Studerende kvier sig ved at række hånden op

Rækker du hånden op i undervisningen? Ja, siger kun halvdelen af de universitetsstuderende. For angsten for at stille dumme spørgsmål kan være en bremse i undervisningslokalerne, og med ofte ganske få undervisningstimer ugentligt er det svært at nå at blive tryg ved holdet og underviseren. Det viser en undersøgelse blandt 1.200 medlemmer af DM Studerende.

Formand for de studerende Mette Thygesen er ikke overrasket over, at kun halvdelen gerne rækker hånden op. 

“De få undervisningstimer betyder, at mange studerende vil suge så meget som muligt ud af undervisningen og helst ikke vil have afbrydelser. Derfor får man nemt følelsen af, at et spørgsmål skal være virkelig godt, hvis man skal forstyrre undervisningen. Samtidig lægger store hold, forelæsningssale og forelæsningsformen på mange studier ikke op til dialog, og det kan være grænseoverskridende at snakke over for så mange mennesker og utrygt, at man sidder med ryggen til størstedelen af dem”, siger Mette Thygesen. 

Ansigtstab
En del af de studerende beskriver da også i undersøgelsen, hvordan det ikke er engagementet, der mangler i undervisningen, men at de simpelthen er bange for at falde igennem fagligt. En studerende savner, “at det er okay at stille “dumme” spørgsmål i løbet af undervisningen, også når vi har hold på over 100 personer”. Og frygten for at være dum går igen i de studerendes kommentarer:

“Jeg føler mig dum i mange situationer, fordi jeg ikke føler, det er trygt”, og “Selv om undervisere prædiker, at der ikke er nogen dumme spørgsmål, så fornemmer man klart det modsatte, hvis man stiller et spørgsmål, som de ikke synes om”. Og: “Det handler om min egen selvtillid. Jeg er bange for at være dummere end de andre”.

Det er ikke kun i undervisningen, at mange studerende har svært ved at give deres mening til kende. Tolv procent af de studerende er sjældent eller aldrig trygge ved at give deres mening til kende på studiet, og hver fjerde er det kun nogle gange. Angsten for det faglige ansigtstab beskriver en studerende i undersøgelsen og efterlyser “en mindre akademisk jargon mellem medstuderende. Man bliver hurtigt set ned på, hvis ikke man bruger lange, svære ord”.

At mange har svært ved at give deres mening til kende, bekymrer Mette Thygesen.

“Det er vigtigt, at man føler sig tryg på studiet, så man kan være sig selv både fagligt og socialt. Både for at man har det godt, og for at man kan blive dygtig fagligt. Det er helt grundlæggende, at man tør være og vise den, man er, tør være usikker og tør udstille sig selv lidt og sætte sig selv på spil, hvis man skal kunne udvikle sig og modtage ny viden”, siger Mette Thygesen.