Dansk Magisterforening

Magistre udsætter deres otium

Af Pernille Siegumfeldt
Del artikel:

På kun fem år er den gennemsnitlige pensionsalder for MP Pensions medlemmer steget med 13 måneder. En overraskelse, at stigningen er så kraftig på et uroligt arbejdsmarked, vurderer ekspert.

Magistrene trodser lavkonjunkturerne og bliver længere på arbejdsmarkedet.
En helt ny opgørelse, som MP Pension har lavet for Magisterbladet, viser, at den gennemsnitlige pensionsalder blandt pensionskassens medlemmer – 85.000 magistre, gymnasielærere og psykologer – på kun fem år er steget med 13 måneder.
I 2008 var pensionskassens medlemmer i gennemsnit 64 år og fire måneder gamle, når de gik på pension. I dag er de 65 år og fem måneder.
Stigningen i tilbagetrækningsalderen på i gennemsnit 2,6 måneder årligt overrasker Mona Larsen, der er seniorforsker ved SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, og ekspert i ældre på arbejdsmarkedet og tilbagetrækning.
“Der kommer flere og flere beskæftigede i gruppen af 60-64 årige, og det sker helt på tværs af den sløje samfundsøkonomi og de generelle beskæftigelsesmuligheder på arbejdsmarkedet. Selv om de højtuddannede altid er blevet længere på arbejdsmarkedet end andre grupper, så tyder noget på, at alder alene bliver stadig mindre stigmatiserende”, forklarer Mona Larsen.
Forskerne ved ikke, om den stigende beskæftigelse blandt personer over 60 år kan tilskrives et højere uddannelsesniveau, et forbedret helbred, lovændringer, der er foretaget for at få denne gruppe til at blive længere tid på arbejdsmarkedet, eller noget helt fjerde, forklarer Mona Larsen. Men hun er imidlertid overbevist om, at tendensen vil blive yderligere forstærket de kommende år.
“Jo flere seniorer, der bliver ved med at arbejde, jo mere accepteret bliver det, og så trækker seniorerne hinanden med. Selvfølgelig er der nogle, der føler sig udbrændte og nedslidte, men der er samtidig givetvis flere end tidligere, der føler, at de er på højden af deres ydeevne, i årene efter at de er fyldt 60. De vil fortsætte med at arbejde, også efter at have passeret både efterløns- og pensionsalder. Mange vil gøre det af lyst, og nogle vil gøre det, fordi det er økonomisk nødvendigt for dem”, vurderer Mona Larsen.

Ingen særbehandling til seniorer
Tal fra atp viser, at den stigende pensionsalder blandt de højtuddannede svarer nogenlunde til den stigende levealder i samme befolkningsgruppe. Måske derfor er virksomhederne i stor stil begyndt at efterspørge viden om, hvordan man ansætter og fastholder ældre medarbejdere. Det oplever fx Henning Kirk, der er dr.med. og aldringsforsker. Men træerne vokser ikke ind i himlen, pointerer han.
“Store dele af samfundet er fortsat ungdomsfikseret, og mange ældre møder en betonblok af fordomme. Fx skal kørekortet fornys jævnligt, fra man er 70, selvom der intet belæg er i statistikkerne for, at bilister i den alder kører dårligt. EU vedtog for nylig et direktiv for at sætte en stopper for aldersdiskrimination, fx i forbindelse med afskedigelsesrunder. Det påvirker os alle, hvad vi ser og hører, og tankesættet er stadig en forhindring. Raske, rørige, vidende og superkompetente mennesker i 60+-alderen føler ofte, at de må vige pladsen, selv om de nødigt vil”, forklarer Henning Kirk.
Mona Larsen fra SFI er enig med Henning Kirk.
“Seniorerne har næppe lyst til at blive, hvis de ikke er ønskede. Og det er dybt skadeligt for en ellers positiv udvikling, hvis det systematisk er seniorerne, der ryger først ved afskedigelser. Seniorerne skal ikke have særbehandling, men de skal behandles på lige fod med alle andre medarbejdere. Det er således vigtigt, at ledelsen på arbejdspladserne velvilligt møder folk, dér hvor de er – uanset alder”, understreger Mona Larsen.
}