Dansk Magisterforening

"Højtuddannede danskere er ikke bevidste om mulighederne i Tyskland"

Mathias Irminger Sonne
Del artikel:

Som de dansk-tyske pendleres vigtigste serviceorgan kender folkene på Regionskontoret Sønderjylland-Schleswig mulighederne på det tyske arbejdsmarked. Men desværre er danske akademikere ikke mobile nok, mener kontorets leder, Peter Hansen.

Hvis man ser på Syddanmark, er tallene – sagt på godt jysk – slet ikke så ringe endda. Der findes i dag ca. 7.400 mennesker, der bor i Tyskland og pendler til Danmark, mens der er ca. 1.200, der tager den modsatte vej for at arbejde. Det tal er steget voldsomt det sidste årti, bl.a. som følge af færre praktiske barrierer og som følge af bl.a. hjemmearbejdspladser og nemmere transportveje.

I sidste ende er den øgede mobilitet og de stigende muligheder for højtuddannede danskere på det tyske jobmarked imidlertid et spørgsmål om mangel på arbejdskraft. Det mener i hvert fald kontorleder Peter Hansen fra Regionskontoret Sønderjylland-Schleswig, der ved siden af en række kulturelle og politiske funktioner også servicerer regionens mere end 700.000 indbyggere, der bor, arbejder og lever ved og på tværs af den dansk-tyske grænse:

“Hvorvidt tyske arbejdsgivere beslutter sig for udenlandsk – fx dansk – arbejdskraft, er langt overvejende styret af markedskræfterne. Hvis de mangler arbejdskraft for at kunne udføre deres funktioner og ordrer, jamen så vælger de de bedste. Her spiller internationaliseringen og den øgede europæiske bevidsthed måske også en rolle, men i det store billede styres ansættelserne af udbud og efterspørgsel”.

På trods af den aktuelle mangel på arbejdskraft i en række tyske sektorer har forbavsende få danske akademikere overvejet, at deres karrierevej kunne gå over vores naboland i syd, mener Peter Hansen.

“Højtuddannede danskere virker generelt ikke til at være bevidste om jobmulighederne i Tyskland. Måske hænger det sammen med sproget, måske er det for tæt på. Måske hænger det sammen med, at højtuddannede danskere generelt bare ikke er så mobile”, siger Peter Hansen og nævner som eksempel, at vindmølleindustrien i Esbjerg trods flere charmeoffensiver har svært ved at trække arbejdssøgende akademikere til Vestjylland.

“For dem forekommer Tyskland formentlig at være endnu længere væk”, lyder det med et tørt grin.

På trods af de lyse tyske udsigter advarer Peter Hansen mod at kaste sig hovedkulds ud i det tyske arbejdsmarked.

“Selvfølgelig er vi inden for EU, og alt kan ordnes, men man skal være forberedt på og åben over for andre ordninger. Man skal orientere sig grundigt i forvejen og ikke undervurdere forskellene i fx kultur, arbejdsret, sygeforsikring og skat”, lyder hans råd.
Samtidig skal man ikke tro, at man nødvendigvis kan tjene de samme penge som i Danmark. Lønniveauet er selvfølgelig afhængigt af det konkrete tilfælde, men generelt er der lavere lønninger i Tyskland end i Danmark.

“Nogle meget eftertragtede grupper som elektroingeniører kan stort set forhandle deres løn, som de har lyst til. Med en humanistisk uddannelse i bagagen har man ikke samme chancer, hverken for job eller løn, der minder om dansk niveau”, vurderer Peter Hansen.

}