Dansk er truet på computeren
Kulturministeriets nej til ordnet.dk skubber det danske sprog et skridt nærmere den digitale død. EU-rapport advarede allerede sidste år Danmark: Vi er ved at tabe vores sprog.
Maskinoversættelser er tit morsomme, men baggrunden er alvorlig nok. Dansk sakker bagud på digitale platforme.
For eksempel kan Siri endnu ikke tale dansk. Siri er Apples assistent til iPhones, hvor man i et naturligt talesprog kan bede om hjælp og søge information. Siri lærte først engelsk, fransk, tysk og japansk, derefter kinesisk, koreansk, italiensk og spansk. Om Siri nogensinde lærer dansk, er et åbent spørgsmål. Siris sprogkundskaber er blot et enkelt eksempel på, at dansk rangerer lavt i den store digitale verden.
“Vi mangler værktøjer, teknologier og ressourcer for at kunne leve op til morgendagens teknologiske krav. Hvis ordnet.dk forsvinder, mister vi en samarbejdspartner i udviklingen af den sprogteknologi, der skal sikre det danske sprogs overlevelse i en digital tidsalder”, siger Bolette Sandford Pedersen, professor på Center for Sprogteknologi ved Københavns Universitet.
EU-rapport advarer
Sidste år gjorde 30 europæiske lande status over deres sprogs chancer for at overleve i en digital tidsalder.
Resultatet var nedslående. 21 af de 30 undersøgte sprog mangler basale sprogteknologiske ressourcer for at kunne klare sig digitalt.
“Det kræver handling, hvis vi i fremtiden vil kunne bruge den nyeste teknologi inden for de områder af vores privatliv og arbejdsliv, hvor vi lever, taler og skriver på dansk”, understreger Bolette Sandford Pedersen. Hun var sidste år med til at skrive det danske bidrag til den europæiske undersøgelse. Også forskere fra CBS, Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab bidrog til at kortlægge det danske sprogs overlevelseschancer sammen med en række virksomheder, der udvikler sprogteknologi.
“Der skal oprustes på forsknings- og udviklingsfronten, hvis vi vil følge med. De kommercielle interesser kan ikke bære udviklingen alene i et marked, der er så lille som det danske”.
Underlag smuldrer
En bevilling fra Det Frie Forskningsråd for Kultur og Kommunikation gav for nylig næsten seks millioner kroner til Center for Sprogteknologi til at forbedre den sprogteknologi, der kaldes semantisk processering. Formålet er at klarlægge ords betydning i tekster. Hvornår refererer kopper til en sygdom, og hvornår er det noget, vi drikker af? Og hvordan udledes automatisk, om en mus er en gnaver eller et it-relateret redskab, som bevæges med hånden på en vandret flade? I spidsen for projektet står Center for Sprogteknologi, og ordnetgruppen er samarbejdspartner.
“Et af de problemer, vi allerede nu møder i forskningen, er, at det er vanskeligt at lave frontforskning inden for dansk sprogteknologi, fordi mange af de underliggende sprogressourcer mangler i tilstrækkelig stor skala, for eksempel semantisk opmærkede tekstsamlinger, opmærkede videosekvenser hvor gestik og sprog beskrives i kombination, tilstrækkelige parallelle tekstsamlinger til og fra dansk og så videre. Man kan kun frygte, at tendensen vil forstærkes i de kommende år, hvis vi ikke gør en indsats nu. De danske sprogmiljøer, der anvender sprogteknologiske metoder, er få og små. Det vil derfor få betydning for vores forskning på Center for Sprogteknologi, hvis gruppen bag ordnet.dk ikke kan fortsætte sit arbejde”.
Naboer opruster
Sverige og Norge satser i disse år hårdt på at opbygge sprogbanker, der kan sikre sprogenes overlevelse i en digital tidsalder.
“I Danmark har vi ikke finansiering til sådan en sprogbank. På længere sigt vil det påvirke os alle, hvis dansk ikke vinder terræn på det sprogteknologiske område”, fremhæver Bolette Sandford Pedersen.
“Vi lever jo digitalt fra morgen til aften. Vi sms’er, vi søger på internettet, vi lader os lede af gps’en og så videre. Hvis dansk ikke overlever forandringen fra en analog til en digital verden, så vil vores sprog gradvist forarmes, fordi vi må leve med halvdårlige teknologiske løsninger. At lukke et miljø som ordnet.dk, hvor man arbejder med digitalisering af ordbøger, er et skridt i den forkerte retning”.
