Kæft, trit og dannelse

“Hvor mange af jer trykkede på snoozeknappen, før I stod op i morges?”.

Otte mand træder frem mod den imaginære linje, som lektor Torbjørn Ydegaard fra UC Syddanmark har tegnet ned gennem førstesalslokalet på Haderslev Kaserne. 

Han er en af underviserne på det tre uger lange korporalkursus, som 24 deltagere fra henholdsvis hæren, søværnet og flyvevåbnet deltager i. Dagens tekst handler om at komme bag facaden. Og de mange spørgsmål skal hjælpe med at bane vej derind. 

“Hvor mange af jer er med i eller kender nogen, der er med i en kriminel bande?”.

Otte mand træder frem. Ikke alle er de samme som dem, der snupper ni minutter længere under dynen, før vækkeuret ringer igen. 

“Hvor mange af jer følger landsholdets kampe?”.

To træder frem. Resten bryder ud i grin. 

“Det er en af de små lege, som jeg bruger, hver gang jeg kører det her kursus. Den er med til at vise soldaterne på en meget konkret måde, at man ikke skal skue hunden på hårene, og det får dem til at tænke en ekstra gang over, hvad det er for nogle mennesker, de møder på deres vej i forsvaret efterfølgende”, fortæller lektoren. 

Deltagerne på kurset er alle konstabler fra forskellige værn i det danske forsvar. De fleste sidder i administrative stillinger og hører med andre ord til i den lavere ende af det militære hierarki. Men med genindførelsen af korporalgraden tilbage i 2008 har de nu fået mulighed for at stige i graderne. Og derfor tilbringer de tre uger på skolebænken på Haderslev Kaserne, hvor de gennemgår første modul på voksenunderviseruddannelsen. Torbjørn Ydegaard, der er uddannet cand.mag. i pædagogik, har været underviser på korporalkurserne siden begyndelsen for fem år siden. Lige nu er det hold nummer 24, der er på vej igennem. 

“Til daglig underviser jeg unge på professionsbacheloruddannelsen Ernæring og Sundhed, så jeg er vant til at møde forskellige mennesker. Men det overrasker mig hver gang, hvor anderledes verdener vi kommer fra. Militæret er på mange måder en lukket verden. De bærer uniformer og deler hinanden ind efter rang og efter, om de kommer fra hæren, søværnet eller flyvevåbnet. De har deres egen måde at se verden på, og det er den, som jeg har til opgave at udfordre ved at øge deres bevidsthedsniveau om blandt andet undervisning og kommunikation”, fortæller han.

Langhåret filmteori
Torbjørn Ydegaard er Skandinaviens første certificerede Freedom Writer Teacher. Freedom Writers er en pædagogisk praksis, som den amerikanske lærer Erin Gruwell tog initiativ til i midten af 1990’erne, da hun arbejdede med utilpassede high school-elever, der havde mere travlt med at slå hinanden ihjel i bandekrige end at lære noget. Erin Gruwell lod eleverne skrive dagbog om deres liv, og historien er siden blevet til spillefilmen Freedom Writers med Hilary Swank i hovedrollen. 

Det er principperne fra Freedom Writers, som Torbjørn Ydegaard bruger i soldaterundervisningen. Målet er ikke kun at give deltagerne en øjenåbner i forhold til forskelligheder og fællestræk, men også at hælde en portion viden om og forståelse for pædagogisk praksis i deres feltbagage. Og ikke mindst at bidrage til den personlige udvikling.

“Størstedelen af deltagerne har ikke nogen teoretisk uddannelse med sig, så der er en stor grad af dannelse i det her. Lige nu synes de formentlig, at det er lige lovlig langhåret, men vi ved af erfaring, at når de tre uger er gået, har vi flyttet noget i dem, og det betyder noget for den indstilling, de kommer tilbage på kasernerne med”, siger han. 

Det er en udfordring for soldaterne at stå over for det akademiske lærerteam, medgiver Helle Meiling Bonde. Hun er konstabel ved flyvevåbnet i Aalborg, og lige nu har hun svært ved at se, hvad forblommede begreber om pædagogik og personlig dannelse har med hendes hverdag at gøre:

“Jeg bryder mig ikke specielt om det. Det er en mærkelig verden, som ligger langt fra vores hverdag. Vi kalder en skovl for en skovl i stedet for alt det her væven omkring tingene. Jeg er aldrig blevet mødt med så mange ord før i min tid hos militæret, så det er ligesom at blive rekrut igen. Det er nok både emnerne, som vi ikke kender, og sproget, som er fremmed, der skaber min modstand”, erkender hun. 

Samtidig er hun ikke i tvivl om, at hun lærer noget. 

“Den her uddannelse har fokus på undervisning, og jeg har aldrig undervist og skal heller ikke. Men jeg synes sådan set, det er interessant nok, og jeg er også stensikker på, at jeg lærer noget, som på en eller anden måde giver mening, når jeg kommer hjem. Lige nu kan jeg bare ikke se, hvad det er”, siger hun.

Merit tæller også
Struktur og stringens er altdominerende discipliner inden for forsvaret, og det er netop derfor, at korporalkurserne skal byde på noget andet, fortæller Glenn Press-Hansen, major hos Hærens Operative Kommando og ansvarlig for uddannelsesforløbet:

“Der er flere grunde til, at vi har valgt at gå uden for egne rækker i uddannelsen af korporalerne. Dels vil vi gerne give vores soldater mulighed for at efteruddanne sig i det civile, dels er korporaluddannelsen tilrettelagt som et modul inden for den voksenpædagogiske grunduddannelse, som giver den ETCS-point og dermed er adgangsgivende til mere af samme slags for dem, der har lyst. Derudover vil vi gerne have, at vores soldater bliver bedre til at møde andre mennesker. Ikke alle er militærfolk, og kommunikation kan være en udfordring for mange. Og så vil vi bare gerne sikre en generel opkvalificering af vores personel. Vi lærer dem struktur og stringens, men vi erkender også, at vi har en udfordring i forhold til dannelse og kommunikation, og her er der virkelig noget at hente for soldaterne”. 

Majoren er ikke i tvivl om, at det for mange af de kommende korporaler er voldsomt grænseoverskridende at blive underkastet humanistisk teori og praksis. Men han er glad for, at det dengang i 2008 blev besluttet, at uddannelsen skulle gennemføres i civilt regi. 

“Det var under overvejelse at lade Sergentskolen i Sønderborg stå for uddannelsen, men ud over at vi ikke ville have fået en uddannelse, der er meritgivende i det almindelige uddannelsessystem, havde vi heller ikke fået den grad af dannelse og personlig udvikling, som vi kan se, at soldaterne profiterer rigtigt meget af”, siger han. 

De kommende korporaler bor på Haderslev Kaserne i de tre uger, uddannelsen varer. Det er et bevidst valg, for når aftenerne skal slås ihjel i hinandens selskab, kan det ikke undgås, at dagens undervisning kommer på dagsordenen, og det er en fordel, fremhæver Glenn Press-Hansen:

“At vi internerer dem på den måde, er også en udfordring for mange. De kan ikke bare tage hjem til konen eller kæresten og brokke sig over dagen, når undervisningen er forbi. De er tvunget til at blive, og det betyder, at de får nogle uformelle snakke, som også er med til at udvikle deres synspunkter og måder at se verden på”.

Verdener mødes
Selv om der er skepsis blandt de uniformerede elever, så er der tradition for endog rigtigt gode evalueringer af kurserne, fortæller Poul Hjort Madsen, cand.mag. i samfundsfag og historie og chefkonsulent i Efter- og videreuddannelsen på UC Syddanmark. 

“Jeg er med, når vi byder dem velkommen på kurset, og når de evaluerer tre uger senere. Og der sker noget med dem undervejs. De opdager, at de kan noget, de ikke troede var en del af deres verden, og det er meget tilfredsstillende. Både for dem og for os som undervisere”, fortæller han. 

Poul Hjort Madsen synes ikke, at uddannelsen er speciel akademisk. Men han medgiver, at den er noget mere teoretisk end det, soldaterne er vant til. Og at der er et forventeligt sammenstød mellem soldaterretorikken og den talestrøm, der ofte kommer fra højtuddannede. 

“Umiddelbart kan man godt tænke, at der er meget langt fra vores humanistiske verdenssyn og til det billede, mange af os nok har af militæret. Men vi kan også lære noget af dem. For eksempel er det meget tydeligt for os, at der er et ekstremt godt sammenhold blandt soldaterne, selv om de kommer fra forskellige steder i landet. De kan godt drille hinanden, men de er hjælpsomme og har som udgangspunkt, at man er afhængige af hinanden. Det er noget, vi godt kan tage ved lære af i det civile”, indrømmer han. 

Korporalerne afslutter uddannelsesforløbet med en individuel eksamen på 30 minutter. Her skal de fremlægge overvejelser og refleksioner i forbindelse med en case, de har fået præsenteret, ligesom de skal inddrage relevant teori i besvarelsen.