Ældre står svagt i fyringssager
Ældre medarbejdere er dårligt beskyttet af lovgivning, hvis de bliver fyret på grund af alder.
Lovens ord er klare: Medarbejdere må ikke forskelsbehandles. Ældre medarbejdere skal hverken have bedre eller dårligere vilkår end deres yngre kolleger. Det gælder ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse og med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.
Alligevel er lovens beskyttelse af seniorer ret svag, vurderer man i DM.
“Hvis man gennem lovgivning vil beskytte ældre medarbejdere mod fyring, bør man indføre omvendt bevisbyrde og hæve niveauet for godtgørelser – som minimum til niveauet for usaglige afskedigelser af gravide”, siger DM’s advokat Soon-Ah Sigsgaard.
Delt bevisbyrde
I sager om fyrede gravide kræver loven omvendt bevisbyrde. Arbejdsgiveren skal bevise, at fyringen ikke har noget med graviditeten at gøre. I sager om fyrede seniorer kræver loven kun delt bevisbyrde.
“Det betyder, at den krænkede part, altså den afskedigede, skal sandsynliggøre, at alder har spillet en rolle ved fyringen. Først derefter skal arbejdsgiveren bevise, at det ikke passer. Inden en sag om aldersdiskrimination overhovedet kommer i gang, skal man kunne pege på faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at alder er årsag til afskedigelsen. Det er svært, fordi arbejdsgiveren typisk angiver alle mulige andre grunde end alder, og fordi de oplysninger, man skal bruge til at overbevise om det modsatte, ofte kun ligger et eneste sted, nemlig hos arbejdsgiveren”, påpeger DM’s advokat.
Små godtgørelser
Størst er chancerne under store sparerunder, hvor statistik kan påvise, at uforholdsmæssigt mange ældre bliver afskediget. Det skete for eksempel under fyringsrunder i DR, SKAT og SAS. Senest har forårets afskedigelser i ministerier og styrelser især ramt ældre DM-medlemmer. En tredjedel af de afskedigede er over 55 år, selv om gruppen kun udgør cirka en sjettedel af de ansatte i offentlig administration.
“Kan man påvise, at ældre medarbejdere bærer en uforholdsmæssig stor byrde i sparerunder, kan man bygge en sag op. Også her kan billedet dog let blive mudret, fordi store fyringsrunder indledes med frivillige fratrædelser, hvor ældre måske er mere tilbøjelige end unge til at sige ja tak, fordi de måske kun har få år til pensionen eller kan gå på efterløn, eller fordi de tror, at de bliver fyret alligevel og så hellere vil indgå en aftale med arbejdsgiveren”, siger DM-advokat Soon-Ah Sigsgaard.
De gange, hvor det lykkes for en fagforening at vinde en sag om usaglig afskedigelse af en ældre medarbejder, er godtgørelserne ikke store.
“Typisk vil godtgørelserne til ældre være mindre end ved usaglige fyringer af gravide. Det virker ikke rimeligt. Bliver man fyret som 58-årig, er faren for, at man helt må forlade arbejdsmarkedet og dermed mister mange års indtægt, noget større, end hvis man er 28 år. Derfor bør man hæve niveauet for godtgørelser til usagligt afskedigede seniorer”.
Alligevel er lovens beskyttelse af seniorer ret svag, vurderer man i DM.
“Hvis man gennem lovgivning vil beskytte ældre medarbejdere mod fyring, bør man indføre omvendt bevisbyrde og hæve niveauet for godtgørelser – som minimum til niveauet for usaglige afskedigelser af gravide”, siger DM’s advokat Soon-Ah Sigsgaard.
Delt bevisbyrde
I sager om fyrede gravide kræver loven omvendt bevisbyrde. Arbejdsgiveren skal bevise, at fyringen ikke har noget med graviditeten at gøre. I sager om fyrede seniorer kræver loven kun delt bevisbyrde.
“Det betyder, at den krænkede part, altså den afskedigede, skal sandsynliggøre, at alder har spillet en rolle ved fyringen. Først derefter skal arbejdsgiveren bevise, at det ikke passer. Inden en sag om aldersdiskrimination overhovedet kommer i gang, skal man kunne pege på faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at alder er årsag til afskedigelsen. Det er svært, fordi arbejdsgiveren typisk angiver alle mulige andre grunde end alder, og fordi de oplysninger, man skal bruge til at overbevise om det modsatte, ofte kun ligger et eneste sted, nemlig hos arbejdsgiveren”, påpeger DM’s advokat.
Små godtgørelser
Størst er chancerne under store sparerunder, hvor statistik kan påvise, at uforholdsmæssigt mange ældre bliver afskediget. Det skete for eksempel under fyringsrunder i DR, SKAT og SAS. Senest har forårets afskedigelser i ministerier og styrelser især ramt ældre DM-medlemmer. En tredjedel af de afskedigede er over 55 år, selv om gruppen kun udgør cirka en sjettedel af de ansatte i offentlig administration.
“Kan man påvise, at ældre medarbejdere bærer en uforholdsmæssig stor byrde i sparerunder, kan man bygge en sag op. Også her kan billedet dog let blive mudret, fordi store fyringsrunder indledes med frivillige fratrædelser, hvor ældre måske er mere tilbøjelige end unge til at sige ja tak, fordi de måske kun har få år til pensionen eller kan gå på efterløn, eller fordi de tror, at de bliver fyret alligevel og så hellere vil indgå en aftale med arbejdsgiveren”, siger DM-advokat Soon-Ah Sigsgaard.
De gange, hvor det lykkes for en fagforening at vinde en sag om usaglig afskedigelse af en ældre medarbejder, er godtgørelserne ikke store.
“Typisk vil godtgørelserne til ældre være mindre end ved usaglige fyringer af gravide. Det virker ikke rimeligt. Bliver man fyret som 58-årig, er faren for, at man helt må forlade arbejdsmarkedet og dermed mister mange års indtægt, noget større, end hvis man er 28 år. Derfor bør man hæve niveauet for godtgørelser til usagligt afskedigede seniorer”.
