“SU’en bliver det store slag”
Jakob L. Ruggaard er ny formand for Danske Studerendes Fællesråd. Alt tyder på, at han får et travlt år, hvor især SU-forringelser vil holde ham beskæftiget.
Hvor skal Danske Studerendes Fællesråd (DSF) især kæmpe i 2013?
SU-reformen bliver den helt store opgave, hvor vi skal kæmpe for at få forringelserne taget af bordet. Derudover er der arbejdsløsheden, som fylder rigtig meget også for studerende, og et andet vigtigt punkt i 2013 er efterårets kommunalvalg, hvor vi i DSF skal minde lokalpolitikerne om, at studieliv i høj grad er en kommunal opgave. Det handler om, at der skal være ordentlige studieboliger, et levende og interessant kulturliv og i det hele taget rammer, der er gode for studerende. Vi kommer også til at sætte fokus på universiteternes finansiering. Når vi ser en stor vækst i antallet af studerende på mange fag, så skal det udløse flere undervisere og timer. Vi må sørge for, at der bliver arbejdet ordentligt videre med de indrømmelser, vi har fået.
Tror du, det er en reel mulighed, at der bliver skåret markant i SU’en i forbindelse med en reform?
Jeg tror, der sker noget markant, for man vil finde to milliarder kroner i år, og det kan ikke undgå at gøre ondt på SU-systemet. Jeg forventer, at udspillet bliver en socialt uansvarlig og aggressiv reform, som kortsigtet skal finde penge. Det går fuldstændig imod et mere langsigtet perspektiv og er et frontalt angreb på hjørnestenen i den sociale mobilitet. Man taler tit om den høje danske SU, men man glemmer at få med, at det er en investering, og at samfundet får noget igen.
Bølgerne går højt i SU-debatten for tiden, og for eksempel skrev Politikens analyseredaktør forleden, at de nuværende SU-regler indiskutabelt er socialt skævvridende og er en overførselsindkomst, der gives til samfundets top. Han mener, at SU til kandidatstuderende bør sløjfes, fordi det er folk, der har høje lønninger inden for rækkevidde. Hvor står du?
Det er en mærkelig logik, for hvis der ikke var SU på kandidatuddannelsen, så ville der heller ikke være ret mange kandidatstuderende. Det ville i den grad være socialt skævvridende, for det ville udelukke alle, der ikke har rige forældre, som kan finansiere studierne. Hvis man forestiller sig opbygningen af et hus, så er SU’en fundamentet. Vi mangler at bygge konstruktionen ovenpå helt færdig, men det giver absolut ikke mening at begynde at rive fundamentet ned.
SU til hjemmeboende står ofte for skud. Er det ikke nemmere bare at få den afskaffet?
Social mobilitet er en helhedsindsats på alle niveauer. Mange gymnasieelever har udgifter, der gør SU’en nødvendig. En del betaler husleje hjemme, og man skal heller ikke glemme, at der er en vis brugerbetaling på de gymnasiale uddannelser. Så jeg mener helt klart, at SU til hjemmeboende skal bestå.
I Danmark er vi trods den høje SU længe om at gennemføre vores universitetsuddannelser. Er det ikke fint nok, at der bliver skubbet lidt mere på?
Der kan være forskellige grunde til at blive forsinket. Jeg oplever mange studerende, som vil igennem deres uddannelse hurtigt, men som løber panden mod universitetsbureaukratiet. Det kan fx tage over et år at få godkendt merit, og de tunge processer kan koste store forsinkelser. Måden, man ser de studerende på, er afgørende. Vi tager vores uddannelse seriøst, og det handler ikke om at straffe os, men om at rydde de forhindringer på vejen, som forsinker.
Dimittendledigheden er – som du selv er inde på – høj lige nu. Hvad vil I gøre?
Det er altafgørende at gøre noget ved de eksploderende arbejdsløshedsprocenter blandt dimittender og få sat fokus på, hvordan man politisk får skabt job. Det giver ingen mening at blive uddannet til arbejdsløshed, og det er en stor stressfaktor for rigtig mange studerende, at de langtfra kan være sikre på at komme i arbejde efter studierne. Viden om, at der ikke er noget job til hver tredje, er et voldsomt pres. Men det skal ses i sammenhæng med ungdomsarbejdsløsheden generelt, for det er ikke kun et akademikerproblem, og derfor samarbejder vi bredt med blandt andet fagbevægelsen.
Du er valgt som formand for et år. Hvad vil du gerne se tilbage på som en succes i slutningen af 2013?
At der blev fremført en kortsigtet, usympatisk og kynisk SU-reform, men at vi med argumenter og protester fik fejet den af bordet, fik SU’en fredet og var medvirkende til, at den blev alment accepteret som en fornuftig konstruktion.
SU-reformen bliver den helt store opgave, hvor vi skal kæmpe for at få forringelserne taget af bordet. Derudover er der arbejdsløsheden, som fylder rigtig meget også for studerende, og et andet vigtigt punkt i 2013 er efterårets kommunalvalg, hvor vi i DSF skal minde lokalpolitikerne om, at studieliv i høj grad er en kommunal opgave. Det handler om, at der skal være ordentlige studieboliger, et levende og interessant kulturliv og i det hele taget rammer, der er gode for studerende. Vi kommer også til at sætte fokus på universiteternes finansiering. Når vi ser en stor vækst i antallet af studerende på mange fag, så skal det udløse flere undervisere og timer. Vi må sørge for, at der bliver arbejdet ordentligt videre med de indrømmelser, vi har fået.
Tror du, det er en reel mulighed, at der bliver skåret markant i SU’en i forbindelse med en reform?
Jeg tror, der sker noget markant, for man vil finde to milliarder kroner i år, og det kan ikke undgå at gøre ondt på SU-systemet. Jeg forventer, at udspillet bliver en socialt uansvarlig og aggressiv reform, som kortsigtet skal finde penge. Det går fuldstændig imod et mere langsigtet perspektiv og er et frontalt angreb på hjørnestenen i den sociale mobilitet. Man taler tit om den høje danske SU, men man glemmer at få med, at det er en investering, og at samfundet får noget igen.
Bølgerne går højt i SU-debatten for tiden, og for eksempel skrev Politikens analyseredaktør forleden, at de nuværende SU-regler indiskutabelt er socialt skævvridende og er en overførselsindkomst, der gives til samfundets top. Han mener, at SU til kandidatstuderende bør sløjfes, fordi det er folk, der har høje lønninger inden for rækkevidde. Hvor står du?
Det er en mærkelig logik, for hvis der ikke var SU på kandidatuddannelsen, så ville der heller ikke være ret mange kandidatstuderende. Det ville i den grad være socialt skævvridende, for det ville udelukke alle, der ikke har rige forældre, som kan finansiere studierne. Hvis man forestiller sig opbygningen af et hus, så er SU’en fundamentet. Vi mangler at bygge konstruktionen ovenpå helt færdig, men det giver absolut ikke mening at begynde at rive fundamentet ned.
SU til hjemmeboende står ofte for skud. Er det ikke nemmere bare at få den afskaffet?
Social mobilitet er en helhedsindsats på alle niveauer. Mange gymnasieelever har udgifter, der gør SU’en nødvendig. En del betaler husleje hjemme, og man skal heller ikke glemme, at der er en vis brugerbetaling på de gymnasiale uddannelser. Så jeg mener helt klart, at SU til hjemmeboende skal bestå.
I Danmark er vi trods den høje SU længe om at gennemføre vores universitetsuddannelser. Er det ikke fint nok, at der bliver skubbet lidt mere på?
Der kan være forskellige grunde til at blive forsinket. Jeg oplever mange studerende, som vil igennem deres uddannelse hurtigt, men som løber panden mod universitetsbureaukratiet. Det kan fx tage over et år at få godkendt merit, og de tunge processer kan koste store forsinkelser. Måden, man ser de studerende på, er afgørende. Vi tager vores uddannelse seriøst, og det handler ikke om at straffe os, men om at rydde de forhindringer på vejen, som forsinker.
Dimittendledigheden er – som du selv er inde på – høj lige nu. Hvad vil I gøre?
Det er altafgørende at gøre noget ved de eksploderende arbejdsløshedsprocenter blandt dimittender og få sat fokus på, hvordan man politisk får skabt job. Det giver ingen mening at blive uddannet til arbejdsløshed, og det er en stor stressfaktor for rigtig mange studerende, at de langtfra kan være sikre på at komme i arbejde efter studierne. Viden om, at der ikke er noget job til hver tredje, er et voldsomt pres. Men det skal ses i sammenhæng med ungdomsarbejdsløsheden generelt, for det er ikke kun et akademikerproblem, og derfor samarbejder vi bredt med blandt andet fagbevægelsen.
Du er valgt som formand for et år. Hvad vil du gerne se tilbage på som en succes i slutningen af 2013?
At der blev fremført en kortsigtet, usympatisk og kynisk SU-reform, men at vi med argumenter og protester fik fejet den af bordet, fik SU’en fredet og var medvirkende til, at den blev alment accepteret som en fornuftig konstruktion.
