Naturvidenskab – nu med udlængsel
Traditionelt har studerende på naturvidenskab været sværere at gøre interesseret i udlandsophold end andre studerende. Det har ændret sig radikalt. Udrejseantallet for studieåret 2012-13 er på Københavns Universitet steget til det tredobbelte.
Siden tidernes morgen har naturvidenskabsstuderende haft ry for at være en flok hjemmefødninger, der ikke sådan lige lod sig lokke til at rejse over landegrænserne hverken af udfordrende og eksotiske studiemiljøer eller betalte tuition fees på udenlandske universiteter – heller ikke, selv om SU’en rækker til en del flere fadøl og cafébesøg, end studiestøtten kan betale i det københavnske natteliv.
Sådan er det ikke længere.
Seneste ansøgningsrunde til Erasmus-ophold og andre udvekslingsophold på udenlandske universiteter viser en stigning til det tredobbelte.
Tallet omfatter alene studerende på det nu hedengangne Naturvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, som i mellemtiden er blevet fusioneret med Det Biovidenskabelige Fakultet.
Når man i dag går ind på det nye Natur- og Biovidenskabelige Fakultets hjemmeside, er der allerede på forsiden gode råd og vejledning til studerende, der overvejer at søge om et semester eller to i udlandet. Netop den øgede oplysning og rådgivning er en del af forklaringen på, at Københavns Universitets naturvidenskabsstuderende i langt højere grad søger ud. Det mener Trine Buhl Monty, der er specialkonsulent på fakultetets internationale kontor.
“Fakultetet har været bevidst om at lave mobilitetsvinduer i studieordningerne, der gør det muligt at indpasse udlandssemestre i de fleste uddannelser. Vi har udvidet vores aftaleportefølje med flere højtestimerede universiteter, og så har vi intensiveret vores service over for de studerende på det her felt. Vi hjælper de unge med at planlægge deres udlandsophold, lave ansøgninger og få styr på alt det praktiske i langt højere grad, end vi gjorde tidligere”, forklarer Trine Buhl Monty.
Fakultetet har desuden målrettet indsatsen for at hjælpe de studerende til at blive afklarede med hensyn til, hvad det præcist er, et udlandsophold skal give dem.
“Mange synes som udgangspunkt ikke, at det er eksotisk at gå efter et ophold på et fransk eller tysk universitet. USA, Canada og Australien er derimod altid populære destinationer. Men når vi begynder at forske lidt mere i de studerendes motiver for at rejse ud samt at fortælle dem lidt mere, fx om vores europæiske partneruniversiteters placering på rankinglisterne, så går det indimellem op for de unge, at det måske kunne være lige så interessant at flytte til Holland, Schweiz eller Østrig i en periode. Der findes muligheder hos vores europæiske partnere, som man måske ikke som udgangspunkt er opmærksom på, fx på universiteter, som med moderne laboratoriefaciliteter, stærke forskergrupper eller et internationalt studiemiljø har gjort sig attraktive for udenlandske studerende”, forklarer Trine Buhl Monty.
Gunstige vilkår
Det er ikke kun fakultetets fortjeneste, at de unge på naturvidenskab er blevet mere åbne over for at uddanne sig uden for Danmark. Det betyder rigtig meget, at vilkårene for at realisere et ophold i udlandet er langt mere gunstige i de her år.
“Det er ret afgørende, at du fx kan tage taxameterpenge med til at dække dine tuition fees. Der er blevet iværksat en national kampagne – “Grib Verden” – der skal motivere de unge til at rejse ud. Der er også kommet private agenter på markedet som Edu.dk og Kilroy Education, så der er i det hele taget meget støtte at hente, både økonomisk og rådgivningsmæssigt. Derudover har et øget politisk fokus betydet, at flere unge overvejer mulighederne for at blive ordentligt klædt på både sprogligt og kulturelt. Det påvirker selvfølgelig de unge, at uddannelsesministeren taler om globaliseringens udfordringer og muligheder, og at EU ser uddannelse som en vej ud af krisen og nu forhandler om stærkt øgede budgetter til udvekslingsophold for universitetsstuderende”, siger Trine Buhl Monty.
Stærke faglige tilbud
I 2008 lavede Susan Varmer Thomsen, i dag leder og specialkonsulent i Internationalt Team på RUC, et masterspeciale, som undersøgte mobilitetsmønstrene blandt naturvidenskabelige unge på Københavns Universitet. En af de største hurdler for de studerende dengang var planlægningen af et udlandsophold og utilstrækkelig vejledning fra universitetets side. Skulle de ud, måtte de selv finde ud af hvordan, hvorfor og hvorhen. Susan Varmer Thomsen er ikke i tvivl om, at den bratte stigning i ansøgertallet til udlandsophold især skyldes fakultetets tilbud om langt mere rådgivning og hjælp til afklaring.
“Min undersøgelse viste, at unge, der ikke havde forældre med et vist uddannelsesniveau og heller ikke havde været mobile inden starten på universitetet og fx rejst med familie eller venner, syntes, det var svært, også for svært, at tage skridtet ud i det ukendte”, forklarer hun.
“Samtidig var og er der fortsat også en del naturvidenskabsstuderende, som måske ikke tænder på kulturmødet, de sproglige udfordringer eller udsigten til flere billige øl. De går efter at få erfaring fra et særligt attraktivt beliggende observatorium i Argentina eller at arbejde sammen med de bedste fysikere på CERN-eksperimentet i Schweiz, så dem skal man appellere til med nogle fagligt stærke tilbud”, siger Susan Varmer Thomsen.
Kampen om de gode job
Det er dog også en anelse misvisende, at de studerende på naturvidenskab hidtil er blevet betragtet som en flok hjemmefødninger, der nødigt bevæger sig ud af de hjemlige laboratorier. Ikke al mobilitet er tidligere blevet registreret. Fx medtager man først praktikophold og kortere udlandsophold i universitetets statistik fra 2008, og meget mobilitet medtages ikke, fordi det indgår som en del af fx specialet. Men derfor er en stigning til det tredobbelte til udveksling og Erasmus alligevel overraskende høj, mener Susan Varmer Thomsen.
“Ud over at universitetet understøtter det faglige indhold, tror jeg, det har stor betydning, at også underviserne har den globale dimension med. For bare fem år siden herskede der blandt underviserne til dels den holdning, at naturvidenskab jo er det samme, hvad enten du tager til Berlin eller bliver hjemme, og så kan man lige så godt blive hjemme. Den stemning har ændret sig markant. Jeg kan også se det her ude på RUC, hvor vi morer os meget over de mange nye studerende, som vi kan se gå hen over markerne fra togperronen og nærmest styre direkte mod den internationale afdeling. De kan dårligt komme i gang med 1. semester herude, før de vil ud i verden og studere”, pointerer Susan Varmer Thomsen.
Det er ikke kun danske naturvidenskabsstuderende, der i stigende omfang søger udenlands. En ny undersøgelse fra USA kortlægger, at også de amerikanske studerende på de såkaldte STEM-fag – science, technology, engineering og mathematics – er blevet langt mere udfarende.
“Globaliseringen er trængt igennem overalt på naturvidenskabernes område, og den stærkt øgede konkurrence på jobmarkedet har også bevidstgjort vores studerende. De ved godt, at der skal flere kompetencer til end kendskabet til de naturvidenskabelige love, hvis man vil være med i kampen om de gode job”, siger Trine Buhl Monty.
Sådan er det ikke længere.
Seneste ansøgningsrunde til Erasmus-ophold og andre udvekslingsophold på udenlandske universiteter viser en stigning til det tredobbelte.
Tallet omfatter alene studerende på det nu hedengangne Naturvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, som i mellemtiden er blevet fusioneret med Det Biovidenskabelige Fakultet.
Når man i dag går ind på det nye Natur- og Biovidenskabelige Fakultets hjemmeside, er der allerede på forsiden gode råd og vejledning til studerende, der overvejer at søge om et semester eller to i udlandet. Netop den øgede oplysning og rådgivning er en del af forklaringen på, at Københavns Universitets naturvidenskabsstuderende i langt højere grad søger ud. Det mener Trine Buhl Monty, der er specialkonsulent på fakultetets internationale kontor.
“Fakultetet har været bevidst om at lave mobilitetsvinduer i studieordningerne, der gør det muligt at indpasse udlandssemestre i de fleste uddannelser. Vi har udvidet vores aftaleportefølje med flere højtestimerede universiteter, og så har vi intensiveret vores service over for de studerende på det her felt. Vi hjælper de unge med at planlægge deres udlandsophold, lave ansøgninger og få styr på alt det praktiske i langt højere grad, end vi gjorde tidligere”, forklarer Trine Buhl Monty.
Fakultetet har desuden målrettet indsatsen for at hjælpe de studerende til at blive afklarede med hensyn til, hvad det præcist er, et udlandsophold skal give dem.
“Mange synes som udgangspunkt ikke, at det er eksotisk at gå efter et ophold på et fransk eller tysk universitet. USA, Canada og Australien er derimod altid populære destinationer. Men når vi begynder at forske lidt mere i de studerendes motiver for at rejse ud samt at fortælle dem lidt mere, fx om vores europæiske partneruniversiteters placering på rankinglisterne, så går det indimellem op for de unge, at det måske kunne være lige så interessant at flytte til Holland, Schweiz eller Østrig i en periode. Der findes muligheder hos vores europæiske partnere, som man måske ikke som udgangspunkt er opmærksom på, fx på universiteter, som med moderne laboratoriefaciliteter, stærke forskergrupper eller et internationalt studiemiljø har gjort sig attraktive for udenlandske studerende”, forklarer Trine Buhl Monty.
Gunstige vilkår
Det er ikke kun fakultetets fortjeneste, at de unge på naturvidenskab er blevet mere åbne over for at uddanne sig uden for Danmark. Det betyder rigtig meget, at vilkårene for at realisere et ophold i udlandet er langt mere gunstige i de her år.
“Det er ret afgørende, at du fx kan tage taxameterpenge med til at dække dine tuition fees. Der er blevet iværksat en national kampagne – “Grib Verden” – der skal motivere de unge til at rejse ud. Der er også kommet private agenter på markedet som Edu.dk og Kilroy Education, så der er i det hele taget meget støtte at hente, både økonomisk og rådgivningsmæssigt. Derudover har et øget politisk fokus betydet, at flere unge overvejer mulighederne for at blive ordentligt klædt på både sprogligt og kulturelt. Det påvirker selvfølgelig de unge, at uddannelsesministeren taler om globaliseringens udfordringer og muligheder, og at EU ser uddannelse som en vej ud af krisen og nu forhandler om stærkt øgede budgetter til udvekslingsophold for universitetsstuderende”, siger Trine Buhl Monty.
Stærke faglige tilbud
I 2008 lavede Susan Varmer Thomsen, i dag leder og specialkonsulent i Internationalt Team på RUC, et masterspeciale, som undersøgte mobilitetsmønstrene blandt naturvidenskabelige unge på Københavns Universitet. En af de største hurdler for de studerende dengang var planlægningen af et udlandsophold og utilstrækkelig vejledning fra universitetets side. Skulle de ud, måtte de selv finde ud af hvordan, hvorfor og hvorhen. Susan Varmer Thomsen er ikke i tvivl om, at den bratte stigning i ansøgertallet til udlandsophold især skyldes fakultetets tilbud om langt mere rådgivning og hjælp til afklaring.
“Min undersøgelse viste, at unge, der ikke havde forældre med et vist uddannelsesniveau og heller ikke havde været mobile inden starten på universitetet og fx rejst med familie eller venner, syntes, det var svært, også for svært, at tage skridtet ud i det ukendte”, forklarer hun.
“Samtidig var og er der fortsat også en del naturvidenskabsstuderende, som måske ikke tænder på kulturmødet, de sproglige udfordringer eller udsigten til flere billige øl. De går efter at få erfaring fra et særligt attraktivt beliggende observatorium i Argentina eller at arbejde sammen med de bedste fysikere på CERN-eksperimentet i Schweiz, så dem skal man appellere til med nogle fagligt stærke tilbud”, siger Susan Varmer Thomsen.
Kampen om de gode job
Det er dog også en anelse misvisende, at de studerende på naturvidenskab hidtil er blevet betragtet som en flok hjemmefødninger, der nødigt bevæger sig ud af de hjemlige laboratorier. Ikke al mobilitet er tidligere blevet registreret. Fx medtager man først praktikophold og kortere udlandsophold i universitetets statistik fra 2008, og meget mobilitet medtages ikke, fordi det indgår som en del af fx specialet. Men derfor er en stigning til det tredobbelte til udveksling og Erasmus alligevel overraskende høj, mener Susan Varmer Thomsen.
“Ud over at universitetet understøtter det faglige indhold, tror jeg, det har stor betydning, at også underviserne har den globale dimension med. For bare fem år siden herskede der blandt underviserne til dels den holdning, at naturvidenskab jo er det samme, hvad enten du tager til Berlin eller bliver hjemme, og så kan man lige så godt blive hjemme. Den stemning har ændret sig markant. Jeg kan også se det her ude på RUC, hvor vi morer os meget over de mange nye studerende, som vi kan se gå hen over markerne fra togperronen og nærmest styre direkte mod den internationale afdeling. De kan dårligt komme i gang med 1. semester herude, før de vil ud i verden og studere”, pointerer Susan Varmer Thomsen.
Det er ikke kun danske naturvidenskabsstuderende, der i stigende omfang søger udenlands. En ny undersøgelse fra USA kortlægger, at også de amerikanske studerende på de såkaldte STEM-fag – science, technology, engineering og mathematics – er blevet langt mere udfarende.
“Globaliseringen er trængt igennem overalt på naturvidenskabernes område, og den stærkt øgede konkurrence på jobmarkedet har også bevidstgjort vores studerende. De ved godt, at der skal flere kompetencer til end kendskabet til de naturvidenskabelige love, hvis man vil være med i kampen om de gode job”, siger Trine Buhl Monty.
