Trivselsmåling har vildledt tusindvis af offentligt ansatte

Et meget benyttet redskab til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på offentlige arbejdspladser, Trivselmeter, er så behæftet med fejl, at de resultater, der er fremkommet gennem brugen af instrumentet, dybest set er ubrugelige. Sådan lyder kritikken fra flere eksperter, Magisterbladet har forelagt konceptet for.

Trivselmeter var resultatet af en ambitiøs aftale mellem de offentlige arbejdsgivere, lønmodtagerorganisationer og Finansministeriet, der i forbindelse med trepartsforhandlingerne i 2007 afsatte midler til at udvikle et elektronisk redskab til måling af trivsel. Redskabet skulle understøtte både lovmæssige krav og aftalen mellem parterne om obligatoriske trivselsmålinger, som offentlige arbejdspladser skal gennemføre hvert tredje år.

Moderniseringsstyrelsen oplyser til Magisterbladet, at 2.500 offentlige arbejdspladser har benyttet konceptet, men ifølge Tage Søndergaard Kristensen, tidligere professor i psykisk arbejdsmiljø ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, giver Trivselmeter i bedste fald ubrugelige, i værste fald misvisende resultater.

“Trivselmeter er tæt på at være det ringeste koncept, jeg nogensinde har set. Af alle de fejl, det overhovedet er muligt at lave, indeholder Trivselmeter samtlige”, siger han.

Ifølge Tage Søndergaard Kristensen er de dimensioner, spørgeskemaet er bygget op omkring, som måler forskellige sider af det psykiske arbejdsmiljø, fyldt med fejl.

“Seks ud af ni af skemaets dimensioner er uanvendelige. I første dimension om job og organisering er der fx spørgsmål, der handler om rolleklarhed, social kapital, anerkendelse, kvalitet, feedback og mening. Det er én stor forvirring. Hvis man skulle sammenligne det med at kortlægge ernæringsværdien i et måltid, svarer det til, at man sammenblander kulhydrater med proteiner, fedtstoffer, vitaminer og alt muligt andet. Derfor bliver det, man måler, og den profil, man beskriver, ubrugelig”, siger Tage Søndergaard Kristensen.

Seniorforsker ved Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning Thomas Lund deler kritikken.

“Med et pænt ord er der tale om et kludetæppe. En del af skalaerne er et sammenkog af enkeltspørgsmål, som ikke hænger sammen. Det gælder fx dimensionen om krav i arbejdet. Her har man indlagt spørgsmål, der har at gøre med både kvantitative, kognitive og følelsesmæssige krav. Men om du skal arbejde hurtigt, eller om du er udsat for følelsesmæssige belastninger i arbejdet, er forskellige ting. Det er meningsløst at behandle dem i samme dimension”.

Advarsler blev overhørt
Kritikken er ikke ukendt for Moderniseringsstyrelsen (dengang Personalestyrelsen) eller de øvrige parter bag Trivselmeter. Både Tage Søndergaard Kristensen og Thomas Lund gjorde i klart sprog Trivselmetergruppen opmærksom på problemerne under udarbejdelsen af konceptet.

Arbejdet med Trivselmeter begyndte i 2008, efter at overenskomstparterne i 2007 havde aftalt, at offentlige arbejdspladser fremover skulle foretage trivselsmålinger hvert tredje år. Arbejdsgruppen bestod blandt andet af Personalestyrelsen, KL, CFU og KTO.

For at kvalitetssikre spørgeskemaet blev Tage Søndergaard Kristensen hyret som konsulent. En blåstempling fra en af landets førende forskere i psykisk arbejdsmiljø og ophavsmand til det internationalt anerkendte Copenhagen Psychosocial Questionnaire, der er oversat til mere end 15 sprog, skulle forlene det elektroniske redskab med faglig legitimitet.
Kort tid efter at han bliver tilknyttet projektet, får Tage Søndergaard Kristensen imidlertid indtryk af, at noget er helt galt. Repræsentanterne for lønmodtagere, arbejdsgivere og Personalestyrelsen har efter hans opfattelse næserne begravet dybt i detaljer, der burde være overladt til fagfolk.

“Flere af gruppens medlemmer havde medbragt eller formuleret deres egne specifikke spørgsmål, som de ønskede at få med i spørgeskemaet, ligesom der omvendt også var stor fokus på bestemte ting, man absolut ikke måtte spørge til”, siger han.
Spørgsmålene kom tilsyneladende fra nær og fjern. Både Kommunernes Landsforenings og Personalestyrelsens respektive trivselsmålingsværktøjer blev brugt såvel som en trivselsundersøgelse fra Region Midtjylland samt redskaber fra blandt andet Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Især oplevede Tage Søndergaard Kristensen, at embedsmændene i Personalestyrelsen på en og samme tid opførte sig som politikere og eksperter.

“Personalestyrelsens folk stod blandt andet meget fast på, at det ikke måtte være en problemorienteret kortlægning. Alt imens sad de og konstruerede meningsløse dimensioner med spørgsmål, der ikke passede sammen, og som ikke var validerede”.
I en mail til Personalestyrelsen forklarede Tage Søndergaard Kristensen sin bekymring:

“Når man skal lave et spørgeskema, er det ikke hensigtsmæssigt, at lægfolk sidder og finder på enkeltspørgsmål. Derimod er det en god ide, at man angiver, hvilke temaer (dimensioner), man er interesseret i at få belyst, og hvor omfattende det samlede instrument må være. Når det er fastlagt, er der en faglig proces, der omfatter følgende: Indsamling af velgennemprøvede og validerede spørgsmål, gennemførelse af en større undersøgelse med henblik på validering af skalaer, der måler de nævnte dimensioner, og dernæst skalavalidering og udformning”.

Shoppede efter blåstempling
Personalestyrelsen drog dog ifølge Tage Søndergaard Kristensen ikke nogen konsekvens af denne eller andre af hans advarsler.
Ifølge specialkonsulent i Moderniseringsstyrelsen Rita Jensen, der var projektleder for gruppen og samtidig repræsentant for styrelsen, skal gruppens arbejde ses i lyset af, at der var tale om en forhandlingssituation. Om Tage Søndergaard Kristensens kritik undervejs siger hun:

“Processen kørte, forløbet var tilrettelagt, og Tage Søndergaard Kristensen var ikke den eneste, vi konsulterede. Vi kontaktede en del forskellige forskere undervejs i forbindelse med udviklingen af Trivselmeter. Flere kommentar og gode råd blev inddraget herunder også fra Tage Søndergaard Kristensen. Vi gjorde det, så godt vi kunne under de givne betingelser”.

Rita Jensen ønsker ikke at oplyse, hvilke andre eksperter gruppen konsulterede, men Magisterbladet har erfaret, at Personalestyrelsen rettede henvendelse til Thomas Lund og hans forskerkollega Merete Labriola, efter at samarbejdet med Tage Søndergaard Kristensen på grund af uenigheder var bragt til ende.

Seniorforsker Merete Labriola siger:

“Jeg oplevede det sådan, at de forsøgte at få vores blåstempling, efter at spørgeskemaet ikke var godkendt af Tage Søndergaard Kristensen. Men vi kunne ikke stå inde for det, vi så. Det skrev vi til Personalestyrelsen, ligesom vi advarede om, at konceptet efter vores opfattelse skulle laves om, hvis det skulle fange noget. Derefter blev vi hægtet af, og jeg havde en klar opfattelse af, at vores svar ikke var det, Personalestyrelsen ønskede. Hvor de gik hen efterfølgende, ved jeg ikke”.
Kritiske forskere var dog ikke det eneste problem. En mail fra sekretariatschefen i CFU (Centralorganisationernes Fællesudvalg), Josephine Fock, som Magisterbladet er i besiddelse af, afslører splid internt i arbejdsgruppen. I mailen skriver Josephine Fock:

“CFU er af den opfattelse at, CFU ikke skal acceptere det ultimatum som arbejdsgiversiden har stillet. CFU agter derfor at melde tilbage til Personalestyrelsen, at man ikke kan acceptere det ultimatum, der er stillet, og at CFU ingen mening ser i at fortsætte drøftelserne på andre niveauer. CFU anser sig derfor som udtrådt af arbejdet med trivselsmålingsværktøjet. Dette skal også ses i lyset af den proces, der har været”.

Ifølge Magisterbladets oplysninger gik uenigheden på, i hvilket omfang det endelige spørgeskema skulle læne sig op ad Tage Søndergaard Kristensens anbefalinger. Når CFU i sidste ende valgte at blive i gruppen, skyldes det angiveligt frygt for at sidde tilbage med sorteper, hvis forhandlingerne brød sammen. 

Afgørende analyse er forsvundet
Moderniseringsstyrelsen hævder, at det endelige spørgeskema blev testet i en såkaldt faktoranalyse, hvor de enkelte dimensioner og tilhørende spørgsmål blev valideret. Tage Søndergaard Kristensen har ved flere lejligheder forgæves anmodet om at få analysen udleveret, og heller ikke Magisterbladet kan få adgang til analysen.

“Moderniseringsstyrelsen har ikke et notat, der gennemgår beregningerne i det endelige skema. Det er beklageligt, men jeg kan sige, at analysen blev foretaget”, siger Rita Jensen.

Magisterbladet har forelagt spørgeskemaet for den anerkendte svenske forsker i psykisk arbejdsmiljø Töres Theorell, der er professor emeritus ved Stockholms Universitet. Også han peger på problemer ved en række af spørgeskemaets dimensioner. Töres Theorell undrer sig over, at partnerne bag Trivselmeter overhovedet har brugt tid på at opfinde et nyt skema frem for at benytte de afprøvede koncepter, som danske forskere allerede har udfærdiget.

“I Danmark har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø udarbejdet et rigtig godt spørgeskema, der er blevet brugt på store grupper, der er repræsentative for den erhvervsaktive del af befolkningen. Det er oversat til forskellige sprog, og derfor kan der også sammenlignes med andre lande. Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke har anvendt disse ekstremt velgennemtænkte spørgeskemaer”.

Ifølge Rita Jensen var idéen, at Trivselmeter skulle være et redskab, som både arbejdsgivere og lønmodtagerorganisationer kunne enes om at anbefale til brug på offentlige arbejdspladser.

“Det her er jo ikke forskning. Det her er en trivselsmåling og et skema, der er udgangspunkt for en dialog. Et skema er jo ikke en facitliste. Det er dialogen, der er det vigtigste. Vi – arbejdsgivere og lønmodtagere – udarbejdede et redskab, som der var enighed om, var holdbart i forhold til den opgave, der var givet”, siger hun.

Tage Søndergaard Kristensen fastholder dog, at Trivselmeter er ubrugeligt – også som oplæg til dialog. Det skyldes sammenblandingen af spørgsmål, og det skyldes andre fatale fejl i konceptet, såsom brugen af korrelationsanalyser for at afdække årsagssammenhænge og brugen af fast benchmark (se artiklen på siderne 10-11). Og det skyldes sammenblandingen af disse misforståelser.

“Når man får en normalrapport, der er lavet på den baggrund, så drukner man fuldstændigt i intetsigende procentsatser, som ingen er i stand til at forstå. Og det er her, problemet ligger, det er hele analysen og fremstillingen, der i den grad tager pippet fra folk, og som de overhovedet ikke kan overskue”, siger han.

Ikke enestående
Selv om kritikken er voldsom, er Trivselmeter langtfra enestående, mener Tage Søndergaard Kristensen. Faktisk genfinder man ifølge den tidligere professor de samme metodiske og fremstillingsmæssige problemer i en lang række af de mest udbredte trivselsmålingskoncepter herhjemme, som private firmaer udbyder, og som også offentlige arbejdspladser benytter sig af. Trivselmeter er ganske vist ikke konciperet i et privat konsulentbureau, men præmisserne er identiske, mener Tage Søndergaard Kristensen.
“Trivselsmålinger er obligatoriske, men der er ikke noget metodekrav. Samtidig er det desværre sådan, at selv blandt dem, der arbejder professionelt med arbejdsmiljø både i private virksomheder og i det offentlige, er der en stærkt begrænset viden om de her ting. Det gælder også de medarbejdere, der repræsenterer de ansatte i arbejdsmiljøudvalgene”.

Selv om Trivselmeter lukkede ned i foråret, lever konceptet tilsyneladende videre. Københavns Kommune har netop gennemført en trivselsmåling, der er stærkt inspireret af Trivselmeter. Andre kommuner vil nu gå tilbage til private konsulenthuse, der ifølge Tage Søndergaard Kristensen leverer samme dårlige kvalitet.

“Rambøll har lavet en kortlægning, der viser, at det kun er 8 pct. af alle trivselsmålinger, der bliver fulgt op på på en relevant måde. Folk farer vild i kortlægningerne, og gassen går meget hurtigt af ballonen. Måske får man lavet en handleplan, men det, der så almindeligvis sker, er, at så sker der ikke mere. Ud fra den betragtning er det her i vidt omfang et ritual. Det er noget, vi gør, fordi vi skal, og egentlig er der ikke ret meget mere i det”.

Det er nu ikke, fordi der ikke er brug for trivselsmålingerne.

“Den offentlige sektor står nu og især i de kommende år over for meget store udfordringer, hvad angår psykisk arbejdsmiljø, fravær, rekruttering, fastholdelse og kvalitet i ydelserne. De offentligt ansatte er i stigende grad udsat for kontrol, hastige forandringer og stadig mere krævende borgere. I denne situation er der brug for et kortlægningsinstrument af høj kvalitet, der på en valid måde dækker de relevante udfordringer og problemer”, siger han.