen, og så den personlighed, de kommer med. De to ting er helt integreret i hinanden. De faglige og akademiske kompetencer kan aldrig stå alene, ligesom du kan have nok så mange sociale færdigheder og alligevel være begrænset, fordi du mangler de faglige kompetencer, så det er summen af det hele”, vurderer Jens Erik Mogensen.
Karrierevejleder Mike Wenøe lægger en anden fortolkning ned over begrebet.
“Det er kandidaternes egen vurdering, der her kommer til udtryk, og jeg tror, at den gode kemi, som opstår til en jobsamtale, der ender godt, hører under begrebet personlige kompetencer”, siger Mike Wenøe.
Også Jens Mølbach, sekretariatschef hos Akademikerne, synes, at definitionen er lidt svær.
“Personlige kompetencer dækker formentlig over en række ting som kreativitet, initiativrigdom, god kemi mellem ansøger og ansættere ved ansættelsessamtalen osv.”, mener Jens Mølbach.
Spørgsmålet er, om man overhovedet kan bruge sådan et svar til noget, når man ikke ved, hvad man helt præcis har spurgt om.
Ifølge Lars Friis, der er analyseekspert og underviser i området på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, findes der et utal af eksempler på, at både offentlige myndigheder og sundhedsinstitutioner udarbejder undersøgelser, hvor resultaterne er særdeles vanskelige at omsætte til noget brugbart.
“Man skal være utrolig præcis, når man stiller sine spørgsmål, og mange undervurderer arbejdet. Man kommer let til at tage udgangspunkt i sine egne antagelser eller i lidt fluffy begreber, som man har kopieret fra et strategipapir eller benytter, fordi man modtager input fra mange forskellige steder, når man udarbejder en undersøgelse”, siger Lars Friis.
“KU er ved dette spørgsmål endt med et resultat, som ikke kan bruges som pejlemærke i arbejdet med at udvikle uddannelser og karrierevejledning, fordi den mest populære svarkategori er temmelig upræcis. Personlige kompetencer defineres meget forskelligt, og svarpersonerne ved ikke, hvilken definition der spørges til”, tilføjer analyseeksperten.
Råb i skoven
Gitte Haslebo, erhvervspsykolog med 25 års erfaring inden for karrierevejledning og rekruttering af akademikere, er også kritisk.
“Som man råber i skoven, får man svar. Hvis man spørger til noget så diffust som “personlige kompetencer”, får man et diffust resultat. De 79 procent har tænkt på alt muligt forskelligt, og dermed kan resultatet ikke bruges til noget”, siger Gitte Haslebo.
Hvis resultaterne skal bruges som en byggesten i fremtidens uddannelsestilrettelæggelse på humaniora, bør spørgsmålene i en undersøgelse af humanisternes arbejdsmarked også udtænkes, ud fra hvad der er vigtigt for de offentlige og private arbejdspladser, som skal ansætte akademikerne, mener erhvervspsykologen.
“Man kan meget præcist spørge til, fx hvor meget den organisatoriske forståelse har betydet, det vil sige akademikernes evne til at forstå en organisations kultur og spilleregler, og hvordan man bedst nyttiggør sin viden i forskellige sammenhænge. Jeg ved, at det for ledelser er endog meget vigtigt, at medarbejderne fungerer godt i samarbejde med kolleger, og at de har en klar forståelse af de politiske, økonomiske og organisatoriske sammenhænge, de skal indgå i. Det kunne være spændende at supplere denne undersøgelse med svar fra arbejdsgiverne”, tilføjer Gitte Haslebo.
Et styrket erhvervsfokus
Set i bakspejlet er prodekanen for uddannelse ved KU’s Humanistiske Fakultet, Jens Erik Mogensen, også selv lidt ærgerlig over, at der er svar, som undersøgelsen ikke afdækker mere tydeligt. Han kunne også godt tænke sig at få en begrundelse for, når arbejdsgiverne ansætter humanister.
“Vi har, siden undersøgelsen blev sat i gang, fået et råd med eksterne rådgivere, som vi er i dialog med om udviklingen af vores uddannelser. Vi har i det hele taget et styrket erhvervsfokus i dag, og derfor ville det have været godt med bredere og mere præcise oplysninger om, hvad arbejdsgiverne efterspørger”, siger Jens Erik Mogensen.
“Samtidig er jeg allermest glad for, at undersøgelsen dokumenterer, at fremtiden altså ikke er så sort for humanisterne, som den nogle gange bliver beskrevet. Jeg bilder mig ind, at de personlige kompetencer, som humanisterne altså tilsyneladende mestrer ret godt, også bliver udviklet igennem de mange tilvalg, som de studerende, ledsaget af god karrierevejledning i løbet af deres uddannelse, kan tone deres profil med”, pointerer prodekanen.
Karrierevejleder Mike Wenøe hæfter sig ved, at det ene svar i undersøgelsen – trods den upræcise definition på topscorersvaret – giver de humanistiske kandidater en vigtig information:
“Bare at have snuden målrettet i bøgerne og bruge al sin energi på at blive en fagligt dygtig akademiker er kun det næstvigtigste, når det gælder at lande sit første job”.
