Tyskland skriger på akademisk arbejdskraft

Arbejdsløshed blandt tyske akademikere? Det spørgsmål mødes med overraskede ansigtsudtryk i dagens Tyskland. Den findes nemlig ikke. Med blot 2,4 % ledighed hersker der teknisk set fuldtidsbeskæftigelse blandt akademikere i Europas største økonomi – de sidste par procent afspejler blot “friktionsledigheden” i perioderne mellem de tyske akademikeres jobskifte.
I et kriseramt Europa er det både en lykkelig og usædvanlig situation, der kun matches af akademiske beskæftigelsestal i langt mindre befolkninger som Norge, Island og Schweiz. Men det er også en situation, der har fået tysk industri og tyske arbejdsgivere til at slå alarm, fortæller Achim Dercks, præsident for det tyske industri- og handelskammer.

“Inden for en række sektorer lider Tyskland af en presserende mangel på kvalificerede fagkræfter. Det gælder ikke mindst de tekniske områder”, siger Achim Dercks til Magisterbladet og henviser til, at både arbejdsgiverne, den politiske verden og jobformidlingerne står på hovedet for at dække manglen på hænder og hjerner.

“Der skabes for tiden en række internationalt orienterede jobformidlinger, der skal trække velkvalificerede kræfter til udefra. Her oplever vi ligefrem en kamp mellem de forskellige tyske regioner om de bedste kræfter”, lyder det fra handelskammerpræsidenten.

Ikke nogen døgnflue
Akademikernes privilegerede situation på det tyske arbejdsmarked er næppe en døgnflue. Som i de fleste andre europæiske lande forsvinder de lavkvalificerede job inden for produktionen, mens øget forskning og stigende produkt- og kvalitetsudvikling i årevis har sat efterspørgslen efter højt kvalificeret arbejdskraft i vejret.

“Sammenlignet med andre kvalifikationsniveauer har akademikere den laveste risiko for at blive arbejdsløse”, konstaterer Judith Wüllerich fra det centrale tyske forbundsagentur for arbejde.

“Opgaverne og kravene til medarbejderne stiger og bliver konstant mere komplekse. Som regel har akademikere tilegnet sig de nødvendige forudsætninger til at kunne analysere komplekse opgaver, strukturere processer, opfinde nye koncepter og udføre opgaver på egen hånd”, siger Judith Wüllerich.

Ved siden af udviklingen hen imod et videns- og informationssamfund har de sidste års stabile økonomiske udvikling givet akademikerne en hjælpende hånd. Men selv i økonomisk svære perioder har Tyskland ifølge Judith Wüllerich oplevet en støt stigning i antallet af erhvervsaktive akademikere: Fra 2001 til 2011 steg antallet af akademikere på det tyske arbejdsmarked således med næsten 50 %, så tallet i dag ligger på ca. 7,7 mio.

Alligevel er markedet ikke mættet. For selv hvis efterspørgslen efter akademikere ikke fortsat stiger, vil udbuddet af akademikere nemlig stensikkert falde. Gennemsnitstyskeren ældes med et tempo, der er foruroligende for fremtidens skatteydere, men som giver veluddannede unge endnu bedre jobkort på hånden:

“Også uafhængigt af den økonomiske udvikling vil der i de kommende år være en vedvarende stigning i efterspørgslen efter akademikere, fordi den demografiske udvikling vil skabe et stort behov for at erstatte den arbejdskraft, der går på pension”, konstaterer Judith Wüllerich.

Nødvendigt at kunne tale tysk
Det nuværende tyske jobboom inden for forskning, industri og handel trækkes i høj grad af små og mellemstore virksomheder, mens der i offentligt regi især er efterspørgsel inden for undervisningsverdenen og sundhedssektoren.

For stort set alle grupper gælder, at tyske sprogkundskaber er uomgængelige, mener handelskammerpræsident Achim Dercks.
“Velkvalificerede danskere har gode chancer i Tyskland. Danskere er jo generelt gode til engelsk, men uden tyskkundskaber – eller viljen til at tilegne sig dem – er man chanceløs de fleste steder”, siger Achim Dercks.

Med blikket rettet mod industriens og handelens rolle i den stabile tyske økonomi advarer han dog mod et for optimistisk syn på akademikernes fremtid. Det såkaldte “duale tyske uddannelsessystem”, hvor erhvervsuddannelserne veksler mellem lønnet praktik og skoleophold, er ifølge Achim Dercks en af de vigtigste nøgler til det tyske opsving. Men det nuværende akademiske opsving er ikke nødvendigvis kommet for at blive, mener han:

“Studietallene eksploderer for tiden, og lige nu er der brug for akademikere. Men om ti års tid kan det blive et problem, hvis der er for mange høvdinge og for få indianere”.

Så længe der er så meget damp på de tyske kedler som nu, er der imidlertid stadig et udækket behov for akademiske høvdingehoveder. Og med et omfattende politisk og mediemæssigt fokus på en bedre “Wilkommen-Kultur” for arbejdskraft udefra skal man ifølge den tyske arbejdsformidlings centrale udlands- og fagformidling ikke frygte at føle sig helt fremmedgjort på det tyske arbejdsmarked.

“For mange virksomheder – især de små og mellemstore virksomheder – er det stadig ukendt land. De har begrænset erfaring med udenlandsk arbejdskraft, men man fornemmer en tiltagende internationalisering”, lyder det forsigtigt fra Beate Raabe fra udlandsformidlingen.

Samtidig opfordrer hun alle ansøgere til at huske på, at de gode job ikke nødvendigvis ligger i smukke byer som München eller sexede byer som Berlin, men ofte på landet i fx Bayern. Her bakkes hun op af Achim Dercks fra det tyske industri- og handelskammer:

“Når tyske virksomheder søger de bedst egnede, er det selvsagt også et parameter, at kandidaten gerne vil være der, hvor han eller hun lander. Derfor skal man tænke sig grundigt om, før man kaster sig ud i det. Og så forhåbentlig føle sig hjemme, hvis det lykkes”.

Nyttige links fra den tyske arbejdsformidling, hvis du overvejer at søge job i Tyskland
www.zav.de/arbeiten-in-deutschland
www.make-it-in-germany.com/
www.jobboerse.arbeitsagentur.de

Andre nyttige links
www.academicwork.dk/arbejde-i-udlandet.aspx
www.sydjob.dk

I Tyskland findes der ikke en fælles akademisk fagforening, men derimod en lang række fagspecifikke fagforeninger for de forskellige erhvervsgrupper af universitetsuddannede.