Gigantisk løftebrud

Gennem det sidste halve år har en stor gruppe mennesker fra en lang række ngo’er og arbejdsmarkedets parter sammen med embedsmænd fra flere ministerier kulegravet og sammenlignet regler og rettigheder på barselsområdet i Danmark med forholdene i landene omkring os. Selv har jeg været med som repræsentant for Akademikerne, en af de tre hovedorganisationer på lønmodtagersiden.

Vi har arbejdet efter et kommissorium fastlagt af Beskæftigelsesministeriet, hvor hovedformålet var at samle så megen tilgængelig viden på området, at regeringen her i efteråret kunne fremsætte den mest hensigtsmæssige lov om op til 12 ugers øremærket barsel for fædre. En lov, som regeringen bebudede i sit regeringsgrundlag fra 2011.

Da barselskommissionen blev nedsat, var vi i DM og i Akademikerne som helhed lidt skeptiske. Var det ikke bare en syltekrukke? Og havde vi egentlig brug for mere viden? Der forelå jo meget håndfaste beviser på, at øremærket barsel til fædre virker. Vi har set i de andre nordiske lande, at det er den øremærkede barsel, der har fået fædrene der til at tage væsentlig længere barselsorlov, end danske fædre gør. Og vi ved, at det er de lange barselsperioder, som mødrene tager, der cementerer og udbygger løngabet mellem mænd og kvinder. Mens den kvindelige medarbejder er på barsel, kommer hun bag i køen til de opgaver, der er karrierefremmende, og hun risikerer rent faktisk, at karrieren kommer på standby. Det betyder ringere mulighed for at opnå de lokalt aftalte tillæg, som efterhånden udgør en meget stor del af den samlede løn. En bedre fordeling af barselsperioderne mellem de to forældre vil således være det bedste redskab til at reducere forskellen mellem mænds og kvinders løn.

Men selv om vi nok mente, at der allerede forelå tilstrækkelig viden for regeringen til at realisere løftet fra regeringsgrundlaget, var vi ikke i tvivl om, at vi ville deltage i udredningsarbejdet og bidrage til, at regeringen kunne få det bedst mulige beslutningsgrundlag. Og der er i sandhed blevet arbejdet grundigt i udvalget. Fra Akademikerne har vi blandt andet bidraget med en afdækning af de mange, mange forskellige aftaler og regler, vores medlemmer på det private arbejdsmarked arbejder under. Her er der særdeles ringe barselsrettigheder i nogle virksomheder, mens der på andre private arbejdspladser er opnået gode rettigheder gennem overenskomstforhandlingerne. Ved arbejdets afslutning og udformningen af den endelige rapport fra udvalget var vi nået til den opfattelse, at arbejdet bestemt ikke havde været spild af tid, men faktisk havde givet os alle mere viden og vores regering et godt grundlag for at handle. Rapporten viser nemlig, at det virker med øremærket barsel til mænd, og at der vil følge samfundsmæssige gevinster med.

Men ak, lige før rapporten skulle offentliggøres, besluttede regeringen at droppe løftet om mere øremærket barsel. Det er utroligt skuffende, at regeringen slet ikke tager hensyn til det meget grundige udredningsarbejde. Hvorfor ikke offentliggøre rapporten og tage en åben debat i offentligheden, så vi på den baggrund kan nå frem til den mest hensigtsmæssige model til løsning af den ligestillingsproblematik, der er forbundet med barsels- og forældreorlov?

Den noget bizarre bonusmodel, regeringen har bebudet, kan vi ikke forvente vil rykke noget som helst. Regeringen har tabt en unik chance for at gå foran med lovgivning og normsætte mere fædrebarsel. Det ville have været et visionært og konsekvent tiltag, som kunne have skabt respekt om en til tider noget forpjusket regering. Men modet og viljen er åbenbart ikke til stede. Dette seneste løftebrud sår alvorlig tvivl om, hvorvidt regeringen overhovedet mener noget som helst med sin ligestillingspolitik.

Det er trist og slapt.